Datingapps: Se de 12 bedste danske datingapps
Sammenlign karakterer, priser og funktioner hos de 12 bedste datingapps.
- Egne dybdegående tests
- Priser og bindinger gennemgået
- Gratis og betalte funktioner
Besvar {n} korte spørgsmål og find den datingapp, der passer bedst til dig.
Du kan vælge flere
Vi har tilpasset oversigten herunder efter dine svar.

Dating.dk
Dating.dk, der er både Danmarks ældste og største datingside, kan også betjenes via en app. Uanset om du benytter Dating.dk via appen eller en computer, er brugervenligheden god, og funktionerne fine.
Vores bedømmelse af Dating.dk
Klik på kriterierne for at læse vores begrundelse.
Dating.dk er yderst overskuelig og let at finde rundt på. Menuen er enkel, og gode forklaringer gør, at du sjældent er i tvivl om, hvad du skal klikke på. Også selvom du ikke er nogen haj til det dersens internet.
Dating.dk byder på alle de funktioner, der skal til for at få en god datingoplevelse. Særligt søgefunktionen fortjener ros, mens personlige partnerforslag og muligheden for at finde singler i nærheden også trækker op i vores bedømmelse.
Der er bestemt ikke mennesketomt på Dating.dk. Tværtimod! Den store brugerbase og det høje aktivitetsniveau giver dig rigtig gode muligheder for at finde nogen at skrive med. Også hvis du gerne vil finde kærligheden tæt på, hvor du bor.
Muligheden for at validere sin profil med MitID er et stort plus, og kundeservice får mange rosende ord med på vejen fra brugerne. Valideringen er dog frivillig, så du møder også profiler, hvis identitet ikke er bekræftet.
Dating.dk ligger prismæssigt nogenlunde midt i feltet, og vi synes, du får rigtig meget for pengene. Gratisudgaven er dog ret begrænset. Du skal nemlig have et premium-medlemskab for at skrive med andre, hvilket jo er ret centralt, når du jagter en kæreste.
Dating.dk er ikke bare Danmarks ældste datingside – det er også Danmarks største. Siden 1998 har over 500.000 brugere været forbi Dating.dk.
Platformen har en bred brugerbase, og aldersgruppen spænder vidt, så hvad end du lige er fyldt 18 år eller er senior, så kan Dating.dk meget vel være datingplatformen for dig. Det er værd at have in mente, at Dating.dk først og fremmest er en datingside, og derefter er der blevet udviklet en app, der muliggør, at du også kan tilgå Dating.dk via telefonen.
I det følgende tager vi udgangspunkt i appen.
Fordele
- Rigtig mange brugere
- Gratis oprettelse
- Formidabel kundeserviceafdeling
- Forholdsvis seriøs datingplatform
Ulemper
- Ingen selvstændig sektion for homoseksuelle
- App-versionen er knap så brugervenlig som hjemmesiden
Dybdegående profiler
Det tager ikke mange minutter at oprette en profil på Dating.dk – og så er det ovenikøbet gratis.
Vi anbefaler altid at gøre sig umage med sin profil og tilføje så mange billeder samt oplysninger om sig selv som muligt, og på Dating.dk er der altså rig mulighed for at gøre netop dét; angiv dine interesser, besvar personlige spørgsmål og skriv en profiltekst, som afspejler dig. På den måde øger du din chance for, at dit perfekte match finder lige præcis dig.
Det er også det, du oplyser i din profil, som algoritmen bruger, når den skal give anbefalinger. Dette kan du læse mere om lidt senere.
Når du har oprettet dig, kan du til enhver tid ændre dine oplysninger eller tilføje flere.
Opdag potentielle matches
På Dating.dk er der rig mulighed for at finde en bruger, du passer sammen med. Appen giver dig nemlig konstant forlag til profiler, som den tror, du vil finde interessante. Dette gør den på flere forskellige måder. Når du opretter dig på Dating.dk, er din startside “Nyt til dig”. Her får du vist de nyligst oprettede profiler som det første.
Hvis du scroller videre, kan du blandt andet se de profiler, der har besøgt dig, singler i dit nærområde og hurtigt-svarende profiler.
Øverst i “Opdag” finder du forskellige kategorier. Hvis du gerne vil se profiler ud over dem, som algoritmen finder til dig, kan du lave en almindelig søgning, som viser dig forskellige profiler, og hvis du leder efter en helt særlig person, kan du søge efter et navn. Du behøver altså ikke bruge appens forslag.
Foretrækker du dog, at appen gør noget af forarbejdet for dig, kan du klikke dig ind i “Anbefalinger”, som er profiler baseret på din type.
Hvis du kommer forbi en profil, du er interesseret i, kan du til enhver tid klikke på den og give et like eller sende en besked. Hvis vedkommende også har liket dig, bliver I et match.
Angiv dine præferencer
Der er to forskellige måder, hvorpå du kan angive dine præferencer til en kommende partner. Med den ene metode justerer du din søgning i “Søgning”-fanen. Her kan du blandt andet angive din foretrukne alder, højde og afstand samt dine præferencer til børn og rygevaner. Ved at justere dine søgekriterier slipper du altså for at scrolle dig igennem et hav af profiler, der alligevel ikke matcher dine præferencer.
Den anden metode til at angive dine præference til en kommende partner hedder “Min type” og findes på din profil. Her fortæller du Dating.dk’s algoritme, hvad din type er, således den bedre kan anbefale profiler til dig. Præferencerne er nøjagtigt de samme i begge metoder.
Positive forbrugere
Priser hos Dating.dk
| Periode | Pr. 4 uger | I alt |
|---|---|---|
| 4 uger – abonnement | 129 kr. | 129 kr. |
| 28 dage – enkeltbetaling | 239 kr. | 239 kr. |
| 12 uger – tilbud | 129 kr.* | 287 kr. |
*Tilbud med 84 dages binding: De første 4 uger koster 29 kr., derefter 129 kr. hver 4. uge.
Gratis funktioner
- Søgefunktion
- Besøg profiler
- Læs artikler
- Tilføj profilbillede(r)
- Tilføj profiltekst
- Tilføj udtalelser, interesser og meget mere
- Like profiler
- Akkompagnér dit like med en besked
- Se anbefalede profiler
Betalte funktioner
- Læs og besvar beskeder
- Se, hvem der har besøgt dig
- Se, hvem der har vist interesse for dig
- Bliv vist oftere i søgninger
- Se, hvor ofte de andre profiler besvarer beskeder
- Se, hvornår dine beskeder er blevet læst
- Kommentér videoer og billeder
- Brug dine egne coverbilleder

Tinder
Målt på antallet af brugere er Tinder den mest populære datingapp i Danmark. Det betyder, at aktivitetsniveauet på appen er højt, hvilket er en god ting. Det samme er det faktum, at appen er let og sjov at bruge. Til gengæld kommer vi ikke udenom, at Tinders brugerflade ikke nødvendigvis stimulerer brugerne til at udforske og dyrke dybe relationer. For mange er Tinder et spil, hvor det handler om at få så mange matches som muligt, og ikke så meget om at finde kærligheden.
Vores bedømmelse af Tinder
Klik på kriterierne for at læse vores begrundelse.
Tinder er utroligt let at gå til. Du er hurtigt oprettet, og swipe-funktionen gør det enkelt at vælge interessante profiler til og andre fra. Brugerfladen er overskuelig, og vi synes, appen er både nem og underholdende at bruge.
Swipes, matches og beskeder fungerer godt sammen, og filtrene for alder og afstand er nyttige. Flere af de øvrige funktioner virker dog mindre nødvendige, blandt andet grupperne. Du skal desuden betale for nogle af de praktiske muligheder, såsom at se, hvem der har liket dig.
Ingen af de andre datingapps, vi har testet, bød på samme høje aktivitetsniveau som Tinder. Der er mange profiler at vælge imellem, og det er appens helt store styrke. Særligt yngre singler har gode muligheder for at finde andre i nærheden.
Du kan sagtens finde en kæreste på Tinder, men brugerne søger vidt forskellige ting. Nogle vil have et forhold, andre søger sex eller blot bekræftelse. Swipe-kulturen kan også gøre det fristende at jagte nye matches frem for at lære dem, man allerede har, at kende.
Du kan både matche og skrive med andre uden at betale. Det er en stor fordel, og for mange vil den gratis profil være tilstrækkelig. De betalte medlemskaber giver flere muligheder, men vi synes bestemt, du bør prøve gratisversionen først.
Tinder er den mest populære datingapp i hele verden målt på antallet af brugere, og det er også danskernes foretrukne datingapp. Uanset om du er 20 eller 60, kan du finde jævnaldrende brugere på platformen, og der er altså ikke noget at sige til, at Tinder er blevet så populær, som appen nu engang er.
Appen udmærker sig nemlig på en række områder, som gør den lettilgængelig og relevant for stort set alle aldersgrupper.
Fordele
- Ekstremt brugervenlig
- Højt aktivitetsniveau
- Du kommer ret langt med en gratis profil
- Mulighed for at date uden for landets grænser
Ulemper
- Ingen selvstændig sektion for homoseksuelle
- Stor forskel på hvad folk søger
- Lidt overfladisk måde at date på
- Dårligt ry på Trustpilot
Appellerer til alle
Selvom størstedelen af brugerne på Tinder er under 35 år, betyder det langt fra, at du ikke kan oprette en profil, hvis du er ældre. Tinder har nemlig også en del brugere over 35 år – og en så stor aldersspredning, som man ser på Tinder, er ret usædvanlig på datingapps.
Vi tror, at en hovedårsag til, at Tinder har formået at tiltrække brugere inden for et stort aldersinterval, er, at Tinder er enormt brugervenlig. Appen har en lækker brugerflade, og selvom den byder på mange funktioner, så har folkene bag Tinder formået at holde opbygningen simpel og intuitiv. Funktionerne er ikke bare sjove, men også superrelevante for dig, der ønsker at få det optimale ud af din datingoplevelse.
Den alsidige brugerbase gør naturligvis, at der også er rigtig stor forskel på, hvad folk søger. Dette er på den ene side en fordel, da du med garanti kan finde nogen, der søger det samme som dig. På den anden side kan du dog risikere, at du kommer til at spilde din tid på nogle brugere med helt andre agendaer end dig.
Swipe dig gennem profiler
Den funktion, der har gjort Tinder verdensberømt, er den såkaldte swipe-funktion, som de fleste konkurrerende datingplatforme efterhånden har adopteret.
Funktionen fungerer således: Du får vist en profil, og så skal du tage stilling til, om du vil like eller afvise profilen. Hvis du vil like profilen, skal du swipe til højre eller trykke på det grønne hjerte. Hvis vedkommende også har liket dig, bliver I et match og kan udveksle beskeder. Hvis du vil afvise, swiper du til venstre eller trykker på det røde kryds. Med en gratis bruger har du kun et begrænset antal likes dagligt, mens du med et premium-medlemskab kan like lige så tosset, du vil.
