Stort potentiale, men skidt eksekvering
Vi anbefaler på ingen måde et betalt medlemskab til denne side. Det fremgår tydeligt via adskillige Trustpilot-anmeldelser, at folk har svært ved at få deres penge tilbage, og at Be2 fakturerer højere beløb, end de oplyser.
Det er selvfølgelig på ingen måde i orden, og derfor kan vi ikke bakke om Be2’s datingservice.
Se vores oversigt over datingsider her
Dog vil vi sige, at vi synes, det er ærgerligt, at dem, der driver siden, er nogle hustlere, for rammerne for at finde en kæreste hos Be2 er egentlig okay, hvis man betragter sidens layout og features.
Når man opretter sig, indsamler systemet mange relevante informationer, som algoritmen kan bruge til at eksponere en for relevante partnerforslag. Det er jo ikke så tosset!
Ydermere er der en Tinder-lignende feature, hvor man kan swipe mellem de andre brugere. Det er godt tidsfordriv og med til at gøre dating ret spilagtigt.
Siden er ganske let at navigere rundt på, og hvis den blev drevet hæderligt, ville vi hellere end gerne anbefale den.