Hvor finder jeg en kæreste som 60-årig?

At finde kærligheden er aldrig for sent, og i artiklen her præsenterer vi dig for en række platforme, sammenhænge og kontekster, hvor muligheden for at finde en kæreste på +60 år sædvanligvis er rigtig fornuftig. 

Det kan godt være, at det er sværere at finde kærligheden som +60-årig, end det er som 20-årig, men det er langt fra umuligt. Slet ikke hvis du søger de rette steder.

Du er formentlig endt på artiklen her, fordi du søger indsigt i, hvor det som +60-årig er lettest at finde kærligheden, og hvad du ønsker, skal du få.

I de kommende afsnit redegør vi nemlig for en række platforme, sammenhænge samt kontekster, hvor dine muligheder for at finde en livspartner at nyde senior-tilværelsen sammen med vil være rigtige gode.

Indholdsfortegnelse

På en seniordating-side

Hvis du har en fordom om, at online dating udelukkende er for unge mennesker, tager du godt og grundigt fejl. 

Mange seniorborgere lykkes nemlig med at finde kærligheden via et datingsite.

Når dette er sagt, så hersker der dog ingen tvivl om, at der findes adskillige online datingtjenester, hvor igennem du får svært ved at finde kærligheden. 

Det være sig blandt andet populære datingapps som Tinder og Happn samt den populære datingside Scor.dk, der mestendels er befolket af de yngre generationer.

Disse datingtjenester anbefaler vi dig derfor – ikke så overraskende – at holde dig fra. I stedet råder vi dig til at rette øjnene mod de mest populære seniordating-sider

På langt de fleste af disse skal man være mindst 50 år for at oprette sig, hvorfor du vil støde på en del brugere, der har krydset de 60 år, på sådanne sider.

På nuværende tidspunkt er Senior.dk den mest populære seniordating-side i Danmark, hvorfor denne er et oplagt valg for dig, der har mod på lidt netdating

Senior.dk udmærker sig på flere forskellige områder, blandt andet ved at byde på gratis oprettelse samt en meget brugervenlig brugerflade. Derudover udmærker sitet sig ved at byde på et fornuftigt aktivitetsniveau.

Hvis Senior.dk ikke appellerer 100 % til dig, er et fint alternativ til denne platform datingsiden Dating60plus, som er målrettet +60-årige singler. 

Ønsker du at blive premium-medlem på dette site, er dette dog en væsentligt dyrere fornøjelse end på Senior.dk. Derudover er aktivitetsniveauet heller ikke nær så højt på Dating60plus som på Senior.dk. 

Dating60plus har dog bestemt også sine forcer. Eksempelvis er dette site – ligesom Senior.dk – dejligt brugervenligt, og derudover byder sitet på en række forskellige interessante funktioner, eksempelvis muligheden for at foretage videoopkald.

Via en hobby

Ligesom det aldrig er for sent at finde kærligheden, er det ej heller nogensinde for sent at få sig en ny hobby, og netop det – at få sig en ny hobby – er der rigtig mange gode grunde til, hvis du spørger os.

Først og fremmest er det sundt for sjælen med interesser og noget at gå op i. Derudover er det som regel herligt at indgå i interesse-fællesskaber og at være ’del af noget’. Sidegevinster, der som regel følger med til at have en hobby.

En yderligere fordel er, at det – at dyrke en hobby – som regel vil bevirke, at du møder en masse andre mennesker. Derfor vil det – at begynde til en hobby – sagtens kunne føre til, at du får nye venskaber, og måske også at du finder kærligheden.

Hvis du synes, at ideen om at få sig en ny hobby lyder tiltalende, men du mangler lidt inspiration til, hvad du kunne kaste dig over, kommer herunder en række forslag:

  • Golf
  • Kor
  • Madlavningskurser
  • Bogklubber
  • Filmklubber
  • Petanque
  • Frivilligt arbejde
  • Yoga
  • Svømning
  • Dans
  • IT-kurser
  • Brætspil
  • Kortspil
  • Billard.

Via et speeddating-arrangement

Over det meste af landet afholdes der med jævne mellemrum speeddating-arrangementer, og en række af disse er forbeholdt ældre.

Hvad vil det sige at speeddate?

Hvis du er i tvivl om, hvad et speeddating-arrangement helt præcist er, kan vi fortælle, at der er tale om et arrangement, hvor x antal tilmeldte speeddater hinanden på kryds og på tværs. Hvor lang tid en speeddate tager kan variere, men 5-10 minutter er ikke usædvanligt.

Det gode ved speeddating er, at du får trænet dine datingegenskaber og får lov at møde mange potentielle partnere på kort tid. Det dårlige er, at det kan være svært for alvor at gøre indtryk på 5-10 minutter.

Dog afholder intet dig fra at lave aftaler om at ses efterfølgende med de personer, du har god kemi med.

Hold øje med Ældre Sagens arrangementer

Hvis du synes, at et speeddating-arrangement for ældre lyder tillokkende, kan du med fordel holde øje med denne her side, hvor du kan finde oplysninger om de speedating-arrangementer for seniorer som Ældre Sagen faciliteter. Disse plejer at være ret succesfulde og populære.

Via dit netværk

Hvis du godt kunne tænke dig en kæreste, vil du muligvis kunne øge dine chancer for at finde en sådan, hvis du – over for venner og familie – er åben omkring, at du savner en sjæleven.

Giver du udtryk for dette over for dit netværk, samtidig med at du informerer dem om, at de hellere end gerne må arrangere dates på dine vegne, hvis de kender nogle, som de mener, at du vil gå godt i spænd med, er det ikke usandsynligt, at du er godt på vej til at finde kærligheden.

Via en datingapp

Som vi tidligere var inde på, mener vi, at chancen for at finde kærligheden som +60-årig er markant større på en seniordating-side end på de mest populære danske datingapps.

Når dette er sagt, så hersker der ingen tvivl om, at det også vil kunne lade sig gøre at finde en kæreste på en datingapp som 60-årig, og på langt de fleste datingapps vil du let kunne foretage justeringer i dine indstillinger, så du udelukkende bliver eksponeret for folk på din egen alder.

Og der er jo intet, der afholder dig fra at søge efter kærligheden via både en datingside og en datingapp, hvorfor vi anbefaler netop dette, hvis overskuddet og tiden er til det.