Picture of Jesper Jensen

Jesper Jensen

Datingekspert og redaktør

Anmeldelse af
Dating30plus

Screenshot af dating30plus
0
3.6/5
Brugervenlighed:
4/5
Features:
3.5/5
Aktivitet:
2/5
Seriøsitet:
5/5
Pris:
2.5/5

Bliv klogere på, hvordan vi bedømmer her.

Datingside for singler på 30+

Partnerforslag fra avanceret match-algoritme

Meget seriøse brugere

Vær opmærksom på, at der optræder affiliate-links på siden.

Uddybende anmeldelse af
Dating30plus.dk

Hvis du har rundet 30 år og fortsat mangler at møde manden eller kvinden i dit liv, er Dating30plus et oplagt sted at indlede jagten. 

Udover at henvende sig specifikt til en yngre målgruppe på 25-45 år, er datingsiden kun for de singler, som er yderst seriøse omkring deres søgen efter kærligheden. 

Den målgruppe, som Dating30plus forsøger at tiltrække, er nemlig dem, der søger deres (sidste) store kærlighed, med hvem de kan dele op- og nedture med. 

På Dating30plus forsøger størstedelen af brugerne derfor at forløse drømmen om en kernefamilie med hus, ligusterhæk og børn. 

Er du ikke yderst seriøs omkring din jagt på kærligheden, vil Dating30plus formentlig derfor ej heller være den rette datingside for dig.

Overskuelig brugerflade

Brugerfladen på Dating30plus er dejligt overskuelig og intuitiv, hvorfor du hurtigt vil kunne navigere problemfrit rundt på siden og benytte de få, men nyttige funktioner, som sitet byder på. 

Når det kommer til netop funktionerne, er hovedattraktionen den avancerede matchmaking-funktion, som sørger for at præsentere dig for andre brugere på siden, som du deler værdier og holdninger med.

 Derudover byder sitet også en række andre sjove og fine funktioner, heriblandt en ‘swipe-funktion’ og muligheden for at foretage videoopkald. Begge funktioner går vi i dybden med senere i anmeldelsen.

Indholdsfortegnelse

Fordele

Ulemper

Hvad koster Dating30plus?

PeriodePer månedI alt
1 måned699 kr.699 kr.
3 måneder599 kr.1.797 kr.
6 måneder499 kr.2.994 kr.

Er Dating30plus pengene værd?

Dating30plus er langt fra blandt de billigste datingsider i Danmark – tværtimod. Derfor er det naturligvis oplagt at spørge, om datingsiden er den relativt høje pris værd. 

Spørger du os, synes vi, at Dating30plus er lidt for dyr. 

Sammenligner man med andre lignende, men billigere datingsider, er det nemlig ikke, fordi man hos Dating30plus får meget mere for sine penge, end man får hos disse.

Dog er det værd at bemærke, at Dating30plus er den eneste i skrivende stund, som henvender sig specifikt til den målgruppe, som datingsiden henvender sig til, og af den årsag kan det måske alligevel være værd at spendere et højere beløb for tjenesten. Ligeledes er det langt fra alle datingsider, der så ihærdigt forsøger at tiltrække seriøse brugere, som Dating30plus gør.

Høj succesrate

Ifølge Dating30plus finder 41% af deres brugere en partner igennem platformen, og hvis dette tal er korrekt, er prisen lidt mere forståelig. Det er nemlig en ret så imponerende succesrate.

Den relativt høje pris har desuden den effekt, at kun de absolut mest seriøse og dedikerede singler vælger at blive premium-medlemmer på siden. Hvis ikke man er ekstremt opsat på at finde en kæreste, dropper man uden tvivl Dating30plus grundet de høje priser. 

I sidste ende er det naturligvis op til dig og din økonomi at vurdere, om det giver mening at spendere op til 699 kr. for en måneds medlemskab. Der er ingen tvivl om, at pengene er godt givet ud, hvis du finder kærligheden, men det er der desværre ingen garanti for. 

Inden længe vil vi dykke lidt ned i, hvilke funktioner du får adgang til, hvis du vælger at blive betalende medlem på siden. Inden vi når så vidt, vil vi dog lige knytte et par ord til betalingsdelen, som forvirrer og frustrerer mange.

Sådan fungerer betalingen

Vi ved af erfaring, at mange desværre lader sig vildlede af betalingsmodellen hos Dating30plus, hvilket delvist hænger sammen med, at Dating30plus godt kunne være endnu skarpere i deres kommunikation. 

Vi har selv nærlæst betingelserne, og heri fremgår det egentlig – i hvert fald for os – ganske klart og tydeligt, hvordan det foregår, men samtidig forstår vi godt, hvorfor folk kan blive forvirrede.

