Picture of Jesper Jensen

Jesper Jensen

Datingekspert og redaktør

Anmeldelse af
Happn

0
4/5
Brugervenlighed:
5/5
Features:
4/5
Aktivitet:
3.5/5
Seriøsitet:
3.5/5
Pris:
4/5

Bliv klogere på, hvordan vi bedømmer her.

Brugervenligheden er i top

Du kommer ret langt med en gratis profil

Date i hele verden

Uddybende anmeldelse af
Happn 

Happn er uden tvivl en af de mest populære datingapps i Danmark, hvis kriteriet for at være populær er at have mange medlemmer. Af datingapps er det nemlig umiddelbart blot Tinder – og måske også Badoo – der overgår Happn, når det kommer antallet af danske brugere.

Som udgangspunkt kan man sige, at Happn er en lokalitetsbaseret datingapp, hvor du som bruger eksponeres for singler, du fysisk har krydset. 

Dog hænder det også, at du eksponeres for Happn-brugere, der blot befinder sig i nærheden af dig, og som du endnu ikke har passeret i den virkelige verden.

Mere end 100 millioner brugere på verdensplan

Det er ikke kun i Danmark, at Happn har opnået stor popularitet. Også i mange andre lande har datingappen haft godt med vind i sejlene. 

En påstand, der kan dokumenteres af, at Happn i januar 2021 havde mere end 100 millioner månedlige brugere på verdensplan. Siden 2021 er medlemstallet steget yderligere og menes i skrivende stund at befinde sig på omkring 120 millioner.

Selv siger Happn, at appen er målrettet de 18-45-årige, og særligt de 25-35-årige, og dette passer meget godt med virkeligheden i Danmark, kan vi konstatere efter at have testet datingappen grundigt. 

Vores oplevelse er nemlig, at langt størstedelen af Happns medlemsbase befinder sig inden for aldersintervallet 20-30 år.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bør give Happn en chance, er du næppe længere det, når du har færdiglæst det resterende af anmeldelsen her. 

I resten af anmeldelsen kan du nemlig blandt andet blive klogere på Happns funktionsmuligheder, priser samt brugerflade.

Indholdsfortegnelse

Fordele

Ulemper

Happns priser

PeriodePer månedI alt
1 måned179 kr.179 kr.
3 måneder109,67 kr.329 kr.
6 måneder74,83 kr.499 kr.

Hvad køber du adgang til, og hvilke muligheder har du med en gratis profil?

Ovenstående priser refererer til et premium-medlemskab hos Happn, men det er langt fra sikkert, at et sådant medlemskab er nødvendigt for dig for at finde en kæreste, eller hvad du nu engang søger, via Happn. 

Sagen er nemlig den, at Happn byder på yderst fornuftige vilkår for gratister, der ikke ønsker at betale for at date online.

Modsat hvad der gør sig gældende hos mange andre datingtjenester, kan du med en gratis profil på Happn udveksle beskeder med de andre brugere, hvilket er alfa-omega i forhold til at finde en kæreste, flirt eller lignende.

Og at skrive beskeder er langt fra den eneste funktion, du har adgang til som gratist på Happn. 

Med henblik på at overskueliggøre tingene så meget som muligt for dig finder du herunder en oversigt over de muligheder, du har med en gratis profil på Happn:

  • Udarbejd din profil med billeder og profiltekst
  • X antal daglige likes
  • Tre gratis SuperCrushs
  • Mulighed for at udveksle så mange beskeder, du ønsker, med dine matches
  • Mulighed for at spille CrushTime.

Medmindre du har førstehåndserfaring med Happn, er det sandsynligt, at flere af ovenstående begreber har efterladt dig som et stort spørgsmålstegn; det er nemlig ganske realistisk, at du ikke har den fjerneste idé om, hvad eksempelvis et SuperCrush og Crushtime er.

Disse begreber lover vi dig dog at redegøre for senere i anmeldelsen, men inden vi når så vidt, skal vi blandt andet kigge nærmere på, hvilke funktioner du får adgang til, hvis du opgraderer dit Happn-medlemskab til et betalt et af slagsen:

  • Mulighed for at se, hvilke profiler der har liket dig
  • 5 SuperChrushs om dagen
  • Ubegrænset antal likes
  • Ingen reklamer
  • Mulighed for at fortryde, hvis du afviser en profil, du ville have liket.

Udover at du kan opgradere dit medlemskab til et premium-medlemskab og få adgang til ovenstående fordele, kan du på Happn også købe Boosts.

