De 10 bedste film til første date

Rigtig mange frygter pinlig tavshed på første date, hvorfor det blandt en del er yderst populært at se en film i løbet af det første møde. En film kan nemlig udfylde stilheden og sørge for, at det ikke bliver akavet. Ligeledes plejer en film at være et godt afsæt for nogle gode snakke – men hvilken film skal du og din date se? Forhåbentlig kan du finde den inspiration, du søger, i artiklen her, hvor du finder 10 skarpe bud på den perfekte første date-film.

At se en film på første date er en sand klassiker, og dette af flere årsager.

Først og fremmest er en film et effektiv værn mod potentiel pinlig tavshed, men derudover fungerer en film samtidigt effektivt som afsæt til gode snakke.

Det kan dog være en udfordring at finde den perfekte film til en første date. Den perfekte date-film skal nemlig helst appellere til mange forskellige typer. Ligeledes skal den være interessant uden at være ubehagelig. Ydermere må den godt have lidt kant uden at være alt for avantgarde. 

Herunder følger 10 forslag til date-film, der er underholdende, rørende, sjove, og som appellerer til både drenge og piger. 

Indholdsfortegnelse

De urørlige

Den eneste ulempe ved denne film er, at der allerede er rigtig mange, som har set den, men hvis det ikke gælder for dig og din date, så lover vi dig, at det bliver en helt fantastisk date, hvis I sammen ser denne film, der er både sjov, rørende og exceptionelt godt fortalt.

LÆS OGSÅ: Gode spørgsmål til kæresten

Der er tale om en fransk film (lad dig ikke skræmme af det!), hvor man følger to meget forskellige karakterer, der udvikler et helt særligt venskab. Et venskab, hvor de gør hinanden bedre og forvandler deres svagheder til styrker. 

Skuespillet er eminent, og man skraldgriner flere gange undervejs, og det er jo aldrig dårligt at grine lidt i løbet af en date, vel?

Samtidig er det en film, der taler til eftertænksomheden. Den er meget tankevækkende, og din date og dig vil stensikkert have en masse at tale om efter at have set denne film sammen.

Crazy Stupid Love

“Crazy Stupid Love” er uden tvivl en af de bedste romantiske komedier, der er lavet i nyere tid. Den har mere eller mindre alt det, man kan forlange af en film i den genre. 

Historien er interessant og medrivende. Skuespillet er fejlfrit, der er flere sjove momenter, og så er der tilmed øjeguf for begge køn i form af Ryan Gosling og Emma Stone.

Det er en film, der appellerer bredt, og vi har endnu ikke mødt nogen, der ikke brød sig om filmen. Så vi gætter på, at din date og dig også vil elske denne film.

The Notebook

“The Notebook” er rigtig mange pigers yndlingsfilm, og det er da også en bedårende, rørende og romantisk historie. Fortællingen trækker tråde til mange andre store fortællinger om kærlighed.

LÆS OGSÅ: Guide til at have et åbent forhold

Noah og Allie, som er filmens hovedkarakterer, dyrker den udfordrende kærlighed, som vi også kender fra andre store fortællinger, blandt andet Romeo og Julie. 

Kærligheden er besværlig, fordi Noah og Allie kommer fra to vidt forskellige samfundslag – mon kærligheden er stærk nok til at overvinde forskellene imellem dem?

Langt de fleste piger har set denne film, men heldigvis er det en film, som de ikke kan få nok af. Du skal derfor ikke være bange for at vælge “The Notebook”, hvis du får besøg af en pigedate.

Top Gun: Maverick

Tom Cruise er umiddelbart lidt som god rødvin. Han bliver nemlig tilsyneladende kun bedre med tiden. Dette gav han et klokkeklart eksempel på med Top Gun-2’eren, der viste sig at være en af de bedste 2’ere, der nogensinde er lavet.

Filmen er et oplagt valg, hvis du og din date er til hæsblæsende action, store og komplekse følelser, en masse grin undervejs og en rigtig fin kærlighedshistorie.

Traingle of Sadness

“Triangle of Sadness” er en oplagt datefilm for dem, der går en smule op i film – altså dem, der er lidt filmnørdede – og hvor en god datefilm ikke nødvendigvis skal indeholde en masse romantik, men i stedet bare skal byde på ekstremt interessante scener, mesterlig instruktion, uhørt gode skuespillerpræstationer og en satirisk brod så skarp, at den kan stikke igennem selv det kraftigste panser. 