Siden Tinder kom på markedet i 2012 er der kommet lidt tilføjelser til swipe-funktionen:
- Giv et “superlike” til en, du er særligt interesseret i, ved at trykke på den blå stjerne i midten.
- Hvis du eksempelvis har fortrudt, at du ikke likede den seneste profil, du blev eksponeret for, kan du fortryde og ved at trykke på fortryd-knappen yderst til venstre.
- Skriv en besked til en profil, før du ved, om I matcher. Personen vil kunne se beskeden, uanset om I matcher eller ej.
Udforsk målrettet dating
Hvis du er træt af konstant at bruge tid på nogen, der alligevel ikke er på samme side som dig, så kan du prøve Tinders udforsk-funktion. Denne gemmer sig bag forstørrelsesglasset i hovedmenuen nederst på skærmen.
Her finder du en række fora, som du kan gå ind i og swipe blandt de andre brugere i forummet. Disse fora hedder eksempelvis “Seriøse datere”, “Ingen planer i aften” og “Nye venner”. På den måde kan du sikre dig, at du kun swiper blandt brugere, der er interesseret i det samme som dig.
Det smarte ved denne funktion er, at du kun kan tilmelde dig et forum, hvis din profil opfylder nogle specifikke krav. Når du trykker på et forum kan du se, om du kan tilmelde dig med det samme, eller om du skal redigere din profil, således den passer med hensigten i forummet. I vores test kunne vores profil for eksempel ikke blive medlem af “Seriøse datere”, fordi den ikke søgte et længerevarende forhold.
I forummet fungerer det, ligesom når du swiper normalt.
Verbale tæsk på Trustpilot
Langt størstedelen af alle datingplatforme får mange dårlige anmeldelser på Trustpilot, og Tinder er ingen undtagelse. Den populære datingapp har en rating på 1,2, hvilket svarer til ‘dårlig’.
Anmelderne kritiserer blandt andet Tinder for dyre medlemskaber, hvor man ikke får noget for pengene. Derudover oplever flere at blive udelukket uden begrundelse, og at det er tæt på umuligt at få ordentligt svar fra kundeservice. Tinder bliver også ofte beskyldt for at huse falske profiler.
Selvom Tinders ry blandt forbrugerne må siges at være ret dårligt, kan vi – på baggrund af vores test – ærligt talt ikke forstå den voldsomme kritik af platformen. Appen byder nemlig på en underholdende brugerflade, en stor brugerbase og en meget fornuftig freemium-model, der bevirker, at du ikke behøver at betale en eneste krone for at få noget ud af appen.
Priser hos Tinder
| Periode | Pr. uge | I alt |
|---|---|---|
| Tinder Plus (1 måned) | 32,25 kr. | 129 kr. |
| Tinder Gold (1 måned) | 53,75 kr. | 215 kr. |
| Tinder Platinum (1 måned) | 63,75 kr. | 255 kr. |
Gratis funktioner
- Swipe blandt andre brugere
- X antal daglige likes
- Match med andre brugere
- Udveksl beskeder med dine matches
- Besøg profiler
- Indstil præferencer
- Tilføj billeder
- Udfyld profil
- Besøg målspecifikke datingfora
- Bliv verificeret
Betalte funktioner
- Ubegrænset antal likes
- Se, hvem der har liket dig
- Ubegrænset antal superlikes
- Vælg selv din lokation
- Få profiler udvalgt særligt til dig
- Indstil flere præferencer
- Send en besked, før I matcher
- Brug fortryd-funktionen

Single.dk
Single.dk har mere end 25 års erfaring med onlinedating og er næsten lige så gammel som Dating.dk. De fleste kender nok primært Single.dk som en datingside, men faktisk kan tjenesten også benyttes via en fin app.
Vores bedømmelse af Single.dk
Klik på kriterierne for at læse vores begrundelse.
Single.dk er både lækker at se på og let at finde rundt på. Det overskuelige design gør det til en fornøjelse at bruge siden, og den velfungerende app gør det nemt at tage jagten på kærligheden med på farten.
Særligt matchalgoritmen imponerer os. Dine svar på en række spørgsmål bliver brugt til at finde relevante partnerforslag, og i vores test ramte den virkelig plet. Hertil kommer blandt andet en fin søgefunktion og muligheden for at skjule sine profilbilleder.
Single.dk har mange brugere og et højt aktivitetsniveau, så der er masser af singler at vælge imellem. Brugerne fordeler sig over flere aldersgrupper. Søger du en partner inden for en bestemt niche, er Single.dk dog ikke nødvendigvis det mest oplagte valg.
Single.dk henvender sig til singler, der er seriøse om at finde en kæreste. De mange spørgsmål giver et godt grundlag for at finde nogen, der passer til dig. Kundeservice får også ros fra flere brugere for at være hjælpsom og hurtig til at svare.
Vi synes, du får meget for pengene hos Single.dk, men bindingsperioden trækker ned. Det er ærgerligt at skulle betale videre, hvis kærligheden allerede er fundet. Gratisprofilen er desuden begrænset, og du skal betale for at sende beskeder.
Der er relativ stor sandsynlighed for, at du allerede kender til Single.dk. Datingsiden er en af de ældste og største på markedet og har derfor et ret højt aktivitetsniveau. Single.dk mener selv, at de er den datingside, der bringer flest par sammen – dette kan vi naturligvis ikke bekræfte, men vi ved dog, at der er gode muligheder for at finde kærligheden her.
Det er vigtigt at påpege, at Single.dk først og fremmest er en datingside, der senere har udviklet en app. Denne beskrivelse af appen vil derfor afvige en smule fra beskrivelsen af hjemmesiden, da eksempelvis brugervenligheden ikke er nær så høj på appen, som den er på hjemmesiden.
Fordele
- Mange nyttige funktioner
- Højt aktivitetsniveau
- Gratis oprettelse
- Match-score, der antyder, hvor godt du passer sammen med de andre brugere
Ulemper
- Er ikke perfekt til nichedating
- De vigtigste funktioner kræver premium-medlemskab
Udforsk udvalgte profiler
Selvom der også findes en swipe-funktion på Single.dk, så har du rig mulighed for at opdage profiler på andre måder. Appen har nemlig en udforsk-funktion, hvor du blandt andet kan opdage profiler i forskellige kategorier. Dette kan være en fordel, da du kan se flere profiler ad gangen.
Når du trykker på “Udforsk” i hovedmenuen, får du vist brugere i kategorien “Nye profiler”. Dette er de profiler, der nyligst er blevet oprettet, og nogle af dem passer særligt godt til dig. Hvis du er et godt match med en anden profil, angives dette via en høj procentsats under vedkommendes navn. Denne sats indikerer, hvor meget du har til fælles med en person på baggrund af jeres profiler.
I toppen af skærmen kan du vælge forskellige kategorier, du ønsker at udforske profiler indenfor – herunder “Har besøgt dig”, “Tæt på dig” og “Top Matches”. Sidstnævnte er profiler udvalgt specifikt til dig.
Vis, hvem du er
Det tager ikke mange minutter at oprette en profil på Single.dk – og så er det ovenikøbet gratis. Når du har oprettet dig, kan du tilføje en masse forskellige oplysninger til din profil. Dette være sig oplysninger om udseende samt livsstil og holdninger.
I bunden har du mulighed for at svare på nogle spørgsmål, som skal give andre brugere et indtryk af dig som person. Her kan du:
- beskrive dig selv med tre ord.
- skrive, hvad du elsker.
- skrive, hvad du vægter hos en kæreste.
- fortælle, hvad dine venner siger om dig.
Som altid anbefaler vi, at du udfylder din profil fyldestgørende og gør dig umage. Dette er især vigtigt på en datingplatform, som benytter sig af en match-algoritme. Denne tager nemlig udgangspunkt i, hvad der står i din profil, når den skal finde potentielle matches til dig.
Adskillige funktioner kræver premium-medlemskab
Single.dk byder på mange relevante funktioner, der kan være nyttige for dig, der leder efter kærligheden. Platformen har en freemium-model, hvor du gratis kan benytte nogle af funktionerne, men du får altså først for alvor noget ud af appen, når du tilkøber premium-medlemskabet. Her låser du nemlig op for blandt andet beskedfunktionen.
Premium-medlemskabet på Single.dk er ikke dyrere end på så mange andre datingplatforme, så hvis du vil have det optimale ud af appen, mener vi altså, at de penge er godt givet ud.
Blandede anmeldelser
Priser hos Single.dk
| Periode | Pr. måned | I alt |
|---|---|---|
| 6 måneder | 199 kr.* | 1.024 kr. |
*Du får den første måned til 29 kroner.
Gratis funktioner
- Søgefunktion
- Besøg profiler
- Tilføj profilbillede(r)
- Tilføj profiltekst
- Tilføj videoer
- Send beskeder (2 stk)
- Angiv søgekriterier for dine matches
- Tilføj til favoritter
- Se favoritter
Betalte funktioner
- Send beskeder

Lovoo
Lovoo er en af de største datingapps i vores naboland, Tyskland, og blev lanceret i 2011. I Danmark er appen dog endnu ikke blandt de mest populære, men det kan være, det kommer. I hvert fald er appen brugervenlig og byder på flere fine funktioner.
Vores bedømmelse af Lovoo
Klik på kriterierne for at læse vores begrundelse.
Lovoo er nem at finde rundt i, og den faste menu i bunden giver et godt overblik. Det tager heller ikke lang tid at lære funktionerne at kende. Vi savner dog en dansk udgave, og der er flere reklamer, end vi bryder os om.
Ud over swipes og beskeder får du et overblik over brugere i nærheden og mulighed for at kontakte andre med en icebreaker. Live-funktionen er også en sjov idé. Der var dog ingen igangværende udsendelser under vores test, så vi fik ikke meget ud af den.
Selv da vi testede Lovoo i Aarhus, var der langt mellem brugerne i nærheden. Appen er stor i blandt andet Tyskland, men det hjælper ikke meget, hvis du søger en date tæt på din danske bopæl. Det lave danske aktivitetsniveau er Lovoos største svaghed.
Profilerne giver plads til både personlige oplysninger og svar på spørgsmål, som fortæller noget om interesser og værdier. Det kan vi godt lide. Der er dog kritik af falske profiler på Trustpilot, og du bør være opmærksom på, hvem du skriver med.
Du får daglige gratis swipes og kan skrive med dine matches uden at betale. Det er gode vilkår. Premium giver blandt andet flere swipes og fjerner reklamerne, men vi ville først undersøge, om der er nok relevante profiler i nærheden til, at det kan betale sig.
