Elitedating: Se de 4 bedste datingsider for veluddannede singler
Sammenlign Elitedaters – Danmarks eneste rene elitedating-side – med tre seriøse alternativer, og find den, der passer bedst til dig.
- Egne dybdegående tests
- Priser og bindinger gennemgået
- Gratis og betalte funktioner
Elitedaters er den eneste danske datingside, der kræver en videregående uddannelse og godkender alle profiler manuelt.
- Lille, men seriøs medlemsbase
- Flest brugere over 35 og i de store byer
- Partner Med Niveau er lukket
Vil du have flere at vælge imellem, er de tre alternativer herunder bedre bud. Hvad er elitedating?

Elitedaters
Elitedaters kræver en videregående uddannelse, og redaktionen godkender hver profil manuelt. Det holder useriøse profiler ude – men medlemsbasen er lille, og aktiviteten var lav i vores test.
Vores bedømmelse af Elitedaters
Klik på kriterierne for at læse vores begrundelse.
Vi er ikke særligt imponerede over Elitedaters’ brugervenlighed. Siden kunne være lettere at bruge, og flere Trustpilot-anmeldere kritiserer også netop dette. Det trækker ned i vores vurdering.
Med et premium-medlemskab kan du blandt andet sende beskeder, se likes og lave liveopslag. Gratisprofilen giver derimod kun meget begrænset adgang til de vigtigste funktioner. Mobilbrugere må desuden undvære en Android-app, mens der findes en app til iPhone og iPad.
Aktivitetsniveauet er ikke synderligt højt, og der er en del inaktive profiler. Samtidig bor størstedelen af brugerne i eller omkring de større byer. Bor du langt derfra, kan det derfor blive svært at finde relevante matches tæt på dig.
Hver eneste nye profil bliver gennemgået manuelt og skal godkendes af redaktionen. Det er en af Elitedaters’ store styrker. Siden henvender sig til veluddannede singler, som stiller høje krav til en kommende partner og er seriøse om at finde en.
De to dages gratis premium ved oprettelse giver dig mulighed for at snuse til det betalte medlemskab. Derefter skal du dog betale for blandt andet at sende beskeder. Med det begrænsede aktivitetsniveau er det værd at undersøge udvalget, inden du køber.
Elitedaters er for ambitiøse singler, der stiller høje krav til en kommende partner. Derfor er det heller ikke alle, der får lov at blive: Når du opretter dig, vurderer redaktionen, om du lever op til kravene – blandt andet til uddannelse. Gør du ikke det, får du ikke varig adgang.
Alle over 18 kan oprette en profil, men kravene betyder, at der er en overvægt af brugere over 35. Det er vores indtryk, at der er flest kvinder, og at de fleste bor i eller omkring de store byer, hvor de videregående uddannelser ligger.
Fordele
- Alle profiler vurderes og godkendes manuelt
- Seriøse og veluddannede brugere
- To dages gratis premium efter godkendelse
- Gennemsigtige priser og vilkår
Ulemper
- Lavt aktivitetsniveau
- En del inaktive profiler
- Uoverskuelige menuer
Hvem kan blive medlem?
For at blive godkendt skal du have taget eller være i gang med en videregående uddannelse. Du skal også skrive en gennemarbejdet og original profiltekst på mindst 200 tegn – det er frivilligt det første døgn, men derefter et krav.
Alt indhold bliver godkendt af redaktionen, før andre kan se det, også når du retter i din profil. Her adskiller Elitedaters sig fra de fleste andre datingsider, hvor godkendelsen sker automatisk, og hvor falske profiler lettere slipper igennem.

Enkelt design – men mange menupunkter
Ved første øjekast ser Elitedaters enkel ud, men hovedmenuen i venstre side har hele 12 punkter, og på startsiden ”Min forside” er der endnu en menu. Flere funktioner går igen to steder, og ”Mailbox” og ”Beskeder” dækker over det samme. Det får siden til at virke mere uoverskuelig, end den behøver – og faktisk har den færre funktioner end mange andre datingsider.

Søgefunktionen virker fint
Under ”Søg profiler” kan du søge efter alder, livsstil og udseende. Resultaterne står i en liste, og når du klikker på en profil, åbner den i højre side, hvor du kan sende en besked eller et ”synes godt om”. Du skal dog indstille søgningen forfra, hver gang du bruger den.

