Spring til indhold

Anmeldelse af Badoo

Picture of Jesper Jensen

Jesper Jensen

Datingekspert og redaktør

Badoo er en af verdens største datingplatforme – og faktisk også en af de ældre af slagsen. Badoo blev nemlig lanceret tilbage i 2005.

Da Badoo blev lanceret, var Badoo dog ikke en rendyrket datingplatform – formålet var nemlig oprindeligt at skabe et online mødested, hvor fremmede med forskellige intentioner kunne mødes. 

Med tiden har Badoo dog udviklet sig mere og mere i retning af at blive en online datingplatform, og i 2013 tog Badoo det sidste afgørende skridt i den retning og blev – også officielt – en decideret datingtjeneste..

Hvis du er på datingmarkedet, har du højst sandsynligt hørt om Badoo før, men det er faktisk mest sandsynligt, at det er Badoos app, du er bekendt med. Denne fremhæves nemlig som en af de mest populære datingapps i for eksempel App Store. 

I Europa er Badoo således den tredjemest populære datingapp baseret på antal downloads – kun overgået af Tinder og Bumble. 

Samlet bedømmelse

3.8

Bliv klogere på, hvordan vi bedømmer her.

Brugervenlighed

5.0

Features

4.0

Aktivitet

4.0

Seriøsitet

3.0

Pris

3.0

Uddybende anmeldelse af

Badoo

Vi har udført en grundig test af Badoo, og på baggrund heraf kan du i de følgende afsnit læse vores uddybende anmeldelse af datingsiden. 

I anmeldelsen gennemgår vi blandt andet Badoos priser, oprettelsesprocessen samt en håndfuld udvalgte funktioner. Derudover kan du læse vores vurdering af, om datingsidens premium-medlemskab er pengene værd. 

Efter at have læst vores anmeldelse er du forhåbentlig blevet klogere på, hvorvidt Badoo passer til dig og dine dating-behov.

Indholdsfortegnelse

Fordele

Ulemper

Badoo priser

PeriodePer månedI alt
1 uge-49,99 kr.
1 måned174,99 kr.174,99 kr.
3 måneder138,33 kr.414,99 kr.
6 måneder103,17 kr.619 kr.
For livet-999 kr.

Simpel oprettelse med mulighed for at personliggøre din profil

Det er utroligt nemt at oprette en profil på Badoo, og såfremt du gør dig umage med oprettelsen – hvilket vi altid anbefaler – skal du blot være forberedt på at afsætte 5-10 minutter. 

Hvis du opretter dig hos Badoo, skal du allerførst vælge, om du vil oprette dig med din Google-konto, Facebook-konto, telefonnummer eller e-mail. Når du har foretaget et valg, får du tilsendt en aktiveringskode. 

Dernæst begynder selve oprettelsesprocessen, hvor du blandt andet skal angive basisoplysninger såsom navn, alder, køn og fødselsdato, ligesom du også skal forklare, hvorfor du er på Badoo. Her har du følgende tre forskellige muligheder:

  • For at date
  • For at chatte
  • Klar til et forhold.


Herefter skal du igennem en lille quiz, hvor du skal besvare yderligere spørgsmål om dig selv – herunder dine interesser, din religion og dit stjernetegn. Her anbefaler vi, at du besvarer spørgsmålene så fyldestgørende og ærligt som muligt, således du får de bedst mulige chancer for at finde en, der passer til dig. Du kan dog til enhver tid skippe et spørgsmål eller klikke “Ønsker ikke at svare”. 

Derudover kan du vælge at besvare nogle spørgsmål, som kan give andre brugere et indblik i dig som person. Du kan vælge mellem en række forskellige spørgsmål, herunder:

  • Hvad skal folk vide om dig?
  • Hvad er din drømmerejsedestination?
  • Hvordan kan du bedst lide at bruge dine weekender?

Som noget af det sidste skal du tilføje mindst to billeder til din profil samt angive din lokation. Her kan du vælge at give Badoo tilladelse til at bruge din lokation, men du kan også selv indtaste den.

Introduktion til funktioner

Når du logger ind på din Badoo-konto for første gang, får du en kort, letforståelig introduktion til platformens basale funktioner den første gang, du benytter disse. Dette er ganske nyttigt og værdifuldt; særligt hvis du ikke er vant til at færdes på datingplatforme.

Er du dog en rutineret online-dater, vil du formentlig ikke have noget problem med at gennemskue Badoos brugerflade og funktioner. Badoo minder nemlig utroligt meget om den førende datingapp i Danmark, Tinder. 

Byder på en meget funktion, der er meget udbredt på datingtjenester

Selvom folkene bag Badoo ikke har været i det innovative hjørne og opfundet den dybe tallerken, hvad angår funktioner, så fejler de funktioner, som Badoo byder på, bestemt intet.