Med et Boost vil du blive topprofilen i dit område i et begrænset tidsrum, hvilket formentlig vil øge dine chancer for at få matches – eller crushes som det hedder på Happn – betragteligt. 

Både hurtigt og let at oprette sig på Happn

Hvis du ønsker at oprette en profil på Happn, er dette ikke noget, du behøver at afsætte en hel eftermiddag til. Oprettelsesprocessen er nemlig overstået i løbet af ganske få minutter. 

I det følgende vil vi gennemgå, hvad denne proces indebærer.

Når du åbner appen, kan du vælge imellem følgende tre ting – og dette gælder også, selvom du endnu ikke har oprettet dig:

  • Log på med Google
  • Log på med Facebook
  • Brug mit mobilnummer.

Hvis du har en Facebook-konto, så anbefaler vi oprettelsesmetoden, der involverer denne konto, da denne metode i vores øjne er den letteste. Og bare rolig… Facebook sladrer altså ikke til nogen andre om, at du er ved at blive en del af fællesskabet på Happn.

Når du har valgt en af de tre ovenstående fremgangsmåder, går selve oprettelsesproceduren i gang. 

Her skal du blandt andet angive dit køn, hvad du søger – altså om du er til kvinder eller mænd, din e-mailadresse, om du er på jagt efter et kærlighedsforhold, noget useriøst, eller om du ikke helt har besluttet dig endnu for, hvad du søger.

Ydermere bedes du angive informationer om din højde og dine interesser.

Nogle af de informationer, du bedes angive, kan du springe over ved at trykke i øverste højre hjørne. 

Vores utvetydige anbefaling er dog, at du udfylder din profil så grundigt som muligt, da dette formentlig både vil øge antallet af matches, du får, samt relevansen af dine matches.

Hvis du opretter din profil via Facebook, vil Happn automatisk hente en række af dine profilbilleder – såfremt du har sådanne – og bruge disse fra start, men bare rolig. Du kan let fjerne disse billeder og erstatte dem med billeder fra din telefons kamerarulle, hvis du ikke mener, at de repræsenterer dig bedst muligt i forhold til dit formål med at bruge Happn.

Hos mange andre datingtjenester får man i oprettelsesfasen mulighed for at skrive en profiltekst, men sådan er det ikke hos Happn. Dette betyder dog ikke, at muligheden for at skrive en ’bio’ ikke er til stede på denne datingapp.

Du vil dog – efter at du har oprettet dig som bruger – selv skulle finde frem til din ‘bio’ for at kreere den. 

Som brugerfladen er lige nu, skal du klikke i højre hjørne, hvor du ser dit profilbillede. Herefter klikker du på rediger under dit navn, hvorefter du scroller en smule ned, til du ser teksten ’Med et par ord’.

Klikker du her, vil du få mulighed for at forfatte din profiltekst.

Hvis du kan bruge et par gode tips til udarbejdelse af den perfekte profiltekst, så leverer vi også gerne i den henseende: https://findenkaereste.dk/hvordan-skriver-man-den-gode-profiltekst/.  

Brugere

120 millioner på verdensplan

Kønsfordeling

60 % mænd | 40 % kvinder

Målgruppe

18-45 årige

Et kig på de vigtigste og mest centrale funktioner

På mange måder er Happn en forholdsvis minimalistisk datingapp. Med det menes, at datingappen ikke byder på et væld af funktioner, hvilket har både sine fordele og ulemper.

En åbenlys fordel ved det tangerende minimalistiske islæt er, at appen er dejligt brugervenlig. Allerede efter få minutters færden på denne har man nemlig lært de mest centrale funktioner godt at kende. Hvis vi kort skal fremhæve en ulempe ved det minimalistiske islæt er det, at Happn ikke kan siges at revolutionere online dating med en masse nye, forfriskende funktioner.

Det behøver man dog heller ikke i vores øjne at gøre som datingapp for at give brugeren en fantastisk, god og effektiv online dating-oplevelse.

De fem menupunkter

Happn har valgt en UX-løsning, der involverer en fast menu i bunden. Denne består af fem centrale menupunkter, du alle kan besøge via et klik. I det følgende redegør vi for de fem menupunkter.