Det undrede os i testen
Elitedaters skriver, at det tager to til fire timer at få en profil vurderet. Vores profil stod stadig som ”Under evaluering”, men alligevel fik vi besked om, at en anden bruger havde besøgt den – selvom den ikke burde være synlig endnu.
Alle profiler i vores søgninger så ud til at være online, uanset hvordan vi indstillede søgningen. Ifølge Elitedaters viser listen profiler, der har været aktive inden for de seneste 180 dage – ikke kun dem, der er online lige nu.

Vi testede også, hvor fintmasket godkendelsen er. Vi oprettede en 70-årig testprofil med et billede lavet med kunstig intelligens og gemte en oplysning i profilteksten, som burde få en opmærksom redaktør til at studse. Profilen blev godkendt.

Hvad siger brugerne?
Elitedaters har kun få anmeldelser på Trustpilot, og de fleste er negative. Det, der går igen, er det lave aktivitetsniveau og inaktive profiler, der ikke svarer. Flere synes også, at godkendelsen er smålig, fordi billeder og tekster bliver afvist af små eller uklare årsager.
Priser hos Elitedaters
| Periode | Pr. måned | I alt |
|---|---|---|
| 1 måned | 299 kr. | 299 kr. |
| 3 måneder | 195 kr. | 585 kr. |
Som gratis bruger kan du søge, sende likes, læse beskeder og se, hvem der har besøgt dig. Vil du selv skrive, kræver det premium. Alle vilkår står tydeligt, når du køber.
Gratis funktioner
- Søgefunktion
- Send likes
- Læs beskeder
- Se, hvem der har besøgt din profil
- Tilføj profilbilleder og profiltekst
- Bloker profiler
Betalte funktioner
- Send beskeder
- Se, hvem der har liket dig
- Lav liveopslag
Seriøse alternativer til elitedating
Ingen krav om uddannelse – men mange flere aktive medlemmer, der søger et fast forhold.

Dating.dk
Der er ingen krav om uddannelse på Dating.dk, men Danmarks største datingside giver dig langt flere aktive medlemmer end Elitedaters. Brug profilteksten og søgningen til at finde dem, der matcher dine krav.
Vores bedømmelse af Dating.dk
Klik på kriterierne for at læse vores begrundelse.
Dating.dk er yderst overskuelig og let at finde rundt på. Menuen er enkel, og gode forklaringer gør, at du sjældent er i tvivl om, hvad du skal klikke på. Også selvom du ikke er nogen haj til det dersens internet.
Dating.dk byder på alle de funktioner, der skal til for at få en god datingoplevelse. Særligt søgefunktionen fortjener ros. Den har et fint design og er yderst let at betjene.
Brugerbasen på Dating.dk er stor. Den har dog været endnu større, da Dating.dk var størst. Det var før, konkurrencen fra datingapps som Tinder, Hinge og Badoo meldte sig. Vores fornemmelse er også, at Tinder har væsentligt flere unge brugere i Danmark, end Dating.dk har. Sammenlignet med andre datingsider er der dog ikke mange, der matcher Dating.dk’s aktivitetsniveau.
Muligheden for at validere sin profil med MitID er et stort plus, og kundeservice får mange rosende ord med på vejen fra brugerne. Valideringen er dog frivillig, så du møder også profiler, hvis identitet ikke er bekræftet. Derudover er vi lidt ærgerlige over, at Dating.dk ikke forlanger, at alle profiler tilføjer et profilbillede. Med andre ord er der altså en del ansigtsløse profiler på platformen.
Priserne hos Dating.dk er yderst fornuftige. Der findes dog en række tjenester, der er billigere, men så sandelig også nogle, der er dyrere. Hvor om alting er, så synes vi, at du får fornuftig værdi for pengene hos Dating.dk.
Dating.dk er ikke en elitedating-side, men det er det mest oplagte alternativ, hvis du vil have mange seriøse singler at vælge imellem. Siden er en af Danmarks ældste og største, og aktiviteten var høj i vores test – også uden for de store byer.
Fordele
- Meget højt aktivitetsniveau
- Singler i alle aldre
- Brugervenlig side og app
- Gratis oprettelse
Ulemper
- Ingen krav om uddannelse
- Beskeder kræver abonnement
- En del ansigtsløse profiler
Sådan finder du dem, der matcher dine krav
Der er ingen redaktion, der sorterer medlemmerne for dig, så det er op til dig selv. Skriv i din profil, hvad du søger – fx at uddannelse og ambitioner betyder noget for dig – og brug søgningen til at indsnævre efter alder og område. En gennemarbejdet profiltekst er også det, der får andre seriøse singler til at skrive tilbage.