En af de funktioner, du møder på Badoo, er den velkendte swipe-funktion. En funktion, som du muligvis kender fra Tinder eller andre datingtjenester. 

På Badoo kaldes denne funktion for ‘Fuldtræffer’, og ligesom på Tinder er den også på Badoo ekstremt underholdende – og desværre også lidt vanedannende… 

Funktionen fungerer således: Du får vist en profil, og hvis du er interesseret, kan du trykke på hjertet eller trække profilen til højre. Hvis ikke du er interesseret, kan du afvise profilen ved at trykke på krydset eller trække profilen til venstre.

Se, hvem der befinder sig tæt på dig 

I hovedmenuen finder du – udover swipe-funktionen – også en funktion, der hedder “I nærheden”. 

Via denne funktion får du vist en liste over profiler, som befinder sig i nærheden af dig. Via “I nærheden” kan du dermed, på effektiv vis, komme i kontakt med de brugere, du er tættest på. 

Via “I nærheden” behøver du ikke at matche med de brugere, du finder interessante for at kontakte disse. 

På billedet kan du se Badoos "I nærheden"-funktion (marts 2025).

Undgå irrelevante profiler med Badoos filter-funktion

Det er efterhånden blevet et must at have en filter-funktion på en datingplatform, da et sådant muliggør, at man i højere grad slipper for at swipe sig igennem en uendelig mængde profiler, som ikke er interessante for en. 

Og netop filter-funktionen findes også hos Badoo. Du finder den i øverste højre hjørne, når du har tilgået enten “I nærheden”- eller “Fuldtræffer”-funktionen. 

Således ser filter-ikonet ud på Badoo.com (marts 2025).

Når du trykker på filter-ikonet, popper funktionen op på skærmen. Her kan du blandt andet justere, hvilke(t) køn du bliver vist hos, hvilken aldersgruppe du vil have vist, samt hvor langt væk din kommende partner må befinde sig fra dig. 

Badoo byder på et hav af filtre, og du finder samtlige af disse ved at klikke på “Flere muligheder”. Klikker du på “Flere muligheder”, vil du erfare, at du blandt andet kan angive dine præferencer angående interesser hos en kommende partner, højde og meget andet.

Denne funktion er 100% gratis, og dét skal Badoo have ros for. Normalvis vil en datingplatform med så mange og specifikke filtre nemlig kræve, at brugeren tilkøber et premium-medlemskab for at få adgang til samtlige filtreringsmuligheder.

Nem, hurtig og gratis oprettelse

Det er meget let at oprette en profil på Dating.dk, så selvom du måske ikke måtte være så ferm til det dersens internet, er vi helt sikre på, at du er i stand til at oprette dig hos Dating.dk på ganske få minutter. Længere tager det nemlig ikke. 

Og ved du hvad? 

Det er ikke blot let at oprette sig på Dating.dk – det er tilmed gratis! 

Dog er det nødvendigt med et premium-medlemskab, hvis du for alvor vil have noget ud af Dating.dk. 

Med en gratis profil vil du nemlig støde på en del begrænsninger. Eksempelvis vil du ikke kunne skrive med de andre medlemmer, hvilket jo er ret centralt, når man jagter en kæreste online.

Brugervenlig datingside med mange gode funktioner

Dating.dk’s brugerflade er meget overskuelig og intuitiv, hvilket skyldes flere forhold. Dels skyldes det den menu, du finder til venstre på desktop-udgaven, som er yderst overskueligt og let lader dig tilgå platformens vigtigste funktioner. 

Ydermere skyldes det, at du flere steder finder både velvalgte visuelle elementer samt velskrevet tekst, der gør, at du aldrig er i tvivl om, hvordan en funktion skal betjenes, eller hvad en given knap er til.

Når du har indstillet dine ønskede filtre, trykker du på “Tilføj filtre”, og så kan du gå i gang med at swipe blandt brugere, der passer til dine ønsker. 

Ikke samme aktivitetsniveau som Tinder

Badoo har fået rimelig godt fat i danskerne, men der er stadigvæk et stykke vej endnu for platformen, hvis den ønsker at matche Tinders aktivitetsniveau. 

Derudover bærer Badoo lidt præg af at være en platform, som mange åbenlyst blot har ønsket at teste lynhurtigt, hvilket betyder, at du skal forberede dig på at støde på en del inaktive profiler på platformen, hvis du giver den chancen.

Blandet ry på Trustpilot

Det er ikke unormalt, at datingplatforme får rigtig dårlige anmeldelser på Trustpilot – dog klarer Badoo sig bedre end langt størstedelen. På Trustpilot har Badoo nemlig en rating, der svarer til ‘Middel’. 

De fleste af anmeldelserne er enten på én stjerne eller fem stjerner.

Dem, der har haft en god oplevelse med Badoo, roser blandt andet brugerfladen, der er utrolig let at gå til. Derudover kan de berette om, at de har haft nemt ved at møde mange forskellige mennesker samt er kommet på gode dates. 