Filmen behandler tematikker som magt, rigdom og hierarkier, og den gør det på en både underholdende, kreativ og dybt original måde.

Manden bag filmen er Robin Östlund, en af vor tids mest populære og interessante instruktører. 

Måske kender du ham fra ”The Square”, der har danske Claes Bang i hovedrollen? Hvis du ikke gør, kan denne film også anbefales.

The Hunger Games

Første filmen i Hunger Games-serien, der bygger på Suzanne Collins’ første roman af samme navn, er en super god film, der egner sig perfekt til en første date. 

Det gør den, fordi den er bredt appellerende, og fordi folkene bag har fuldstændigt styr på, hvilke virkemidler der skal benyttes, hvis man skal fange seeren fra start til slut.

Derudover er der indskrevet en rigtig sød kærlighedshistorie i filmen, og det er jo slet ikke så tosset til en datefilm, vel?

Jennifer Lawrence spiller hovedrollen, og det gør hun mildest talt rigtig, rigtig godt. Hun er forførende, sårbar, sympatisk, attråværdig og stærk i rollen som Katniss Everdeen, der bliver en del af det livsens farlige Hunger Games, hvor kun en spiller kan overleve.

Elsker dig for tiden

Med ”Elsker dig for tiden” har Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag formået at lave en moderne, atypisk dansk romantisk komedie, der vender hele komediegenren lidt på hovedet.

I ”Elsker dig for tiden” dvæles der ikke ved forelskelsen, men i stedet fokuseres der på de udfordringer, der venter efter den rosenrøde forelskelsesperiode, og den tilgang har resultereret i en rørende, sjov og begavet film. 

Derudover skal filmen roses for at føles ekstremt ægte. 

Og netop det – at lave noget, der føles ekstremt ægte – er noget, som duoen, der står bag filmen, tidligere har vist, at de excellerer i via successerien ”29”.

Druk

I ”Druk” kan man ikke sige, at en romantisk fortælling er omdrejningspunktet. 

Dog har vi alligevel valgt at medtage filmen til vores liste over de bedste datefilm, og det har vi, fordi filmen trods alt minder seeren om, at den værdifulde kærlighed er værd at kæmpe for.

Derudover er filmen en herlig blanding mellem alvor og sjov. På underholdende vis demonstrerer den nemlig, hvorfor mange os af holder så meget af lidt godt til ganen, samtidigt med den åbenbarer nogle af de skyggesider, der kan være forbundet med at indtage alkohol.

Sidst, men ikke mindst byder filmen på skuespillerpræstationer på allerhøjeste niveau. 

De fire hovedrolle-indehavere spiller – på hver deres måde – røven ud af bukserne og føles som ægte, komplicerede, afrundede mennesker.

La La Land

”La La Land” er i vores øjne et decideret mesterværk. 

Visuelt er filmen en fryd for øjet, musik- og dansescenerne er ekstremt velkoregraferede, og romancen mellem hovedkaraktererne, spillet af Ryan Gosling og Emma Stone, er både smuk, troværdig og interessant.

Ligesom i ”Crazy Stupid Love” demonstrerer Ryan Gosling og Emma Stone i ”La La Land”, at de to har en helt særlig kemi sammen, men uden at afsløre for meget, tør vi godt sige, at deres romance ikke slutter helt lige så godt i ”La La Land”, som den gør i ”Crazy Stupid Love”

En frygtelig kvinde

Den sidste film på vores liste er den danske film “En frygtelig kvinde”, som Christian Tafdrup står bag. Filmen viser alle skyggesider i et parforhold. 

Den viser, hvordan kvinder kan finde på at manipulere med mænd, og hvordan mænd kan miste sig selv og blive de største vatpikke i et parforhold, og den gør det på en hylende morsom og relaterbar måde.

LÆS OGSÅ: Kærlighed lindrer smerte

Det hele er naturligvis sat på spidsen og taget til ekstremerne, og lige netop derfor kan den gå an som film på første date. 

Den behandler noget virkeligt, men på en forvrænget måde, og din date og dig vil stensikkert kunne blive enige om, at det, der sker for parret i filmen, aldrig må ske for jer, hvis I skal ses igen.