I det følgende forsøger vi med tre linjer at skitsere reglerne og betalingsmodellen for dig i et sprog, som vi håber, at alle forstår og kan gennemskue, så du potentielt ved, hvad du går ind til, hvis du opgraderer dit medlemskab hos Dating30plus: 

Opgraderer du dit medlemskab hos Dating30plus, skal du være opmærksom på, at du betaler hele beløbet på én gang. Det vil sige, at vælger du et medlemskab på 6 måneder, hvor prisen pr. måned er 499 kr., skal du betale hele beløbet, 2.994 kr., den dag, du starter dit medlemskab.

Smart algoritme giver dig relevante partnerforslag

Hos Dating30plus behøver du ikke nødvendigvis selv lave det hårde arbejde, der omfatter at udvælge interessante datingprofiler, som du gerne vil i kontakt med. 

Du kan naturligvis uden problemer vælge at benytte sidens søgefunktion, hvor du kan indstille søgekriterier, men det er langt nemmere for dig blot at gøre brug af platformens smarte match-funktion, som, på baggrund af din og de andre brugeres personlighed, sørger for at udpege de bedste matches. 

Trykker du på fanen ‘Kontakter’, når du er logget ind, vil du få præsenteret alle de datingprofiler, som systemet vurderer, at du passer godt sammen med.

Kontaktforslag hos Dating30plus

Herefter er det op til dig at vurdere, hvilke af de viste partnerforslag du vil tage kontakt til. I den forbindelse er det værd at bemærke, at det kræver et premium-medlemskab, hvis du ønsker at sende beskeder til andre brugere.

Match-funktionen kan foruden ovenstående også hjælpe dig med at vurdere de datingprofiler, som du selv finder frem til på platformen. 

Trykker du dig ind på en datingprofil, vil du nemlig blive mødt af et tal fra 1 til 150. Dette tal indikerer, hvor godt et match I – ifølge algoritmen i hvert fald – vil være. Jo højere tal, des bedre vil I passe sammen.

Kompatibilitet Dating30plus

Se de andre brugere i øjnene med videoopkald

Der er mange gode ting at sige om Dating30plus, men noget af det, vi er mest begejstrede for, er muligheden for at foretage videoopkald med de andre brugere på siden. 

Vi har hørt mange skræmmehistorier om folk, som er taget på akavede dates, hvor samtalen overhovedet ikke har flydt, eller om folk, der har taget på dates, hvor deres match slet ikke har lignet sig selv på billederne. 

Begge dele kan videoopkaldsfunktionen formentlig hjælpe dig til at undgå!

Men denne får du i hvert fald mulighed for at se en eventuel date i 2D og tale med ham/hende, inden I mødes ansigt-til-ansigt. 

Tinder-lignende swipe-funktion

Dating30plus har, ligesom rigtigt mange andre datingtjenester, fundet inspiration i den utroligt populære datingapp Tinder, som er nærmest synonym med den ikoniske swipe-funktion.

Kender du ikke til denne funktion i forvejen, fungerer den således:

  1. Du præsenteres for et profilbillede, en alder og en bopæl.
  2. Med afsæt i disse informationer kan du enten like eller afvise profilen.
  3. Afviser du profilen, hører du aldrig om denne igen. Liker du den derimod, vil du blive et match med profilen, såfremt personen bag profilen også liker din profil på et tidspunkt.

Samme funktion er at finde hos Dating30plus, hvor du dog ikke skal swipe, men i stedet trykke på enten krydset eller tommelfingeren.

Kærlighed ved første like Dating30plus

Der er muligvis falske profiler hos Dating30plus

Når man skal vælge en datingside, er det vigtigt at have tillid til platformen, så man kan åbne sig op over for en potentiel partner uden at skulle frygte for, at de data man afgiver ender hos andre, og her ser det fornuftigt ud hos Dating30plus. 

Hos denne datingplatform er der nemlig meget fokus på sikkerheden, så udefrakommende ikke kan få adgang til dine data eller læse med i dine beskeder.

Vælger du at videochatte med andre brugere, vil forbindelsen være krypteret, så det kun er dig og din samtalepartner, der kan se og høre hinanden. 

Ovenstående er super godt og vigtigt for at sikre en god online dating-oplevelse. Desværre vokser træerne ikke helt ind i himlen for Dating30plus.

Vores erfaring fortæller os nemlig, at der sandsynligvis er en del falske profiler på Dating30plus. Vi har dog ikke haft mulighed for at bekræfte denne formodning, men vi føler os ret overbeviste om, at det er tilfældet. 