  • Udforsk
    • Her kan du swipe imellem Happn-brugere i nærheden af dig. De profiler, du finder interessante, kan du like, mens du kan afvise de profiler, der ikke siger dig noget. Hvis to Happn-profiler liker hinanden, bliver de et ’Crush’ og får mulighed for at skrive sammen. Hvis du har opgraderet dit medlemskab til et betalt et af slagsen, vil du også i ‘Udforsk’ kunne benytte en SuperCrush-funktion x antal dage dagligt. Denne funktion vil lade dig sende beskeder til brugere, du endnu ikke er matchet med.
  • Gennemse
    • Her kan du blandt andet vælge at blive eksponeret over for de profiler, der er nye, de profiler, der er online, eller de profiler, som har været aktive i dag. Det er også via dette menupunkt, du kan tilgå spillet ’CrushTime’, som er et simpelt lille spil, hvor du x antal gange præsenteres for fire profiler, hvoraf en af disse har liket dig. Via spillet kan du like en af de fire profiler eller springe videre til det næste sæt af profiler. Et simpelt lille spil, der ofte resulterer i en del matches.
  • Map
    • Her kan på et kort se, hvor mange personer du har krydset i forskellige områder. Klikker du på et af de forskellige områder, får du lov at se de profiler, du har passeret
  • Likes
    • Her kan du se de profiler, der har liket dig. Hvis du har opgraderet til et premium-abonnement, kan du se samtlige profiler. Hvis ikke, vil alle profiler, du kan se, været sløret, og det vil altså forblive et mysterium, hvem der præcist har liket dig.
  • Chat
    • Her kan du se dine crushes og igangværende samtaler. Ønsker du at starte en samtale, foregår det her. Og lige i forhold til at indlede samtaler fortjener Happn yderligere lidt ros end det, vi allerede har overdynget appen med. Årsagen hertil er, at Happn giver forslag til ’åbnere’, når du klikker dig ind i et samtalevindue med et crush, du endnu ikke har skrevet med. Dette er supergodt tænkt, da rigtige mange online datere udfordres på kreativiteten, når de vil indlede en samtale, og nogle gange så meget at de slet ikke får påbegyndt samtalen.

Hvad søger brugerne på Happn?

Umiddelbart kan Happn-brugere deles op i tre store grupper, når det kommer til, hvad de søger.

Nogle Happn-brugere søger kærligheden, andre søger bekræftelse, og den sidste gruppe benytter appen som en knaldeapp.

Hvis man laver den nærliggende sammenligning med konkurrenten Tinder, der på mange måder minder rigtig meget om Happn, er det vores indtryk, at Tinder i endnu højere grad er en ”knaldeapp”, end Happn er, hvorfor Happn forekommer som et mere fornuftigt valg end Tinder, hvis målet er at finde kærligheden.

Hvis dette er dit mål, er der dog i vores øjne et par datingtjenester, der er endnu mere oplagte for dig, eksempelvis Dating.dk og Single.dk.

Er Happn pengene værd?

Langt henad vejen synes vi faktisk, at Happn er pengene værd.

Dette skyldes blandt andet, at appen leverer en fornem brugeroplevelse, byder på nogle fine funktioner samt er garant for et højt aktivitetsniveau.

Derudover spiller det naturligvis også en rolle, at prislejet for premium-medlemskabet er yderst fornuftigt.

For at Happn skal være pengene værd for dig er det dog vigtigt, at du aldersmæssigt befinder dig inden for det spænd, der er Happns målgruppe – altså at du er mellem 18 og 45 år.

Opgraderer du dit medlemskab på Happn som +50-årig, vil du nemlig formentlig føle at have spildt penge – i hvert fald hvis ikke du er til kuvøseguf. Det er nemlig begrænset, hvor mange +50-årige brugere du finder på Happn.

Hvis du har passeret de 50 år og ønsker at date online, bør du derfor ikke kaste dig over Happn. I så fald er platforme som Senior.dk eller 50plusmatch mere oplagte.

Massive tæsk på Trustpilot

I skrivende stund har Happn modtaget lidt over 280 anmeldelser på Trustpilot og opnået en samlet karakter på 1,2, hvilket svarer til ’dårlig’.

Dermed er det vist ikke forkert at hævde, at Happns ry blandt forbrugerne må anses som ret blakket.

For at være ærlige så chokerer det os faktisk lidt, at Happn får så mange tæsk på Trustpilot, som tilfældet er, og ærlig talt synes vi heller ikke, at en så sløj karakter, som Happn har fået, er helt retvisende for, hvor godt datingappen gør det.

Når alt kommer til alt, byder Happn nemlig på rigtig fine vilkår og en freemium-model, der gør, at du vil kunne få succes på datingappen uden at betale så meget som en krone, og det er altså et fåtal af andre datingtjenester, der byder så attraktive muligheder for ikke-betalende medlemmer, som Happn gør.

Hvad kritiseres Happn for?