Hvorfor Dating.dk frem for elitedating?
Det største problem på Elitedaters er, at der er for få aktive medlemmer. På Dating.dk er det omvendt: Her er det sjældent manglen på profiler, der står i vejen. Til gengæld skal du selv bruge lidt mere tid på at sortere.
Et nogenlunde ry på Trustpilot
I skrivende stund har Dating.dk opnået en samlet karakter på 3,4 ud af 5 stjerner på Trustpilot. En karakter, der baserer sig på mere end 3.550 anmeldelser.
Isoleret set er 3,4 ikke vanvittigt imponerende, men sammenlignet med mange andre datingtjenester er det ikke så tosset endda.

Hvad roses Dating.dk for?
Isolerer vi de mest positive anmeldelser af Dating.dk, kan vi se, at platformen jævnligt roses for at byde på en overskuelig brugerflade. Derudover er der mange rosende ord til Dating.dk’s support, som både beskrives som hjælpsom, empatisk og kvik.


Hvad kritiseres Dating.dk for?
Der findes også en række negative anmeldelser på Dating.dk’s Trustpilot-side. Her går kritikken blandt andet på, at der er en del profiler uden billede samt en del inaktive profiler.
Derudover får Dating.dk af og til kritik for falske profiler. Til denne kritik svarer Dating.dk’s support, at de gør alt, hvad de kan for at slette falske profiler, når der af og til slipper sådan nogle igennem deres filter.


Priser hos Dating.dk
| Periode | Pr. 4 uger | I alt |
|---|---|---|
| 4 uger – abonnement | 129 kr. | 129 kr. |
| 28 dage – enkeltbetaling | 239 kr. | 239 kr. |
| 12 uger – tilbud | 129 kr.* | 287 kr. |
Med en gratis profil kan du se profiler og sende likes – sammen med et like kan du også sende en kort besked. Vil du læse og skrive beskeder frit, kræver det et abonnement.

Single.dk
Single.dk giver dig en matchscore ud fra en matchquiz med over 60 spørgsmål, så du hurtigt kan se, hvem der er værd at skrive til. Målgruppen er seriøse singler mellem 25 og 64 år, og aktiviteten er fin. Priserne er dog højere end hos flere af de nærmeste konkurrenter.
Vores bedømmelse af Single.dk
Klik på kriterierne for at læse vores begrundelse.
Single.dk er både lækker at se på og let at finde rundt på. Det overskuelige design gør det til en fornøjelse at bruge siden, og den velfungerende app gør det nemt at tage jagten på kærligheden med på farten.
Single.dk byder på flere forskellige smarte og effektive funktioner. De mest bemærkelsesværdige er swipe-funktionen og match-systemet, der muliggør, at du kan se, hvor godt du passer sammen med andre brugere på platformen.
Single.dk har relativt mange brugere og et fint aktivitetsniveau, så der er masser af singler at vælge imellem. Brugerne fordeler sig over flere aldersgrupper. Søger du en partner inden for en bestemt niche, er Single.dk dog ikke nødvendigvis det mest oplagte valg. Ligeledes er det vores klare opfattelse, at de mest populære datingapps har flere brugere i den unge kategori, end Single.dk har.
Single.dk henvender sig til singler, der er seriøse om at finde en kæreste. Sitet byder på en række fine funktioner, der er befordrende i forhold til at finde kærligheden.
Single.dk’s priser er højere end flere af de nærmeste konkurrenter, heriblandt Dating.dk. Single.dk er dog en overvejende fin datingplatform, så vi vurderer, at der – trods høje priser – er fornuftig værdi for pengene hos Single.dk.
Single.dk henvender sig til seriøse singler, der leder efter et fast forhold. Siden har mere end 25 års erfaring med onlinedating og er en af de største i Danmark – og den har et godt værktøj, hvis du har klare krav til en partner.
Fordele
- Matchscore på profilerne
- Seriøse medlemmer
- Fint aktivitetsniveau
- Gratis oprettelse
Ulemper
- Ingen krav om uddannelse
- Mest at hente med et abonnement
Lad matchscoren sortere for dig
Når du har besvaret matchquizzen – over 60 spørgsmål om dig selv og dine ønsker – viser Single.dk en matchscore på de andre profiler, og under ”Udforsk” kan du se, hvem du matcher bedst med. Det minder om det, elitedating-siderne gør med deres godkendelse: Du bruger mindre tid på dem, der ikke passer til dig, og mere på dem, der gør.
For dig, der vil have både kvalitet og mængde
Single.dk har ikke Elitedaters’ krav om uddannelse, men mange flere aktive medlemmer. Vil du være sikker på at møde nogen med samme baggrund som dig, så skriv det tydeligt i din profil – og brug matchscoren til at finde relevante profiler at tage kontakt til.
Giv profilen et personligt præg
Du kan præsentere dig selv med billeder, tre ord om din personlighed og fire profiltekster: ”Om mig”, ”Det elsker jeg”, ”Det vægter jeg hos en kæreste” og ”Det siger mine venner om mig”. Det er en fin opdeling, der gør det lettere at komme i gang med at fortælle om sig selv.
Omdømmet på Trustpilot kunne være bedre
Hos Trustpilot har Single.dk i skrivende stund (oktober 2026) en samlet karakter på 2,4 ud af 5 baseret på mere end 2.150 anmeldelser. Platformen roses blandt andet for seriøsiteten og kundeservicen, mens en del af kritikken vedrører priserne og forretningsmodellen.
Priser hos Single.dk
Priserne er højere end hos flere af de nærmeste konkurrenter, heriblandt Dating.dk.
| Periode | Pr. måned | I alt |
|---|---|---|
| 1 måned (Basis) | 295 kr. | 295 kr. |
| 3 måneder (Basis) | 198,33 kr. | 595 kr. |
| 6 måneder (Basis) | 165,83 kr. | 995 kr. |
| 1 måned (Guld) | 395 kr. | 395 kr. |
| 3 måneder (Guld) | 265 kr. | 795 kr. |
| 6 måneder (Guld) | 215,83 kr. | 1.295 kr. |
Med Basis kan du skrive med dine matches. Med Guld kan du desuden starte nye samtaler uden først at matche. Begge medlemskaber fornyes automatisk. Opsigelse: løbende måned + én måned.