Lovoo er en af de største datingapps i vores naboland, Tyskland, og blev lanceret i 2011. Det er ikke sikkert, at du har hørt om appen før, da den har et forholdsvist lille antal af danske brugere, men dette kan meget vel ændre sig, da appen bestemt har potentiale til at blive populær i Danmark.
På Lovoo kan du både lede efter nye venner og den store kærlighed.
Appen byder på en fornuftig freemium-model, hvor du kan swipe blandt andre profiler samt udveksle beskeder med dine matches. Dog skal det nævnes, at det begrænsede antal danske brugere godt kan spænde ben i din jagt efter kærligheden på Lovoo, hvis du ønsker, at din kommende partner skal befinde sig i Danmark.
Fordele
- Fornuftige muligheder med en gratis profil
- Stor på verdensplan
- Ret brugervenlig
Ulemper
- Ikke særligt stor i Danmark
- Lidt for mange reklamer til vores smag
- Skidt ry på Trustpilot
Noget-for-noget-princippet
Lovoo er bygget op omkring den populære swipe-funktion, som de fleste datingplatforme efterhånden har adopteret. Funktionen fungerer således: Du får vist en profil, og du skal så tage stilling til, om du vil like eller afvise profilen. Hvis du vil like, skal du enten swipe til højre eller trykke på det grønne hjerte. Vil du derimod afvise profilen, skal du swipe til venstre eller trykke på krydset.
Brev-ikonet i midten lader dig sende en “ice-breaker” – altså en besked, som du kan sende til brugeren, før I overhovedet har matchet. Ifølge Lovoo stiger sandsynligheden for at matche med en bruger med 50%, hvis du sender en ice-breaker. Du har én af disse som gratis bruger, men tilkøber du et premium-medlemskab, får du dagligt tre ice-breakers.
Lovoo opererer med noget-for-noget-princippet. Det vil sige, at for at kunne se alle oplysninger på en anden profil, skal du selv have tilføjet de tilsvarende oplysninger på din profil. Eksempelvis skal du have tre billeder for at kunne se alle billeder hos en anden bruger.
Stor på verdensplan, lille i Danmark
Lovoo er en ultrapopulær datingapp i Tyskland målt på antal brugere – her er den faktisk større end Tinder, som ellers klart er danskernes foretrukne datingapp.
Med et meget lavt antal danske brugere er det desværre tydeligt, at Lovoo ikke prioriterer det danske marked synderligt højt. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at appen ikke findes på dansk, men blot på tysk, fransk og engelsk.
Oprettelsen på Lovoo tager ikke mere end et par minutter. Her kan du oprette dig med enten Facebook, Snapchat, Google eller e-mail. Som en del af oprettelsen skal du naturligvis angive dit navn og din fødselsdato, men også din lokation. Du kan frit indtaste hvilken som helst lokation.
Hvis din lokation er i Danmark, vil du måske opleve, at de fleste brugere befinder sig forholdsvist langt væk fra dig og størstedelen af disse i Tyskland.
Vores testprofil befandt sig således i Aarhus, og selvom det er en storby, skulle vi som regel helt til Tyskland for at finde andre brugere.
Lovoo har en Near You-funktion, hvor du skulle kunne finde de profiler, der befinder sig tæt på dig. Selv her befandt profilerne sig dog ret langt væk fra vores test-profil, hvilket understreger vores pointe om, at Lovoo endnu ikke har fået synderligt godt fat i danskerne.
Indstil præferencer med premium
På Lovoo kan du indstille dine præferencer til en kommende partner. Dette er især nyttigt, når en datingplatform er bygget op omkring en swipe-funktion. Her kan du vælge, hvilket køn du vil have vist, samt hvilken alder du foretrækker.
De resterende præferencer, du potentielt kan angive, kræver, at du tilkøber Lovoos premium-medlemskab. Først som premium-bruger kan du nemlig angive, hvor langt væk din kommende partner må være, hvilket naturligvis langt fra er optimalt, når der i forvejen er så få danske brugere. Ydermere kan du vælge kun at få vist verificerede profiler, samt hvad profilen skal have af formål på Lovoo.
Utilfredse anmeldere
Størstedelen af de resterende anmeldelser er tyske. Nogle af disse fortæller, at de bliver udelukket uden grund og herefter ikke kan få nogen hjælp fra kundeservice. Appen skal eftersigende være blevet værre med årene, hvor falske profiler fylder rigtig meget i de fleste af anmeldernes oplevelser.
Nogle brugere nævner også, at der er alt for mange reklamer på datingplatformen.
Priser hos Lovoo
| Periode | Pr. måned | I alt |
|---|---|---|
| 1 måned | 165 kr. | 165 kr. |
| 3 måneder | 109,50 kr. | 329 kr. |
| 12 måneder | 60,50 kr. | 726 kr. |
Gratis funktioner
- Søgefunktion
- Besøg profiler
- Personliggør din profil
- Brug swipe-funktionen
- Send én ice-breaker
- Send live
- Indstil køn- og alderspræference
Betalte funktioner
- Indstil flere præferencer (inkl. lokation)
- Se, hvem der har besøgt dig
- Se, hvem der har liket dig
- Se dine anbefalede profiler
- Ubegrænsede swipes
- Ingen reklamer
- Bliv vist mere for andre brugere
- Brug fortryd-funktionen
- Gå inkognito

Match.com
Match.com har været til stede i Danmark i adskillige år og skal roses for at være ganske brugervenlig og muliggøre dating på tværs af landegrænser. Antallet af danske brugere er dog ikke nær så højt som hos Dating.dk og Single.dk.
Vores bedømmelse af Match.com
Klik på kriterierne for at læse vores begrundelse.
Match.com er overskuelig og intuitiv at bruge, og særligt swipe-funktionen gør det let at gå på opdagelse blandt profilerne. Søgefunktionen fungerer også rigtig fint, men knappen til filtrene kunne godt være tydeligere. Den er lidt for let at overse.
Her er ikke et væld af banebrydende funktioner, men de velkendte løsninger fungerer. Du kan både swipe og søge efter relevante profiler, også i andre lande. Med et betalt medlemskab kan du desuden se, hvem der har liket eller besøgt dig.
På verdensplan er Match.com stor, men herhjemme kunne vi godt ønske os mere aktivitet. Især uden for storbyerne og blandt de ældre singler kan udvalget være begrænset. Til gengæld er mulighederne fine, hvis du gerne vil date på tværs af landegrænser.
Den grundige oprettelse og kravet om et profilbillede, som skal godkendes, trækker op. Det giver veludfyldte profiler og kan mindske antallet af fakere. Brugernes kritik af kundeservice og meldinger om falske profiler betyder dog, at der stadig er plads til forbedring.
Match.com er rimeligt prissat, særligt hvis du vælger et længere medlemskab. Du skal dog betale for at sende beskeder, og den lave månedspris kræver binding. Vi anbefaler derfor, at du først undersøger, om der er interessante profiler i nærheden.
Match.com startede som udelukkende en datingside og har eksisteret siden 1995. I 2002 spredte Match.com sig til de nordiske lande, men har endnu ikke helt fundet fodfæste i Danmark, hvorfor tjenesten har en overvejende lille brugerbase i Danmark i forhold til vores nabolande.
Nu har Match.com også en app, og det er den, følgende beskrivelse vil tage udgangspunkt i.
Fordele
- Mange sjove features
- Afholder mange single-events
- Ret brugervenlig
- Dating på tværs af landegrænser
- Gratis oprettelse
Ulemper
- Ikke særlig god kundeservice-afdeling
- Meldinger om falske profiler
- Ikke ret stor i Danmark
- Du kommer ikke så langt med en gratis profil
Tag dig god tid, når du opretter en profil
Du skal sætte lidt tid af, når du skal oprette en profil på Match.com. Det er meget nemt, men du skal svare på en del dybdegående spørgsmål, så din profil kan blive så personlig som muligt. Vi anbefaler, at du gør dig umage i denne proces, således du øger sandsynligheden for at finde et godt match.
Når du opretter dig, skal du både angive basisoplysninger om dig selv – herunder navn, fødselsdato og højde. Derudover skal du svare på, hvad du leder efter på Match.com samt færdiggøre nogle sætninger, som skal hjælpe andre brugere til at få et bedre indtryk af din personlighed.
Til sidst skal du besvare spørgsmål, der omhandler din kommende partner. Her skal du blandt andet angive dine præferencer i forhold til alder, børn og rygevaner.
Hvis det er muligt at skippe et spørgsmål, kan du trykke “Det holder jeg for mig selv” i bunden af skærmen.
Nemt at navigere rundt
Match.com har en utrolig simpel brugerflade, som gør det nemt at navigere rundt på appen. Hovedmenuen består af blot fire punkter:
“Se”, “Udvalgte”, “Likes” og “Beskeder”.
Din startside, “Se”, er bygget op omkring swipe-funktionen, som du måske allerede kender fra andre datingsapps, eksempelvis Tinder. Funktionen fungerer således, at du får vist en profil, og herfra skal du tage stilling til, hvorvidt du vil like eller afvise profilen. Du kan læse mere om profilen og se resten af profil-indehaverens billeder ved at scrolle ned på profilen.
Hvis du vil like en profil, skal du swipe til højre eller trykke på hjertet, og hvis du vil afvise, skal du swipe til venstre eller trykke på krydset. Hvis et like er gensidigt, bliver I et match.
Vil du sende en besked til profilen, før I har matchet, kan du trykke på taleboble-ikonet. Du kan sende én gratis besked. Ønsker du at sende flere beskeder, skal du tilkøbe et premium-medlemskab.
Raket-ikonet kan bruges til at sende såkaldte “LoveNotes”, som – ifølge Match.com selv – gør, at du kan sende søde beskeder, der er personlige, romantiske eller sjove, uden du behøver et abonnement. Det er dog værd at pointere, at disse stadig koster penge, men kan til gengæld købes separat fra premium-medlemskabet.
Tilføj en stemmeoptagelse
Match.com råder over en række sjove funktioner, og en af dem er deres “HelloLove”-spil. Her vil du blive præsenteret for en stemmeoptagelse samt to profiler, og så er det op til dig at gætte, hvilken af profilerne stemmen tilhører.
Ligeledes kan du tilføje en stemmeoptagelse til din egen profil, som kan blive brugt i dette “HelloLove”-spil hos andre brugere. Når du tilføjer en stemmeoptagelse, er der en række udsagn, du kan tage udgangspunkt i. Disse er blandt andre
- min ideelle weekend…
- det, mine venner siger om mig…
- min superkraft…
Dette er altså en sjov og anderledes funktion, hvor du kan lære andre brugere at kende på baggrund af vedkommendes egen stemme.