Hvad kritiseres Badoo for?

Først og fremmest er anmelderne, der har haft dårlige oplevelser med Badoo, ret enige om kritikpunkterne; rigtig mange har en oplevelse af, at premium-medlemskabet er decideret svindel. Selvom profilen er blevet slettet, oplever nogle således, at Badoo fortsat trækker penge for et premium-medlemskab, der tidligere er blevet tilkøbt.

Derudover er der også nogle, der skriver, at når de har tilkøbt premium-medlemskabet, hvor de burde få adgang til premium-funktionerne, så virker disse funktioner stadig ikke. Herefter har anmelderne heller ikke haft synderlig succes med at få hjælp af Badoos kundeservice, som blot giver ubrugelige automatiske svar. 

Rigtig mange negativt stemte anmeldere anklager Badoo for at huse et hav af bots og falske profiler, og forklarer, at når de endelig finder en interessant profil, svarer vedkommende bag profilen ikke. Det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt Badoo har noget med dette at gøre. 

Kort opsummering 

Badoo er en af de ældste og største datingplatforme på markedet. Alt i alt leverer Badoo en rigtig fin datingoplevelse, og du kommer rigtig langt med en gratis profil.

Du kan oprette en profil via Google, Facebook, e-mail eller dit telefonnummer. I forbindelse med oprettelsen skal du besvare en række spørgsmål om dig selv samt tilføje mindst to billeder. Vi anbefaler altid, at man gør sig umage, når man opretter sig på en datingtjeneste, og at man besvarer spørgsmål, man stilles i den sammenhæng, ærligt og fyldestgørende, da det øger ens chancer for succes.

Badoos brugerflade minder utroligt meget om Tinders, så hvis du er en erfaren online-dater, så har du formentlig ingen problemer med at navigere rundt på Badoo. Generelt er Badoo utroligt brugervenlig, og selvom Badoo ikke byder på de mest spændende eller originale funktioner, så råder datingtjenesten altså over de funktioner, der er nødvendige for at sikre brugerne gode datingoplevelser. 

Disse funktioner inkluderer den velkendte swipe-funktion, som du måske kender fra Tinder, “I nærheden”-funktionen, hvor du kan kontakte profiler i nærheden af dig samt en brugbar filter-funktion, hvor du kan angive dine præferencer til en kommende partner. 

Badoo har et noget blandet ry på Trustpilot, og det er svært at drage nogen endegyldige konklusioner angående forbrugeromdømmet på baggrund af Trustpilot-anmeldelserne, da de fleste enten er ekstremt positive eller negative. 

De positivt stemte Trustpilot-anmeldere beretter om gode oplevelser med at møde nye mennesker på Badoo, mens anmeldere, der har haft en dårlig oplevelse med Badoo, fortæller, at de er blevet opkrævet penge for et opsagt premium-abonnement, samt at de støder på rigtig mange falske profiler på Badoo.

3.8/5

3.8

3.8/5

3.8

/5

Vores forretningsmodel

Vi er dedikerede til at hjælpe dig med at finde den rette datingtjeneste, der passer til dine behov og ønsker. For at sikre, at vores service forbliver 100% gratis at benytte for dig som bruger, opererer vi med en affiliate-model, som vi gerne vil gøre dig opmærksom på.

Hvordan vi tjener penge:

FindEnKæreste.dk modtager kommission fra udvalgte datingtjenester og partnere, når brugere som dig klikker sig videre fra vores side og tilmelder sig eller foretager et køb på deres platforme. Denne kommission er den måde, hvorpå vi finansierer driften af FindEnKæreste.dk, herunder vedligeholdelse af hjemmesiden, løbende opdateringer af anmeldelser og guider samt support til vores brugere.

  • Gratis for dig: Vores service vil altid være gratis for dig som bruger. Du betaler intet ekstra for at benytte vores guides, sammenligninger og anmeldelser.
  • Ingen bias: Selvom vi modtager kommission, er vores primære mål altid at give dig uafhængige, ærlige og retvisende anmeldelser og information. Vi stræber efter at fremhæve både fordele og ulemper ved de forskellige datingtjenester, så du kan træffe en informeret beslutning. Vores anmeldelser er baseret på grundig research og egne erfaringer.
  • Gennemsigtighed: Vi mener, at gennemsigtighed er nøglen til tillid. Denne disclaimer er vores måde at være helt åbne omkring vores forretningsmodel.

Ved at benytte FindEnKæreste.dk accepterer du vores brug af affiliate-links. Vi takker dig for din tillid og håber, at vi kan hjælpe dig på din rejse mod at finde kærligheden.

Har du spørgsmål? Hvis du har spørgsmål til vores forretningsmodel eller vores anmeldelser, er du altid velkommen til at kontakte os på info@findenkaereste.dk