Match.com
Match.com er verdens ældste datingside og inviterer jævnligt til singlearrangementer, hvor du kan møde andre ansigt til ansigt. Der er dog færre danske medlemmer end hos Dating.dk og Single.dk.
Vores bedømmelse af Match.com
Klik på kriterierne for at læse vores begrundelse.
Match.com er overskuelig og intuitiv at bruge, og særligt swipe-funktionen gør det let at gå på opdagelse blandt profilerne. Søgefunktionen fungerer også rigtig fint, men knappen til filtrene kunne godt være tydeligere. Den er lidt for let at overse.
Her er ikke et væld af banebrydende funktioner, men de velkendte løsninger fungerer. Du kan både swipe og søge efter relevante profiler, også i andre lande. Med et betalt medlemskab kan du desuden se, hvem der har liket eller besøgt dig.
På verdensplan er Match.com stor, men herhjemme kunne vi godt ønske os mere aktivitet. Især uden for storbyerne og blandt de ældre singler kan udvalget være begrænset. Til gengæld er mulighederne fine, hvis du gerne vil date på tværs af landegrænser.
Den grundige oprettelse og kravet om et profilbillede, som skal godkendes, trækker op. Det giver veludfyldte profiler og kan mindske antallet af fakere. Brugernes kritik af kundeservice og meldinger om falske profiler betyder dog, at der stadig er plads til forbedring.
Match.com er rimeligt prissat, særligt hvis du vælger et længere medlemskab. Du skal dog betale for at sende beskeder, og den lave månedspris kræver binding. Vi anbefaler derfor, at du først undersøger, om der er interessante profiler i nærheden.
Match.com har været i gang siden 1995 og er i dag en af verdens største datingtjenester. For dig, der leder efter en partner med samme ambitioner, er det især to ting, der gør siden interessant: singlearrangementerne og muligheden for at date på tværs af landegrænser.
Fordele
- Singlearrangementer
- Dating på tværs af landegrænser
- Læs beskeder gratis
- Mulighed for videoopkald
Ulemper
- Færre danske medlemmer
- Kundeservicen er ikke særlig god
- Meldinger om falske profiler
Mød hinanden i virkeligheden
Match.com inviterer jævnligt sine medlemmer til singleaftener og andre arrangementer. Det er en god måde at se, om kemien er der, før I bruger lang tid på at skrive sammen – og det passer godt til dig, der har travlt og hellere vil mødes end chatte.
Arbejder du eller bor du i udlandet?
Fordi Match.com findes i mange lande, kan du også søge efter singler uden for Danmark. Det kan være en fordel, hvis du rejser meget i dit arbejde eller selv er flyttet hertil. Til gengæld er der færre aktive danske profiler end på de store danske sider.
Priser hos Match.com
| Periode | Pr. måned | I alt |
|---|---|---|
| 1 måned | 299 kr. | 299 kr. |
| 3 måneder | 149 kr. | 447 kr. |
| 6 måneder | 79 kr. | 474 kr. |
Med en gratis profil kan du søge, se profiler og læse beskeder. Et begrænset antal beskeder kan du også sende gratis – vil du skrive frit, kræver det et abonnement.
Elitedating forklaret
Hvad er elitedating?
Elitedating er dating for singler, der stiller høje krav til en partner – og som gerne vil møde nogen med samme baggrund. I praksis betyder det oftest uddannelse: På en elitedating-side skal du have en videregående uddannelse for at blive medlem, og en redaktion vurderer hver profil, før den bliver synlig.
Idéen er, at du slipper for at bruge tid på profiler, der ikke matcher dine krav, og at useriøse brugere bliver holdt ude. Bagsiden er, at der bliver færre at vælge imellem.