Svindel og dårlig kundeservice fylder i anmeldelserne
Priser hos Match.com
| Periode | Pr. måned | I alt |
|---|---|---|
| 1 måned | 299 kr. | 299 kr. |
| 3 måneder | 149 kr. | 447 kr. |
| 6 måneder | 79 kr. | 474 kr. |
Gratis funktioner
- Besøg profiler
- Bliv foreslået profiler
- Indstil filtre
- Tilføj profilbilleder
- Tilføj oplysninger til din profil
- Send 1 besked
- Bliv verificeret
- Brug søgefunktion
- Indstil filtre
- Læs beskeder
Betalte funktioner
- Se, hvem der har vist interesse for dig
- Ingen reklamer
- Send ubegrænsede beskeder
- Fortryd sendt besked
- Avancerede filtre
- Få ekstra visninger
- Kontakt profiler i andre byer
- Bliv vist i toppen af søgeresultater
- Din besked bliver læst som prioritet
- Indstil avancerede filtre

Smitten
Smitten er udviklet med det formål at være den sjoveste datingapp på markedet. Dette kommer blandt andet til udtryk via en række af funktionerne, som er anderledes fra det, man ser på mange andre apps. Et par eksempler på anderledes funktioner er en række spil og quizzer, som kan bruges til at lære de andre brugere at kende.
Vores bedømmelse af Smitten
Klik på kriterierne for at læse vores begrundelse.
Smitten er nem at finde rundt i, og oprettelsen er ligetil, selvom spørgsmålene tager lidt tid at besvare. De mange oplysninger på profilerne giver dig mere at vælge ud fra end billeder alene. Vi synes, appen gør det sjovt at lære andre at kende.
Guessary, Lie Detector og de personlige samtalestartere er gode bud på, hvordan man får gang i en samtale. Her skiller Smitten sig positivt ud. Duo-funktionen til dobbeltdates lyder også spændende, men den har vi ikke selv testet.
Der er et pænt aktivitetsniveau, men Smitten har stadig en mindre brugerbase end de største konkurrenter. De fleste brugere er unge, så appen er især relevant for dig i den aldersgruppe. Er du over 40, skal du regne med færre jævnaldrende at vælge imellem.
Profilernes spørgsmål og spil lægger op til, at du lærer personen bag billederne at kende. Det er et plus. Der er dog stadig stor forskel på, hvad brugerne søger: kærlighed, sex eller bekræftelse. Derfor er Smitten ikke vores førstevalg til dig, der udelukkende søger et fast forhold.
Smitten er en af de datingapps, vi har testet, hvor du får flest funktioner gratis. Du kan sagtens få noget ud af appen uden at betale. Premium er også fornuftigt prissat og kan gøre det lettere at finde matches, men er ikke nødvendigt.
Hvis du synes, at datingapps godt kan blive lidt kedelige og ensformige, så er Smitten måske lige noget for dig. Smitten er nemlig udviklet med det formål at være den sjoveste datingapp, man overhovedet kan forestille sig. Folkene bag appen har derfor udviklet en række spil og quizzer, som gør det sjovt og spændende at lære andre brugere at kende.
Smitten er formentlig den datingplatform, hvor du kommer allerlængst med en gratis profil. Den har nemlig et hav af gratisfunktioner, som er både underholdende, sjove og effektive i forhold til at møde nye mennesker.
Fordele
- Brugervenlig
- Middelhøjt aktivitetsniveau
- Du kommer rigtig langt med en gratis profil
- Sjove funktioner gør det nemt at tage kontakt
Ulemper
- Rimelig stor forskel på hvad folk søger
- Stadig forholdsvis ukendt
Brugervenligheden i top
Folkene bag Smitten skal have ros for at skabe en utrolig brugervenlig datingapp. Til trods for et hav af funktioner er brugerfladen alligevel dejlig overskuelig og intuitiv at navigere rundt på.
Din startside er stedet, hvor du får vist profiler. Princippet er det samme, som den “swipe”-funktion, du måske kender fra andre datingapps, hvor du skal like eller afvise profiler. Hvis du er interesseret i en profil, kan du like ved at trykke på hjertet, og hvis du vil afvise, trykker du på krydset. Hvis et like er gensidigt, bliver du og profilen, du liker, et match og kan udveksle beskeder.
I bunden af skærmen finder du hovedmenuen, som består af fem elementer:
- Startsiden, hvor du kan like eller afvise profiler.
- Beskeder, hvor du kan skrive med dine matches.
- Likes, hvor du kan se, hvem der har liket dig.
- Søgning, hvor du kan søge efter navne.
- Din profil, hvor du kan se og redigere din egen profil.
Sjov og anderledes oprettelse
Det tager lidt tid at oprette en profil på Smitten, men det er utrolig nemt. Du opretter dig med dit telefonnummer og angiver herefter en række basisoplysninger om dig selv – herunder navn, fødselsdato og lokation. Derudover skal du tage stilling til en række forhold omkring, hvad du søger.
Allerede i oprettelsen bliver du introduceret til et af Smittens spil, “Guessary”. Du bliver stillet en række spørgsmål, som kan omhandle alt fra, om du spiser morgenmad, til om du nogensinde har været forelsket. Guessary vil være synlig på din profil, hvor andre brugere kan lære dig at kende ved at forsøge at gætte, hvad du har svaret.
Til sidst tildeles du nogle udsagn, som du skal færdiggøre for at give andre brugere et indtryk af din personlighed. Eksempler på sådanne udsagn er “Min rolle i min vennegruppe er…” eller “Du må ikke blive sur, hvis jeg…”. Disse vil også være synlige på din profil.
Opret en profil med en ven
Synes du, at det kan være lidt angstprovokerende at tage på date med en fremmed? Så kan Smittens Duo-funktion meget vel være din redning.
Med Duo-funktionen kan du gå på dobbeltdates med dine venner – det kræver blot, at I opretter en Duo-profil sammen. Her skal du bruge din vens telefonnummer.
Duo fungerer på samme måde, som når du selv bruger Smitten; du får vist en Duo-profil og skal herefter vurdere, om du vil like eller afvise profilen. Hvis du og en anden Duo-profil liker hinanden, bliver I et match og kan derefter udveksle beskeder og arrangere en dobbeltdate.
Endnu ingen anmeldelser på Trustpilot
Normalt ville vi inkludere en opsummering af datingplatformens anmeldelser på Trustpilot for at give et indtryk af ryet blandt forbrugerne. Smitten har dog endnu ingen anmeldelser på Trustpilot.
Vi vil løbende holde øje med, om Smitten får nogen Trustpilot-anmeldelser og opdatere denne side.
Priser hos Smitten
| Periode | Pr. uge | I alt |
|---|---|---|
| 1 uge | 79 kr. | 79 kr. |
| 1 måned | 37,25 kr. | 149 kr. |
| 3 måneder | 24,92 kr. | 299 kr. |
| 1 år | 13,44 kr. | 699 kr. |
Gratis funktioner
- Swipe blandt andre brugere
- Ubegrænsede likes
- Match med andre brugere
- Udveksl beskeder med dine matches
- Besøg profiler
- Indstil præferencer
- Tilføj billeder
- Udfyld profil
- Spil sjove match-spil
- Bliv verificeret
- Brug duo-funktionen
- Gem en profil til senere
Betalte funktioner
- Se, hvem der har liket dig
- Søg efter personer, du kender
- Gå inkognito
- Få anbefalet profiler specielt til dig
- Indstil flere præferencer
- Brug fortryd-funktionen

Happn
Happn er en brugervenlig app, som efterhånden har en ret stor mængde danske brugere. I appen kan du se, hvilke happn-brugere du har passeret i den virkelige verden. Appen giver dig dermed en chance mere, hvis du skamfuldt fortryder, at du ikke fik taget kontakt til ham eller hende den søde, der passerede dig nede i lyskrydset - i hvert fald hvis vedkommende har en happn-profil.
Vores bedømmelse af Happn
Klik på kriterierne for at læse vores begrundelse.
Du er hurtigt oprettet, og de fem faste menupunkter gør Happn nem at finde rundt i. Efter få minutter havde vi styr på de vigtigste funktioner. Appen er overskuelig, og du slipper for en masse muligheder, der bare fylder og forvirrer.
Idéen med at finde personer, du har krydset i virkeligheden, fungerer godt. CrushTime giver en sjov vej til nye matches, og forslagene til samtalestartere er en kærkommen hjælp. Happn har ikke et hav af funktioner, men de vigtigste er både nyttige og nemme at bruge.
Happn er blandt de mere populære datingapps herhjemme, og der er godt med aktivitet. Udvalget afhænger dog meget af, hvor du bor, og hvor gammel du er. Appen fungerer bedst i storbyerne og er langt mindre oplagt, hvis du søger andre over 50.
Vores indtryk er, at Happn er lidt mere oplagt til at finde en kæreste end Tinder. Brugerne søger dog stadig forskellige ting, og vi stødte på enkelte mistænkelige profiler. Langt de fleste virkede ægte, men du skal ikke regne med, at alle er ude efter et forhold.
Du kan både få matches og skrive ubegrænset med dem med en gratis profil. Det er rigtig gode vilkår. Premium-medlemskabet er også fornuftigt prissat og giver blandt andet flere likes, men du kan sagtens få noget ud af Happn uden at betale.
Har du nogensinde passeret en på gaden og ærgret dig over, at du ikke fik taget kontakt til vedkommende og måske høstet et telefonnummer? Hvis du kan nikke genkendende til dette, kan det være, at happn er noget for dig. Denne app bruger nemlig din lokalitet til at finde ud af, hvem du har passeret i løbet af en dag – måske uden at vide det. De happn-brugere, du har passeret, præsenteres på en overskuelig måde, hvor du kan like dem, der falder i din smag. Liker en af de brugere, du også har liket, også dig, bliver I et match og vil kunne skrive sammen.
Happn er ikke blot en unik datingapp; det er faktisk også en af Danmarks største målt på antal medlemmer.
Fordele
- Ekstremt brugervenlig
- En af de mest populære datingapps blandt danskerne
- Gode muligheder med en gratis profil
- Mulighed for at date uden for landets grænser
Ulemper
- Ingen selvstændig sektion for homoseksuelle
- Ikke oplagt for seniorer
- Dårligt ry på Trustpilot
- En smule overfladisk
Happns unikke koncept
Det kan være vanskeligt at finde rundt i de mange forskellige apps på datingmarkedet og differentiere dem fra hinanden, men happn er som regel en af de datingapps, der gør indtryk, og en app, som man husker, hvilket skyldes, at den byder på et ret unikt koncept.