Hvis vi isolerer kritikken af Happn på Trustpilot, kan vi se, at de kritikpunkter, der er gennemgående, vedrører falske profiler på appen, og at nogle matcher med personer, der bor lidt for langt væk.

I forhold til de falske profiler vil vi gerne bemærke, at vi også stødte på et par mistænkelige profiler, da vi testede appen, men at langt størstedelen af de profiler, vi stødte på, var åbenlyst ægte. 

Det andet hyppigt bemærkede kritikpunkt er som sådan fair nok og en fin påmindelse om, at Happn fungerer langt bedst i storbyerne, hvor der er flest brugere.

Kort opsummering

Happn er en af de mest populære datingapps i Danmark i skrivende stund, og det forventer vi faktisk, at den bliver ved med at være fremover. 

Ved at være lokalitetsbaseret sikres, at du – formentlig – eksponeres for potentielle kærester og flirts i dit nærområde, og netop fordi Happn præsenterer dig for profiler, du har krydset i den virkelige verden, er denne datingapp særligt oplagt for dig, der ikke nødvendigvis altid får taget dig sammen til at gå over og sige ”hej” til ham/hende den søde, du ser i baren.

Happns brugerflade er yderst overskuelig og let at navigere rundt på, og de få funktioner, som appen byder på, er både underholdende og effektive i forhold til at finde flirts, sexpartnere og en potentiel kæreste.

Modsat hvad der gør sig gældende hos mange andre datingtjenester, så kommer du ret langt med en gratis profil på Happn, og det er fedt!

Der er dog ingen tvivl om, at du kommer endnu længere på appen, hvis du opgraderer dit medlemskab til et premium-medlemskab. Noget, der ikke koster alverden, og som vil bevirke, at du blandt andet vil kunne like lige så mange profiler, du ønsker, samt sende x antal beskeder hver dag til profiler, du endnu ikke er matchet med.

Som du kan fornemme, er vi overordnet set jævnt begejstrede for Happn. Dog trækker det naturligvis ned, at Happn får en del tæsk på Trustpilot, og derudover er det ej heller nogen hemmelighed, at Happn ikke er noget oplagt valg for seniorer, der jagter kærligheden.

4/5

4.0

/5

4/5

4.0

/5

I vores tests af mere end 30 forskellige danske datingsider har vi særligt lagt vægt på, hvor godt de forskellige sider har præsteret inden for følgende parametre:

  • Brugervenlighed
  • Funktionsmuligheder
  • Aktivitetsniveau
  • Grad af seriøsitet for brugerne
  • Pris. 

Samtlige af de datingsider, vi har oprettet os på og testet, har vi givet en samlet karakter på en skala, der går fra 0 til 5. 

En datingsides samlede karakter er altid et gennemsnit af fem individuelle karakterer, der gives på baggrund af, hvor godt en datingside – i vores øjne – præsterer inden for de føromtalte parametre.

Læs mere om, hvordan vi anmelder her

Foruden vores egne førstehåndserfaringer har vi i forbindelse med vores vurderinger og bedømmelser af diverse datingsider også søgt viden og indsigt via andenhåndsberetninger, heriblandt forbrugeranmeldelser på Trustpilot og artikler på større danske nyhedsmedier samt i velrenommerede forbrugermagasiner.

Med afsæt i vores tests af mere end 30 forskellige datingsider har vi her på siden samlet de – i vores øjne – 16 bedste relativt bredt appellerende datingsider. 

Under hver enkelt datingsides logo finder du den samlede karakter, vi har givet datingsiden.

I vores test af datingapps har vi særligt lagt vægt på, hvor godt de forskellige apps har præsteret inden for følgende parametre:

  • Brugervenlighed
  • Funktionsmuligheder
  • Aktivitetsniveau
  • Grad af seriøsitet for brugerne
  • Pris. 

Samtlige af de datingapps, vi har oprettet os på og testet, har vi givet en samlet karakter på en skala, der går fra 0 til 5. 

En datingapps samlede karakter er altid et gennemsnit af fem individuelle karakterer, der gives på baggrund af, hvor godt en datingapp – i vores øjne – præsterer inden for de føromtalte parametre. 

Læs mere om, hvordan vi anmelder her

Foruden vores egne førstehåndserfaringer har vi i forbindelse med vores vurderinger og bedømmelser af diverse datingapps også søgt viden og indsigt via andenhåndsberetninger, heriblandt forbrugeranmeldelser på Trustpilot og artikler på større danske nyhedsmedier samt i velrenommerede forbrugermagasiner.