Vores mistanke skyldes, at vi – da vi testede sitet – modtog temmelig mange beskeder fra andre brugere, selvom vi hverken havde et profilbillede eller var særligt aktive. 

Normalvis vil en profil som vores drukne i mængden og derfor ikke tildeles meget opmærksomhed, men sådan gik det altså ikke, og det vækker vores mistanke, må vi sige. 

Helt konkret går vores mistanke på, at Dating30plus selv står bag fakeprofilerne, og at disse er kreeret med henblik på at sende beskeder til de brugere, som ikke får meget reel opmærksomhed, i et forsøg på at lokke disse til at betale for et premium-medlemskab.

Hvilke personer finder man hos Dating30plus?

Vi har allerede nævnt, at Dating30plus har kikkertsigtet rettet mod yngre brugere i alderen 25-45 år, som håber på at finde den store kærlighed, som de forhåbentligt kan stifte familie med. 

Langt de fleste brugere har derfor seriøse intentioner, og det er således ikke på denne datingside, du skal oprette dig, hvis du er på jagt efter sporadiske forhold eller one-night-stands. Her anbefaler vi i stedet en side som C-Date.

Kort opsummering

Overordnet set er vi nogenlunde begejstrede for Dating30plus. Der er nemlig adskillige gode ting at sige om datingsiden, men desværre er der også en række negative punkter at fremhæve.

Vi er især begejstrede for, at:

  • Brugervenligheden er i top
  • Man får unikke partnerforslag baseret på personlighedstests
  • Siden er pæn
  • Siden har en afgrænset målgruppe
  • Man kan foretage videoopkald

Det negative ved Dating30plus er derimod, at:

  • Priserne er høje
  • Der er med stor sandsynlighed falske profiler på siden

Okay, så der er gode og dårlige ting. Men skal du oprette dig på siden?

Ja, det mener vi bestemt, at du skal! 

Særligt fordi oprettelsen er gratis, hvorfor du uden risiko kan få adgang til platformen og teste denne i et begrænset omfang.

Derudover er vi også begejstrede for de nyttige funktioner, som siden tilbyder, ligesom vi sætter pris på brugeroplevelsen, der er rigtig fornuftig.

Dating30plus logo
3.4/5

3,4

/5

Dating30plus logo
3.4/5

3,4

/5

I vores tests af mere end 30 forskellige danske datingsider har vi særligt lagt vægt på, hvor godt de forskellige sider har præsteret inden for følgende parametre:

  • Brugervenlighed
  • Funktionsmuligheder
  • Aktivitetsniveau
  • Grad af seriøsitet for brugerne
  • Pris. 

Samtlige af de datingsider, vi har oprettet os på og testet, har vi givet en samlet karakter på en skala, der går fra 0 til 5. 

En datingsides samlede karakter er altid et gennemsnit af fem individuelle karakterer, der gives på baggrund af, hvor godt en datingside – i vores øjne – præsterer inden for de føromtalte parametre.

Læs mere om, hvordan vi anmelder her

Foruden vores egne førstehåndserfaringer har vi i forbindelse med vores vurderinger og bedømmelser af diverse datingsider også søgt viden og indsigt via andenhåndsberetninger, heriblandt forbrugeranmeldelser på Trustpilot og artikler på større danske nyhedsmedier samt i velrenommerede forbrugermagasiner.

Med afsæt i vores tests af mere end 30 forskellige datingsider har vi her på siden samlet de – i vores øjne – 16 bedste relativt bredt appellerende datingsider. 

Under hver enkelt datingsides logo finder du den samlede karakter, vi har givet datingsiden.

I vores test af datingapps har vi særligt lagt vægt på, hvor godt de forskellige apps har præsteret inden for følgende parametre:

  • Brugervenlighed
  • Funktionsmuligheder
  • Aktivitetsniveau
  • Grad af seriøsitet for brugerne
  • Pris. 

Samtlige af de datingapps, vi har oprettet os på og testet, har vi givet en samlet karakter på en skala, der går fra 0 til 5. 

En datingapps samlede karakter er altid et gennemsnit af fem individuelle karakterer, der gives på baggrund af, hvor godt en datingapp – i vores øjne – præsterer inden for de føromtalte parametre. 

Læs mere om, hvordan vi anmelder her

Foruden vores egne førstehåndserfaringer har vi i forbindelse med vores vurderinger og bedømmelser af diverse datingapps også søgt viden og indsigt via andenhåndsberetninger, heriblandt forbrugeranmeldelser på Trustpilot og artikler på større danske nyhedsmedier samt i velrenommerede forbrugermagasiner.