På datingapps som for eksempel Tinder kan du se, hvor langt væk andre brugere befinder sig – og her er folkene bag happn gået skridtet videre. Appen bruger nemlig hele tiden din lokalitet til at registrere, om du passerer andre brugere.
Kender du det, at du går forbi en person, du synes, er lidt interessant? Hvis vedkommende har happn, så vil personen dukke op på din startside. Her kan du blandt andet se vedkommendes billede, navn og alder. Ved nogle profiler vil der stå en kort bemærkning under navnet. Det kan eksempelvis være “Du krydser ofte veje med” eller “1. gang du krydser”.
Når du præsenteres for en profil, er det så op til dig at vurdere, om du er interesseret. Du kan sende et like ved at trykke på det røde hjerte i bunden af skærmen, eller du kan afvise ved at trykke på krydset. Hvis du er særligt interesseret i en profil, kan du sende et “SuperCrush” på den lyseblå knap.
Happn registrerer hver gang, du passerer en anden bruger. Hvor mange gange, du har gået forbi vedkommende, kan du se, hvis du scroller ned i bunden af en profil.
Indstil dine præferencer
Muligheden for at angive præferencer til en kommende partner er efterhånden blevet fast inventar på de fleste datingplatforme – og af god grund.
Funktionen findes på happn, hvor du kan angive grundlæggende præferencer, som er køn og alder. Derudover kan du også benyttede mere avancerede filtre – herunder præferencer ift. børn, rygning, højde og festvaner. Du kan dog kun indstille de avancerede filtre, hvis du selv har opgivet oplysninger om de forhold, de berører, på din egen profil.
Forsøg at gætte, hvem der har liket dig
For at se dem, der har liket dig, skal du tilkøbe et premium-medlemskab. Dog har happn en spændende funktion, hvor du kan prøve at gætte, hvem der har liket dig.
Det gør du gennem spillet “CrushTime”, som du finder under “Hub” i hovedmenuen nederst på skærmen.
Spillet fungerer således, at du får vist fire profiler, hvor én af dem allerede har liket dig. Det er så din opgave at gætte hvem. Du skal være opmærksom på, at hvis du gætter rigtigt, så bliver I et “Crush” og kan udveksle beskeder. Derfor gælder det også om at gætte på en, du alligevel ville have liket.
Verbale stryg på Trustpilot
Priser hos Smitten
| Periode | Pr. måned | I alt |
|---|---|---|
| 1 måned | 179 kr. | 179 kr. |
| 3 måneder | 109,67 kr. | 329 kr. |
| 6 måneder | 74,83 kr. | 499 kr. |
Gratis funktioner
- Besøg profiler
- Se, hvem du har passeret
- Indstil præferencer
- Personliggør profil
- Spil CrushTime og gæt, hvem der har liket dig
- Like profiler
- Udveksl beskeder
- Se anbefalede profiler
Betalte funktioner
- Fremhæv din profil
- Se, hvem der har liket dig
- Få 3 boosts om måneden
- Brug fortryd-funktionen
- Brug appen uden reklamer
- Send et ubegrænset antal likes
- De likes, du sender, bliver prioriteret

Hinge
Hinge har efterhånden en del danske brugere, men må på det område se sig slået af Tinder. Til gengæld har Hinge formået at etablere sig som en mere seriøs datingapp, end Tinder har, og langt de fleste Hinge-brugere er mere dedikerede i deres jagt på kærligheden, end Tinder-brugerne er.
Vores bedømmelse af Hinge
Klik på kriterierne for at læse vores begrundelse.
Hinge har et enkelt og stilrent design, som er nemt at finde rundt i. De fem menupunkter gør de vigtigste funktioner lette at finde. Oprettelsen kræver dog lidt tålmodighed, fordi du skal udfylde flere oplysninger og gøre noget ud af din profil.
Du liker et bestemt billede eller udsagn frem for hele profilen og kan sende en kommentar med. Det giver et godt udgangspunkt for samtalen. Forslag til særligt gode matches og muligheden for at indstille dine præferencer passer også godt til appens fokus på faste forhold.
Hinge har fået flere brugere, men udvalget i Danmark er stadig mindre end på eksempelvis Tinder. Der er derfor grænser for, hvor mange relevante profiler du kan finde. Det er også et af de kritikpunkter, der går igen blandt de danske Trustpilot-anmeldere.
Vores indtryk fra testen er, at de fleste brugere søger et seriøst forhold og gør sig umage med deres profiler. Billeder og personlige svar får begge god plads, og vi stødte på meget få profiler, som virkede falske. Det gør Hinge til et godt valg til kærestesøgningen.
Du kan bruge Hinge gratis, men med kun otte daglige likes kan du hurtigt nå grænsen. Hinge+ og HingeX giver flere muligheder, men en betaling er ikke nogen garanti for flere relevante matches. Vi anbefaler, at du først prøver, om gratisversionen er nok til dig.
Datingappen, der er designet til at blive slettet.
Dette er grundlaget for Hinge, som altså er en datingapp, der henvender sig til brugere, der er seriøse i deres jagt på kærligheden. Appen byder på en række funktioner, som er yderst relevante for seriøse datere, samt et lækkert, minimalistisk design.
Hinge er endnu ikke lige så populær herhjemme som Tinder eller Bumble, men med 23 millioner brugere verden over bevæger den sig langsomt op ad rangstigen.
Fordele
- De fleste brugere søger noget seriøst
- Middelhøjt aktivitetsniveau
- Du kommer langt med en gratis profil
- Mulighed for at date uden for landets grænser
Ulemper
- Udfyldelse af profil tager lidt tid
- Dårligt ry på Trustpilot
- Du har kun et lille antal likes at bruge om dagen
- Ikke lige så stort antal brugere som fx Tinder
Nem, men dybdegående oprettelse
Hinge henvender sig til dem, der er seriøse i jagten på en kæreste, og dette afspejles i oprettelsesprocessen.
Selvom det er utrolig nemt at oprette en profil, er det ret så tidskrævende, hvis du vælger at besvare alle spørgsmål, du stilles. Vi anbefaler, at du gør dig umage med at besvare samtlige spørgsmål, når du opretter dig, da veludfyldte profiler på datingtjenester som regel er de mest populære og interessante.
I oprettelsen skal du blandt andet svare på, hvad du søger, og hvad du har af familieplaner. Hvis du ikke vil have, at andre kan se dit svar på et bestemt spørgsmål, skal du klikke på “Synligt på profil”, så boksen ikke længere er krydset af.
Som noget af det sidste i oprettelsesprocessen kan du tilføje “profilsvar”. Her skal du færdiggøre op til tre udsagn, som du selv vælger. Du kan vælge imellem mange forskellige i forskellige kategorier. Eksempler på udsagnene kan være “Mine små glæder i livet”, “Jeg er underligt tiltrukket af …” eller “Mit kærlighedssprog er …”. At tilføje disse til din profil er en god måde, hvorpå du på en lidt kreativ og sjove måde kan vise, hvem og hvordan du er.
Lækker og minimalistisk brugerflade
Noget af det første, du vil bemærke, når du har downloadet Hinge, er det meget minimalistiske sort/hvide design, som får appen til at fremstå lidt eksklusiv. På skærmen der er altid blot få elementer, og der indgår altid noget velvalgt tekst til at beskrive funktionerne, hvilket gør Hinge til en enormt brugervenlig datingapp.
Du har en hovedmenu i bunden bestående af blot fem elementer: startside, standouts, dine likes, beskeder og din profil.
På startsiden får du vist en profil. Ønsker du at få mere info om en profil, inden du beslutter dig for, hvorvidt profilen skal likes eller afvises, scroller du blot lidt ned.
Brugerne virker engagerede
Mange datingapps døjer med, at brugerne søger enormt mange forskellige ting, og at du derfor aldrig kan vide dig sikker på, at du og et match er på samme side. I vores test af Hinge har vi dog fået et indtryk af, at brugerne på denne datingapp generelt er mere seriøse og dedikerede. Dette underbygges af den lange oprettelsesproces, hvor man skal investere meget tid i at besvare mange spørgsmål, og vi har en forestilling om, at dem, der vælger at gøre dette, er seriøse i deres jagt på kærligheden.
Hinge-profiler er opbygget således, at oplysninger og billeder kommer skiftevis. Dermed bliver du som bruger opfordret til også at læse tekst, hvis du vil se en profils billeder. Denne tilgang vil formentlig afhjælpe en del overfladisk swiping, fordi den bevirker, at man foretager en helhedsvurdering af de andre profiler og ikke blot bedømmer disse ud fra deres billeder.
Lav score på Trustpilot
En stor del af anmelderne oplever, at de ikke får nogen matches, selvom de har tilkøbt et premium-medlemskab og dermed har ubegrænsede likes. Med denne slags anmeldelser kan man dog altid vurdere, hvorvidt det rent faktisk er datingappens skyld.
Samtidig er Hinges kundeservice også udsat for hård kritik.
Priser hos Hinge
| Periode | Pr. uge | I alt |
|---|---|---|
| 1 uge | 99 kr. | 99 kr. |
| 1 måned | 46,43 kr. | 199 kr. |
| 3 måneder | 31,03 kr. | 399 kr. |
| 6 måneder | 23,29 kr. | 599 kr. |
Gratis funktioner
- Swipe blandt andre brugere
- 8 daglige likes
- Match med andre brugere
- Udveksl beskeder med dine matches
- Besøg profiler
- Indstil præferencer
- Tilføj billeder
- Udfyld profil
- Benyt Opening Moves
- Bliv verificeret
Betalte funktioner
- Ubegrænset antal likes
- Se, hvem der har liket dig
- Ubegrænset antal Compliments
- Vælg selv din lokation
- Få anbefalet profiler specielt til dig
- Indstil flere præferencer
- Brug fortryd-funktionen
- Forlæng et match

Badoo
Badoo er en yderst brugervenlig datingapp, der byder på flere fine funktioner. Den byder ligeledes på et fint aktivitetsniveau. Det er positivt. Det samme er det faktum, at du kommer ret langt med en gratis profil på tjenesten.
Vores bedømmelse af Badoo
Klik på kriterierne for at læse vores begrundelse.
Badoo er utroligt let at gå til, og den korte introduktion hjælper nye brugere godt i gang med funktionerne. Kender du allerede Tinder, vil meget føles velkendt. Oprettelsen er også enkel, selv hvis du gør dig umage med at udfylde profilen.
Badoo opfinder ikke den dybe tallerken, men funktionerne er både nyttige og underholdende. Du kan swipe, finde profiler i nærheden og sortere efter dine præferencer. Særligt de mange gratis filtre fortjener ros, da den slags ofte koster ekstra hos konkurrenterne.
Der er fint gang i Badoo, som har fået rimelig godt fat i danskerne. Aktivitetsniveauet når dog ikke Tinders, og du må forberede dig på at møde en del inaktive profiler. Nogle brugere har nemlig tilsyneladende kun været forbi for at prøve platformen.