Krav om uddannelse
Hos Elitedaters skal du have taget eller være i gang med en videregående uddannelse. Det er det, der adskiller en elitedating-side fra en almindelig datingside.
Manuel godkendelse
En redaktion læser din profil og dine billeder, før andre kan se dem. Det gælder også, når du retter i profilen bagefter.
Færre medlemmer
Kravene betyder en lille medlemsbase. Bor du uden for de store byer, kan der være meget langt mellem profilerne.
Kun én tilbage
Partner Med Niveau er lukket, så Elitedaters er i dag den eneste danske datingside med krav om uddannelse og manuel godkendelse.
Er elitedating snobbet?
Det synes nogle – også blandt brugerne. Flere anmeldere kalder godkendelsen smålig, fordi billeder og tekster bliver afvist af små årsager. Vi vil ikke gøre os til dommere. Men har du et ufravigeligt krav om, at din partner har samme uddannelsesniveau som dig, er en elitedating-side den mest direkte vej. Er kravet ikke helt så fast, får du langt flere seriøse singler at vælge imellem på de store datingsider.
Gratis funktioner
Hvad kan du med en gratis profil?
Alle 4 sider er gratis at oprette sig på. Men vil du selv skrive til andre, kræver det et betalt medlemskab overalt – forskellen er, om du kan læse de beskeder, du får.
Læs dine beskeder uden at betale: Det er muligt hos Elitedaters og Match.com.
| Datingside | Se profiler | Læse beskeder | Skrive beskeder |
|---|---|---|---|
| Elitedaters Profilen skal godkendes af redaktionen | Ja | Ja | Nej |
| Dating.dk Et like kan få en kort hilsen med | Ja | Nej | Nej |
| Single.dk De første to beskeder er gratis | Ja | Ikke afklaret | Delvist |
| Match.com Nogle få beskeder uden abonnement | Ja | Ja | Delvist |
Sådan så det ud, da vi testede siderne uden at betale. Hos Elitedaters får du desuden to dages gratis premium, når redaktionen har godkendt din profil.
Priser
Hvad koster elitedating?
Elitedaters er ikke dyrere end de store datingsider – men du får færre medlemmer for pengene. Sammenlign, hvad de 4 sider koster, når du binder dig kortest muligt – og når du binder dig længst.
Priserne kommer fra vores anmeldelser. Tjek altid, om abonnementet fornyes automatisk, før du køber.
Gå i dybden
Vil du se bredere?
Er uddannelse ikke det vigtigste for dig, finder du langt flere seriøse singler i vores andre oversigter.
Vores vurdering
Sådan har vi vurderet siderne
Vi har haft profiler på alle fire sider og givet dem karakterer for, hvor nemme de er at bruge, hvad de kan, hvor mange der er aktive, hvor seriøse brugerne er, og hvad det koster. På Elitedaters så vi især på, om godkendelsen holder, hvad den lover – for det er den, du betaler for.
Godkendelsen er ikke vandtæt
Vi oprettede en 70-årig testprofil med et billede lavet med kunstig intelligens og en profiltekst, der burde få en opmærksom redaktør til at studse. Den blev godkendt. Mens profilen stadig stod som ”Under evaluering”, fik vi desuden besøg af en anden bruger – selvom den ikke burde være synlig endnu.
Derfor de tre alternativer
Dating.dk, Single.dk og Match.com har ingen krav om uddannelse. Vi har valgt dem, fordi de er seriøse sider for singler, der søger et fast forhold, og fordi de scorer højere end Elitedaters på aktivitet. Be2 har en matchtest som Partner Med Niveau havde, men er ikke med, fordi den kun får 2,6 i vores test.