På Badoo leder ikke alle efter en kæreste. Nogle vil blot chatte, og oplevelsen kan derfor blive lidt overfladisk. Dertil kommer brugernes meldinger om falske profiler og mangelfuld kundeservice, som trækker ned, selvom andre beretter om gode dates.
Det er et stort plus, at du kommer langt med en gratis profil og kan bruge de mange filtre uden at betale. Et premium-medlemskab er til gengæld ikke nødvendigvis pengene værd for alle, og brugernes klager over betaling og premium-funktioner trækker ned.
Med sit brugervenlige design og sin intuitive brugerflade har Badoo vokset sig til en af de mest populære datingapps i Danmark målt på antallet af brugere, og derfor finder du også et højt aktivitetsniveau på appen. Har du prøvet en datingapp før, vil du formentlig ikke have nogen problemer med at navigere dig rundt på Badoo – det er nemlig den velkendte swipe-funktion, som appen primært er bygget op omkring.
Badoo har et premium-medlemskab med priser i den lave ende sammenlignet med andre datingapps, og du får en forsmag på dette premium-medlemskab, når du først opretter dig. De første 72 timer er du nemlig automatisk – og helt gratis – premium-bruger.
Fordele
- Underholdende funktioner
- Fine priser
- Gratis oprettelse
- Du kommer ret langt med en gratis profil
- Brugervenlig
Ulemper
- Lidt overfladisk
- Ikke særligt nyskabende
Dybdegående oprettelse
Selvom det er meget nemt at oprette en profil på Badoo, tager det altså lidt tid at gennemføre oprettelsesprocessen, hvis du gør dig umage.
Når du opretter dig, skal du naturligvis angive blandt andet dit navn, alder og køn, men du skal også besvare en række spørgsmål om dit formål med at være på appen, din civiltilstand, samt om du er introvert eller ekstrovert.
Du kan til enhver tid springe over et spørgsmål eller svare “Ønsker ikke at fortælle”. Vi anbefaler dog altid, at du besvarer spørgsmålene ærligt og grundigt, således andre brugere får et reelt og fyldestgørende indtryk af dig som person.
Velkendt brugerflade
Hvis du nogensinde har benyttet en datingapp, vil Badoos brugerflade fremstå meget bekendt. Appen er nemlig bygget op omkring den velkendte swipe-funktion, som du kender fra eksempelvis Tinder. På Badoo kaldes denne funktion “Fuldtræffer”, og du finder den i hovedmenuen i bunden af skærmen.
Funktionen fungerer således: Du får vist en profil, som du enten skal like ved at swipe til højre eller afvise ved at swipe til venstre. Resten af profilens billeder og oplysninger finder du ved at scrolle ned. Hvis profilen også har liket dig, bliver I et match og kan udveksle beskeder.
Det er sjovere at matche med nogen i nærheden
I hovedmenuen kan du også finde “I nærheden”-funktionen. Dette er en liste over profiler, der befinder sig tæt på dig i øjeblikket. Klik på en profil og scroll nedad for at se resten af brugerens oplysninger og billeder.
Hvis du er interesseret i profilen, kan du sende den et like ved at trykke på hjertet. Ved siden af hjertet kan du sende en emoji, som indikerer en reaktion på profilen – eksempelvis en grine-emoji, en hjerte-emoji eller noget tredje. Du kan også sende en besked, som brugeren modtager, uanset om I matcher eller ej.
I højre hjørne af “I nærheden”-funktionen finder du “Humør”-knappen. Her kan du angive dit humør, som vil være synligt via en emoji, når du bliver vist for andre brugere i “I nærheden”. Du kan vælge mellem en række forskellige humør – herunder
- Føler mig flirtende
- Send mig god energi
- Klar på en god chat.
Ved at angive dit humør kan du altså opfordre andre brugere til at tage kontakt.
Få en forsmag på premium-medlemskabet
Noget, som vi ikke har oplevet på datingapps før, er, at du automatisk bliver premium-bruger i de første 72 timer, men sådan er det altså på Badoo. Det vil sige, at du får en forsmag på, hvilke funktioner du kan forvente, hvis du tilkøber et premium-medlemskab.
Du har altså – de første 72 timer – et ubegrænset antal likes, og samtidig kan du se alle de brugere, der liker dig. Især disse to funktioner kan være rigtig brugbare for dig, der er seriøs i din jagt på kærligheden, da disse gør, at du får skabt matches hurtigt og effektivt.
Blandede Trustpilot-anmeldelser
Nogle anmeldelser handler også om nuværende eller tidligere brugere, som ikke fik nogen matches eller beskeder. Hvorvidt dette er Badoos skyld, kan altid diskuteres.
På Trustpilot roses Badoo for at være en brugervenlig platform bestående af mange gode og sjove funktioner. Mange kan også fortælle om gode oplevelser og dates, hvor de har mødt mange søde mennesker.
Derudover får Badoo meget ros for at have et premium-medlemskab til overkommelige priser.
Priser hos Badoo
| Periode | Pr. måned | I alt |
|---|---|---|
| 1 uge | - | 49,99 kr. |
| 1 måned | 174,99 kr. | 174,99 kr. |
| 3 måneder | 138,33 kr. | 414,99 kr. |
| 6 måneder | 103,17 kr. | 619 kr. |
| For livet | - | 999 kr. |
Gratis funktioner
- I nærheden (en funktion, hvor du kan se profiler i nærheden)
- Fuldtræffer (swipefunktionen)
- Send likes (begrænset antal)
- Læs beskeder
- Skriv beskeder med dine matches (ubegrænset)
- Angiv kriterier til en kommende partner
- Tilføj profilbilleder
- Tilføj profiltekst
Betalte funktioner
- Send beskeder til profiler, du endnu ikke er matchet med
- Se, hvem der har liket dig
- Send ubegrænset mange likes
- Fortryd en afvisning i swipefunktionen
- Flere filtreringsmuligheder
- Inkognito

Bumble
Bumble blev lanceret med formålet om at sætte kvinder i fokus. Dette kommer til udtryk ved, at det på denne app er kvinderne, der skal tage det første skridt og starte samtalen med et match. Appen er yderst populær i en række lande, men det helt store gennembrud i Danmark lader vente på sig.
Vores bedømmelse af Bumble
Klik på kriterierne for at læse vores begrundelse.
Bumble er nem at bruge, og du kan gøre din profil personlig med interesser, oplysninger og svar på spørgsmål. Billeder og tekst vises skiftevis, så du får et godt indtryk af andre brugere. Tidsfristen på matches kræver dog, at du følger med i appen.
Opening Moves giver en hjælpende hånd til at starte samtaler, og filtrene gør det lettere at finde relevante profiler. Du får også flere muligheder med Premium, men ikke alle er lige overbevisende. Vi er eksempelvis i tvivl om, hvordan løftet om at blive vist først fungerer i praksis.
Der er et ret højt aktivitetsniveau, især blandt yngre brugere. Matches bliver dog ikke altid til samtaler, og nogle udløber, inden nogen får skrevet. Det mærkes særligt af mænd, som ikke frit kan sende den første besked, men kan svare på et Opening Move.
Bumble lægger vægt på respektfuld omgangstone og giver plads til fyldige profiler. Det er positivt, men brugerne søger stadig meget forskellige ting. Du kan møde både kærestesøgende og folk, der ønsker noget uforpligtende, så det er en god idé at læse, hvad dit match søger.
Du kan like profiler og skrive med dine matches gratis, så det er ikke nødvendigt at betale for at finde en date. De betalte medlemskaber giver flere muligheder, men kan blive dyre, hvis du ikke får relevante matches. Vi ville begynde med gratisversionen.
Bumble blev lanceret med formålet om at sætte kvinder i fokus, hvilket kommer til udtryk ved, at det på denne app er kvinderne, der skal tage det første skridt og starte samtalen med et match.
Siden Bumble blev lanceret i 2014, er det kun gået én vej, og i dag er der over 60 millioner brugere på platformen på verdensplan. Appen er dels for dig, der leder efter en partner eller nye venner, men kan også bruges af dig, der ønsker at skabe forretningsforbindelser.
Fordele
- Brugervenlig
- Ret højt aktivitetsniveau
- Du kommer ret langt med en gratis profil
- Mulighed for at date uden for landets grænser
- Tilføj rigtig mange oplysninger til din profil
Ulemper
- Stor forskel på hvad folk søger
- Manden kan ikke starte samtalen
- Nogle mænd vil opleve lavt aktivitetsniveau
- Du skal starte en samtale inden for 24 timer
- Dårligt ry på Trustpilot
Intuitiv brugerflade
Først og fremmest skal folkene bag Bumble have ros for at have skabt en utroligt brugervenlig datingapp med et simpelt og lækkert design. Bumble har også en god mængde funktioner, som er relevante for dig, når du skal date via en app.
Her adskiller Bumble sig
Det kan efterhånden være svært at finde rundt i de mange datingapps, som efterhånden er på markedet. Dog har Bumble fundet en måde, hvorpå de kan differentiere sig fra konkurrenterne; på Bumble er det kun kvinderne, der kan starte en samtale.
Det vil sige, at når to brugere har liket hinanden, så er det op til kvinden at tage første skridt. Hvis ikke hun har gjort det inden for 24 timer, løber matchet ud. I tilfælde af et match med to af samme køn kan begge parter starte samtalen.
Bumble har dog valgt at hjælpe kvinderne lidt på vej, så det ikke kun er op til dem, om et match udløber. De har nemlig indført “Opening Moves”, så manden også har muligheden for at starte samtalen.
Alle brugere kan tilføje op til tre Opening Moves – for eksempel “Hvad er dine grønne og røde flag?”. Du kan altså vælge at besvare et Opening Move for at starte samtalen, og hvis du er kvinde, kan du vælge at sende en valgfri besked.
Et forsøg på at afhjælpe overfladisk swiping
Bumble er opbygget på samme måde som de fleste andre datingapps; du får vist en profil, hvor du skal tage stilling til, om du vil afvise eller like vedkommende. Hvis to profiler liker hinanden, bliver de et match, og kan herfra udveksle beskeder.
Noget, der dog adskiller Bumble fra eksempelvis Tinder, er, at på Bumble er du nødt til at scrolle på en profil for at se vedkommendes oplysninger og billeder. Tekst og billeder kommer skiftevis, og strukturen opfordrer derfor til, at du vurderer profilen som helhed i stedet for udelukkende på billederne.
Når du scroller ned over en profil, vil du eksempelvis kunne se personenes interesser, hvad vedkommende søger, eller hvad han/hun ville have med på en øde ø. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og du har altså uendelige muligheder for at personliggøre din profil. Vi anbefaler, at du tager dig tid til dette og gør dig umage, såfremt du er seriøs i din søgen efter en partner.
Dårligt ry på Trustpilot
Vi forstår ærligt talt ikke Bumbles dårlige rating på Trustpilot, og den afspejler på ingen måde vores oplevelse med appen. Vi synes, at Bumble byder på en ganske fornuftig freemium-model med relevante funktioner og et brugervenligt design.
Du behøver altså ikke bruge en krone for at få noget ud af appen. Er du yderst seriøs i jagten på kærligheden, kan det dog sagtens være gavnligt for dig at tilkøbe et af Bumbles premium-abonnementer.
Priser hos Bumble
| Periode | Pr. uge | I alt |
|---|---|---|
| 1 uge | 99 kr. | 99 kr. |
| 1 måned | 46,63 kr. | 199 kr. |
| 3 måneder | 34,92 kr. | 449 kr. |
| For livet | 1.199 kr. |
Gratis funktioner
- Swipe blandt andre brugere
- 25 daglige likes
- Match med andre brugere
- Udveksl beskeder med dine matches
- Besøg profiler
- Indstil præferencer
- Tilføj billeder
- Udfyld profil
- Benyt Opening Moves
- Bliv verificeret
Betalte funktioner
- Ubegrænset antal likes
- Se, hvem der har liket dig
- Ubegrænset antal Compliments
- Vælg selv din lokation
- Få anbefalet profiler specielt til dig
- Indstil flere præferencer
- Brug fortryd-funktionen
- Forlæng et match

Grindr
Grindr er målrettet homoseksuelle mænd. Som udgangspunkt kan man via denne app finde både kærlighed og hook-ups. Vores erfaring er dog, at rigtig mange af brugerne jagter hook-ups. Appen har mange brugere og er yderst brugervenlig.
Vores bedømmelse af Grindr
Klik på kriterierne for at læse vores begrundelse.
Grindr har en meget enkel brugerflade, og det er hurtigt at oprette en profil. Menuen er let at finde rundt i, og listen over profiler giver et godt overblik. De mange og lange reklamer i gratisversionen er dog irriterende og trækker ned.
Du får de grundlæggende muligheder for at finde profiler, filtrere og skrive beskeder, men der er ikke meget nytænkning. Roam er en fin mulighed for at udforske andre byer. Du skal dog betale for at kunne kontakte profilerne, du finder på den måde.
Grindr er et stort samlingssted for GBTQ-personer og giver gode muligheder for at komme i kontakt med andre fra miljøet. Profilerne vises efter afstand, så du hurtigt kan finde folk i nærheden. Gratisversionen begrænser dog, hvor mange profiler du har adgang til.
Der er en ret klar forståelse blandt brugerne af, at Grindr især bruges til hook-ups. Det er en fordel, hvis det også er det, du søger. Mange profiler viser dog ikke ansigt, og søger du et fast forhold, er Grindr efter vores vurdering et mindre oplagt valg.
Du kan skrive beskeder gratis, men kun til et begrænset udvalg af profiler. De mange og lange reklamer er også en klar ulempe. XTRA har en fornuftig pris og fjerner reklamerne, mens Unlimited er dyrere. Om det er pengene værd, afhænger af, hvor meget du bruger appen.
Grindr er den førende datingapp inden for LGBTQ-miljøet og henvender sig primært til homo- og biseksuelle mænd. Appen blev lanceret i 2009, hvilket gør den ældre end eksempelvis Tinder. Grindr byder ikke på en overflod af funktioner og holder sig til et simpelt design, hvilket gør appen utrolig brugervenlig. Det tager ikke meget mere end et par minutter at oprette sig, og du bestemmer helt selv, hvilke informationer du vil have på din profil.
Appen findes ikke på dansk.
Fordele
- Fine priser
- Gratis oprettelse
- Brugervenlig
- Der er konsensus om, hvad appen bruges til
Ulemper
- Lidt overfladisk
- Ikke særligt nyskabende
- Bliver primært brugt til hook-ups
- Mange reklamer
- Dårligt ry på Trustpilot
Udforsk profiler
De fleste datingplatforme har efterhånden implementeret den velkendte swipe-funktion, men her har Grindr valgt at holde fast i sin originale opbygning. Her får du vist en liste med brugere. Som gratis bruger kan du se 99 profiler ad gangen, men tilkøber du et premium-medlemskab får du adgang til flere hundrede.
Du kan dog få vist et sæt nye profiler ved at trykke på “Shuffle”. Posen bliver rystet, og appen giver dig 99 nye profiler, som du kan kontakte.
Find profiler i andre byer
På Grindr finder du “Roam”-funktionen. Denne lader dig søge efter profiler i andre byer i Danmark og i andre lande. Denne funktion er umiddelbart gratis, da du uden problemer kan se profiler, hvor end i verden du beslutter dig for at søge.
Den gule markør indikerer det sted, du søger. Du kan også indtaste en by eller et postnummer nederst på siden.
Funktionen er i udgangspunktet gratis at benytte, men du skal dog være opmærksom på, at du ikke kan kontakte brugerne, og at du ikke selv bliver vist for brugere det pågældende område, du vælger at søge, medmindre du tilkøber et premium-medlemskab.
Filtrér dine resultater
En funktion, der er et must-have på datingplatforme, er en filter-funktion. Især hvis appen er bygget op som Grindr, hvor du præsenteres for en liste af profiler, er det utroligt brugbart at kunne sortere irrelevante profiler fra ved at tilkendegive dine præferencer, og/eller hvis du har nogle dealbreakers.
På Grindr har du mulighed for at indstille en række filtre, således du slipper for at skulle klikke dig ind på et hav af profiler, som alligevel ikke er relevante for dig. Du indstiller filtrene øverst på udforsk-siden.
Her kan du angive dine præferencer til eksempelvis alder, højde, position, kropstype og civiltilstand.
Typen af filtre er endnu et udtryk for, at appen primært henvender sig til og bliver brugt til hook-ups.
Et filter, som Grindr måske mangler – og som ellers findes på næsten alle andre datingplatforme – er lokations-filtret, hvor du kan sortere profiler fra, der befinder sig for langt væk.
Dog er Grindrs udforsk-funktion opbygget således, at jo længere du scroller ned i listen, desto længere væk befinder profilerne sig. I vores test erfarede vi, at de 99 profiler på listen, vi blev eksponeret for, befandt sig maksimalt syv kilometer væk.
Gedigne verbale øretævere på Trustpilot
Som vi har påpeget tidligere, så lægger Grindr ikke skjul på, at appen henvender sig til hook-ups. Hertil kommer det, at nogle anmeldere føler sig stødte over både indholdet og brugerne, som de synes, til tider opfører sig respektløst.
Generelt har anmelderne ikke meget godt at sige om datingplatformen. Der findes ikke mange anmeldelser over tre stjerner; nogle af disse har haft gode oplevelser med at møde nye mennesker, mens resten ser ud til at være trolls, der laver sjov med platformen.
Priser hos Grindr
| Periode | Pr. måned | I alt |
|---|---|---|
| 1 uge | - | 99 kr. |
| 1 måned | 155 kr. | 155 kr. |
| 3 måneder | 103 kr. | 309 kr. |
| 12 måneder | 64 kr. | 769 kr. |
Gratis funktioner
- Besøg profiler
- Se op til 99 profiler ad gangen
- Indstil filtre
- Opret fotoalbum
- Tilføj profilbilleder
- Tilføj oplysninger til din profil
- Udveksl beskeder
- Udforsk profiler i andre byer
Betalte funktioner
- Se, hvem der har vist interesse for dig
- Ingen reklamer
- Få adgang til flere profiler
- Fortryd sendt besked
- Avancerede filtre
- Gå inkognito
- Få ekstra visninger
- Kontakt profiler i andre byer

Facebook Dating
Facebook Dating blev lanceret i 2019, så efterhånden har tjenesten en del år på bagen. Som udgangspunkt skulle man mene, at tjenesten har en stor konkurrencefordel, fordi mange allerede har Facebook, og Facebook har promoveret den en del. Trods dette er appen ikke for alvor blevet populær i Danmark endnu. Men det kan være, det kommer.
Vores bedømmelse af Facebook Dating
Klik på kriterierne for at læse vores begrundelse.
Oprettelsen er hurtigt klaret, fordi Facebook kan hente oplysninger fra din eksisterende profil. Derefter er det let at finde de vigtigste funktioner. Du skal dog have en Facebook-konto, og datingdelen ligger inde i Facebook-appen frem for i sin egen app.
Du får de vigtigste funktioner til at finde og skrive med andre, men udvalget er ikke stort. Vi kan især godt lide, at du kan se, hvem der har liket dig, og at du kan søge både venskab og kærlighed. Forvent dog ikke en masse nye og anderledes funktioner.
Facebook har mange brugere, men det betyder ikke, at alle bruger datingdelen. Vores indtryk er, at Facebook Dating endnu ikke er særlig udbredt i Danmark. Aktivitetsniveauet er derfor heller ikke prangende, selvom platformen har et stort navn bag sig.
Du kan angive, om du søger en kæreste eller nye venner, og se, hvad andres likes gælder. Det gør hensigterne lettere at gennemskue. Man kan dog bruge begge muligheder samtidig, så et like er ikke nødvendigvis udtryk for romantisk interesse.
Facebook Dating er helt gratis. Du kan like ubegrænset, se, hvem der liker dig, bruge filtrene og skrive med dine matches uden at købe et abonnement. Her får du adgang til funktioner, som mange andre datingtjenester tager betaling for, og det fortjener topkarakter.
Hvis du – ligesom størstedelen af danskerne – har en Facebook-profil, så er det utrolig nemt for dig at komme i gang med at bruge Facebook Dating. Din Facebook Dating-profil tager nemlig udgangspunkt i din almindelige profil, og derudover er det værd at bemærke, at Facebook Dating altså er helt gratis at bruge.
Facebook Dating blev lanceret i 2019 med formålet om at gøre det nemmere at mødes og starte nye samtaler med folk med fælles interesser. Hvad end du leder efter kærligheden, nye venskaber eller begge dele, kan det være, at Facebook Dating er noget for dig.
Fordele
- Brugervenlig
- 100% gratis at bruge
- Nem oprettelse hvis du har en Facebook-profil
Ulemper
- Ikke så stort i Danmark
- Forholdsvis stor forskel på hvad folk søger
Find Facebook Dating på din Facebook-app
Det er utrolig nemt og hurtigt at komme i gang med Facebook Dating, hvis du allerede har en Facebook-profil. Du kan tilgå Facebook Dating via menu-punktet på Facebook.