Gennemgået af Jesper Jensen, redaktør og datingekspert. Vil du vide mere om, hvad vi lægger vægt på? Læs om vores karaktersystem.
- Brugervenlighed 5,0
- Funktionsmuligheder 4,0
- Aktivitetsniveau 4,0
- Brugernes seriøsitet 3,5
- Pris 3,5
Gennemsnittet af de fem delkarakterer.
Karaktererne
Alle fire sider efter karakter
Oversigten ovenfor står med Elitedaters først, fordi det er den eneste rene elitedating-side. Efter karakter ser det anderledes ud: Elitedaters får 3,0 ud af 5 – især trukket ned af lav aktivitet.
- 1.
4,4 ud af 5 – Rigtig god - 2.
4,1 ud af 5 – Rigtig god - 3.
3,8 ud af 5 – Middel - 4.
3,0 ud af 5 – Middel
Ved samme karakter bestemmer oversigtens rækkefølge. Klik på en side for hele anmeldelsen.
Forbrugernes erfaringer
Hvad siger Trustpilot?
Vores egne tests er én ting – brugernes oplevelser en anden. Her er de fire sider på Trustpilot:
Siderne på Trustpilot
| Side | Karakter | Anmeldelser |
|---|---|---|
| Dating.dk | 3,4 | 3.578 |
| Single.dk | 2,4 | 2.154 |
| Elitedaters | 2,3 | 7 |
| Match.com | 1,0 | 1.341 |
Elitedaters har kun syv anmeldelser, og ifølge Trustpilot har Elitedaters ikke selv bedt brugerne om anmeldelser på det seneste. Det er for få til at sige meget – men de, der har skrevet, nævner især få aktive medlemmer og en godkendelse, der føles smålig.
Dating.dk ligger højest med 3,4 på baggrund af mange tusinde anmeldelser. Match.com står til 1,0, men profilen dækker hele den internationale tjeneste, så mange af anmeldelserne kommer fra brugere uden for Danmark.
Aflæst på Trustpilot 23. oktober 2026. Karaktererne skifter over tid, så klik på antallet for at se tallene i dag.
Spørgsmål og svar
Ofte stillede spørgsmål om elitedating
Hvad er elitedating?
Elitedating er dating for singler, der stiller høje krav til en partner – typisk med fokus på uddannelse og karriere. På en elitedating-side bliver medlemmerne vurderet, før de får adgang, så du kun møder andre, der lever op til de samme krav.
Skal man have en videregående uddannelse for at bruge Elitedaters?
Ja. Elitedaters kræver, at du har taget eller er i gang med en videregående uddannelse, og at du skriver en gennemarbejdet profiltekst på mindst 200 tegn. Redaktionen vurderer hver profil manuelt, før den bliver synlig for andre.
Hvad skete der med Partner Med Niveau?
Partner Med Niveau er lukket og indgår derfor ikke længere i vores oversigt. Det betyder, at Elitedaters i dag er den eneste danske datingside, der kræver uddannelse og godkender alle profiler manuelt.
Hvad koster elitedating?
Elitedating er ikke nødvendigvis dyrere end almindelig dating. Vælger du den længste binding, koster de 4 sider i oversigten fra 79 kr. til 195 kr. om måneden – Match.com er den billigste. Du kan se priserne for hver side i prisoversigten ovenfor.
Er elitedating snobbet?
Det synes nogle. Flere anmeldere på Trustpilot kalder den manuelle godkendelse smålig, fordi billeder og tekster bliver afvist. Omvendt er det netop godkendelsen, der holder useriøse profiler ude. Er det et ufravigeligt krav for dig, at din partner har samme uddannelsesniveau, er en elitedating-side den mest direkte vej.
Hvilken datingside er bedst for veluddannede singler?
Vil du kun møde andre med en videregående uddannelse, er Elitedaters det eneste danske bud. Men aktiviteten er lav. Vil du have flere at vælge imellem, får du langt flere seriøse medlemmer på Dating.dk, Single.dk og Match.com – du kan selv skrive dine krav i profilen og søge efter dem.