Det tager ikke mange sekunder at oprette en profil på Facebook Dating. Du skal nemlig blot give Facebook tilladelse til at oprette dig samt besvare et par spørgsmål om, hvorfor du vil bruge Facebook Dating.
Herefter vil Facebook Dating tage udgangspunkt i din almindelige Facebook-profil – og bare rolig, ingen af dine venner får nys om, at du har oprettet dig. Når du har færdiggjort oprettelsesprocessen, vil der automatisk blive lagt en genvej ind i din hovedmenu.
Brugervenligt design
Du behøver ikke være en haj til IT for at benytte Facebook Dating, for ligesom Facebook er det altså utrolig simpelt at benytte og indeholder blot de vigtigste funktioner.
Du finder din hovedmenu i toppen af skærmen. Denne består af tre punkter:
- “Synes godt om dig”, hvor du kan se, hvem der har liket dig.
- “Venskab”, hvor du kan se, hvem der gerne vil være venner med dig.
- “Match”, hvor du kan se dine matches.
På din startside finder du den velkendte swipe-funktion, som du måske kender fra andre datingplatforme. Her får du vist profiler, som du skal tage stilling til, hvorvidt du vil like eller afvise.
For at læse mere om en profil, kan du scrolle nedad på vedkommendes profil. Hvis du vil like, skal du swipe til højre, mens du swipe til venstre, hvis du vil afvise.
Er et like gensidigt, bliver I et match og kan herfra udveksle beskeder.
Nederst på startsiden finder du fire knapper:
- “Forelskelse”, hvor du kan sende en “forelskelse” til en Facebook-ven eller en af dine venners venner for at indikere, at du er interesseret.
- “Instagram-opslag”, hvor du kan se tilfældige Facebook Dating-profilers nyligste opslag på Instagram.
- “Se igen”, hvor du kan gå tilbage til den seneste profil, du fik vist.
- “Ikke sorteret”, hvor du kan vælge at swipe igennem profiler til dating eller til venskab i usorteret rækkefølge.
Skab matches mere effektivt
Noget, vi ikke normalt ser på datingplatforme, er, at du gratis kan se alle dem, der har liket dig. Du finder funktionen under “Synes godt om dig” i hovedmenuen.
Som nævnt tidligere egner Facebook Dating sig til at finde kærligheden, men også til at finde venner. Derfor vil du få at vide, om en profil, der har liket dig, ønsker venskaber eller romantik.
Hvis du har fået et like, kan du skabe et match ved at trykke på hjertet. Har du derimod fået et venskabs-like, kan du skabe et match ved at trykke på smileyen.
Ingen selvstændig side på Trustpilot
Facebook Dating har endnu ikke en selvstændig side på Trustpilot. Vi vil løbende opdatere denne side, hvis Facebook Dating får nogen anmeldelser.
Som vi har påpeget tidligere, så lægger Grindr ikke skjul på, at appen henvender sig til hook-ups. Hertil kommer det, at nogle anmeldere føler sig stødte over både indholdet og brugerne, som de synes, til tider opfører sig respektløst.
Generelt har anmelderne ikke meget godt at sige om datingplatformen. Der findes ikke mange anmeldelser over tre stjerner; nogle af disse har haft gode oplevelser med at møde nye mennesker, mens resten ser ud til at være trolls, der laver sjov med platformen.
Priser hos Facebook Dating
Det er gratis at benytte Facebook Dating.
Gratis funktioner
- Besøg profiler
- Benyt venskabs-funktionen
- Se, hvem der har liket dig
- Udveksl beskeder
- Like profiler
- Skab matches
- Personliggør din profil
- Brug fortryd-funktionen
- Send en forelskelse
Gratis funktioner
Hvad kan du gratis i appen?
De fleste datingapps er gratis at hente, og hos mange kan du både swipe og skrive med dine matches uden at betale. Forskellen ligger især i, hvor mange likes du får, og om du kan se, hvem der har liket dig.
Vil du se, hvem der liker dig, uden at betale? Den mulighed giver kun Facebook Dating lige nu.
| Datingapp | Skrive beskeder | Se, hvem der liker dig |
|---|---|---|
| Dating.dk Et like kan få en kort besked med | Nej | Nej |
| Tinder Med dine matches · et begrænset antal likes om dagen | Ja | Nej |
| Single.dk To gratis beskeder | Delvist | Ikke afklaret |
| Lovoo Én gratis ice-breaker · begrænsede swipes | Delvist | Nej |
| Match.com Én gratis besked | Delvist | Nej |
| Smitten Ubegrænsede likes | Ja | Nej |
| Happn Gæt, hvem der har liket dig, i spillet CrushTime | Ja | Delvist |
| Hinge 8 likes om dagen | Ja | Nej |
| Badoo Med dine matches · et begrænset antal likes | Ja | Nej |
| Bumble 25 likes om dagen | Ja | Nej |
| Grindr Op til 99 profiler ad gangen | Ja | Nej |
| Facebook Dating Helt gratis – kræver en Facebook-profil | Ja | Ja |
Testet med en gratis profil i appen. ”Delvist” betyder, at funktionen er begrænset – fx én gratis besked eller kun via et spil.
Priser
Hvad koster en datingapp?
Mange apps tager betaling pr. uge, så priserne kan være svære at sammenligne. Her er det korteste abonnement og den laveste pris omregnet til måned hos alle 12 apps i oversigten.
Priserne kommer fra vores anmeldelser. Tjek altid, om abonnementet fornyes automatisk, før du køber.
Find den rigtige type
Hvad søger du?
Datingapps er bygget til forskellige ting – nogle til hurtige matches, andre til at finde en kæreste. Her er de apps i oversigten, der passer bedst til de mest almindelige ønsker. Tallet er vores samlede karakter.
Fokus på seriøse singler og længere samtaler – ikke kun hurtige swipes.
På Bumble er det kvinden, der skriver først, når en mand og en kvinde matcher.
Se, hvem du har krydset veje med, eller hvem der er tæt på dig lige nu.
De store swipe-apps, hvor der er mest liv blandt de 18-30-årige.
Appen viser homo-, bi- og transmænd tæt på dig – sorteret efter afstand.
Intet abonnement: Facebook Dating er gratis og ligger direkte i Facebook-appen.
Gå i dybden
Foretrækker du en anden type dating?
Vil du hellere søge selv blandt profilerne, eller leder du efter noget helt bestemt? Så sammenligner vi også siderne inden for andre typer dating.
Vores vurdering
Sådan finder vi de bedste datingapps
Vi har oprettet os og brugt alle appsene i oversigten. Her ser vi især på, hvordan appen fungerer i hverdagen: hvor hurtigt du kommer i gang, hvor langt du kommer som gratis bruger, og om der er nok aktive brugere i Danmark til, at du rent faktisk får matches. Hver app får fem delkarakterer fra 0 til 5 for brugervenlighed, funktioner, aktivitet, seriøsitet og pris.
Når du selv skal vælge, så tænk over, hvad du søger, om appen skal være underholdende eller bare effektiv, og om den skal være gratis at bruge.

Gennemgået af Jesper Jensen, redaktør og datingekspert. Vil du vide mere om, hvad vi lægger vægt på? Læs om vores karaktersystem.
- Brugervenlighed 5,0
- Funktionsmuligheder 4,0
- Aktivitetsniveau 4,0
- Brugernes seriøsitet 3,5
- Pris 3,5
Gennemsnittet af de fem delkarakterer.
Vores top 6
De bedst bedømte datingapps i vores test
Appsene sorteret efter vores samlede karakter – ikke efter rækkefølgen i oversigten.
- 1.
4,4 ud af 5 – Rigtig god - 2.
4,4 ud af 5 – Rigtig god - 3.
4,0 ud af 5 – Rigtig god - 4.
4,0 ud af 5 – Rigtig god - 5.
4,0 ud af 5 – Rigtig god - 6.
4,0 ud af 5 – Rigtig god
Står to apps lige, følger de oversigten. Tryk på en app for at læse hele anmeldelsen.
Gode råd
Sådan dater du trygt via en app
Det går ofte hurtigt fra match til date på en app. Det er en del af charmen – men tag et par forholdsregler, før I mødes.
- Kig efter verificering. Mange apps lader brugerne bekræfte deres profil med en selfie. Det gør det sværere at gemme sig bag falske billeder.
- Tag et kort videoopkald. Et par minutter på video før første date viser, at personen er den, vedkommende siger.
- Hold kontakten i appen i starten. Del først dit nummer, din adresse eller dine sociale medier, når du har mødt personen.
- Mød hinanden et offentligt sted. Aftal selv, hvordan du kommer hjem, og fortæl en ven, hvor du er.
Sådan spotter du en catfish
Vær på vagt, hvis dit match:
- kun har få, meget perfekte billeder – som fra et modelkatalog
- vil flytte samtalen over på WhatsApp eller Telegram med det samme
- altid har en undskyldning for ikke at tage video
- begynder at tale om investeringer eller kryptovaluta
Bliver du i tvivl, så stop samtalen og anmeld profilen i appen.
Spørgsmål og svar
Ofte stillede spørgsmål om datingapps
Hvad er den bedste datingapp?
I vores oversigt står Dating.dk, Tinder og Single.dk øverst. Den bedste app for dig afhænger af, om du søger en kæreste, noget uforpligtende eller bare vil se, hvem der er i nærheden. Kortene under ”Hvad søger du?” viser, hvilke apps der passer til hvad.
Findes der gratis datingapps?
Ja. Facebook Dating er helt gratis, og hos de fleste andre apps kan du swipe og skrive med dine matches uden at betale. Det, der typisk koster, er ubegrænsede likes og at se, hvem der har liket dig.
Hvad koster en datingapp?
De fleste apps tager betaling pr. uge eller måned, og prisen falder, jo længere du binder dig. Omregnet til månedspris ligger et abonnement fra ca. 58 kr. til 199 kr. ved den længste periode – billigst er Smitten.
Hvad er forskellen på en datingapp og en datingside?
En datingapp er bygget til mobilen, og du finder typisk andre ved at swipe og matche, før I kan skrive sammen. På en datingside søger du mere selv blandt profilerne, som ofte er længere. Mange datingsider – fx Dating.dk og Single.dk – har dog også deres egen app.
Hvilken datingapp er bedst til at finde en kæreste?
Blandt de rene apps er Hinge et godt bud, fordi profilerne bygger på spørgsmål og svar frem for kun billeder. Vil du vide mere om hinanden fra start, er Dating.dk og Single.dk også gode valg med deres egne apps.
Hvordan får jeg flere matches?
Brug flere skarpe billeder, hvor dit ansigt tydeligt kan ses, og skriv en kort tekst, der giver andre noget at spørge ind til. Swipe med omtanke i stedet for at like alle, og skriv en personlig første besked frem for blot ”hej”.