Sugardating: Sammenlign de 4 bedste sugardating-sider
Sammenlign karakterer, priser og funktioner hos de 4 bedste sugardating-sider – og find den, der passer til dig.
- Egne dybdegående tests
- Priser og bindinger gennemgået
- Gratis og betalte funktioner

SugarDaters
SugarDaters, der blev lanceret i 2013, er Danmarks førende sugardating-side. Sitet er overvejende brugervenligt, hvilket er godt. Til gengæld er det knapt så godt, at sitet beskyldes for at huse falske profiler, samt at et premium-medlemskab er overvejende dyrt.
Vores bedømmelse af SugarDaters
Klik på kriterierne for at læse vores begrundelse.
SugarDaters er enkel og overskuelig, og det er let at finde de funktioner, du skal bruge. Oprettelsen er også hurtigt klaret. Der er ikke mange forstyrrende elementer, så du kan koncentrere dig om at udfylde din profil og finde andre at skrive med.
Du kan søge efter profiler, skrive beskeder og udfylde din egen profil. Det dækker det mest nødvendige, men udvalget er beskedent. Vi savner flere funktioner, som kan gøre det lettere eller sjovere at komme i kontakt med andre, og derfor bliver karakteren ikke højere.
Vi blev positivt overraskede over, hvor mange profiler der var online under vores test. Der var altså gode muligheder for at finde nogen at kontakte. Længere nede på listen fandt vi dog en del gamle, inaktive profiler, og dem kunne siden godt få ryddet op i.
Muligheden for at verificere sin profil er et klart plus, fordi den gør det lettere at se, hvem man skriver med. Der er dog også kritik af falske profiler og mangelfuld kundeservice blandt brugerne. Sammen med de inaktive profiler holder det vores begejstring lidt tilbage.
Premium-medlemskabet er dyrt, og det trækker ned, selvom aktivitetsniveauet er fornuftigt. Udvalget af funktioner er også ret lille i forhold til prisen. Du kan heldigvis oprette dig gratis og danne dig et indtryk af siden, før du beslutter dig for at betale.
SugerDaters blev lanceret i 2013, hvorfor sitet må siges at være et relativt erfarent et af slagsen.
Erfaring plejer at være en god ting, og det synes vi også langt henad vejen, det er i dette tilfælde.
SugarDaters har nemlig med tiden formået at udvikle sig til at blive et yderst brugervenligt site, der byder på alle de funktioner, som er nødvendige for at få en god online dating-oplevelse som sugardater, uanset om man er sugarbabe, toyboy, sugardaddy eller sugarmama.
Fordele
- Førende i Skandinavien – i hvert fald ifølge dem selv
- Brugervenligt site
- Fornuftigt aktivitetsniveau
- Gratis oprettelse
- Appellerer til alle sugardating-typer
Ulemper
- En del inaktive profiler
- Premium-medlemskaberne er dyre
- Blakket ry på Trustpilot
Ledende platform i Skandinavien
I dag anser SugarDaters sig selv som den ledende sugardating-platform i Skandinavien, og de hævder selv, at de er en af Europas største sider i sugardating-nichen.
Hvorvidt ovenstående postulater er 100 % sande, kan vi ikke afgøre med sikkerhed, men vi anerkender i hvert fald, at de opererer i rigtig mange lande, og at aktivitetsniveauet er ganske højt i flere af disse, heriblandt Danmark.
Et site, du hurtigt lærer at navigere rundt på
Som bemærket tidligere har folkene bag SugarDaters formået at udvikle et ganske brugervenligt site, hvilket skyldes flere forhold.
Det skyldes blandt andet, at man har skåret relativt meget ind til benet, hvad angår funktioner og menupunkter.
Med andre ord betyder det, at du ikke støder på alle mulige smarte, fancy funktioner hos SugarDaters, der forstyrrer mere, end de gavner. I stedet finder du nogle få, men derimod yderst værdiskabende funktioner, eksempelvis muligheden for at søge efter potentielle sugardaddies eller -babes samt muligheden for at udforme sin profil med billeder samt tekst.
Opererer med to menuer
Menuen spiller altid en central rolle for, i hvilket omfang et site kan anses som værende relativt let at navigere rundt på.
Skal menuen understøtte en høj grad af brugervenlighed, skal den først og fremmest være overskuelig og let at få øje på. Begge dele gør sig gældende hos SugarDaters, som faktisk opererer med to menuer.
Hovedmenuen er synlig hele tiden og består af menupunkter, der relaterer sig til de vigtigste funktioner på SugarDaters, mens den anden menu gemmer sig bag et “burger”-symbol i øverste højre hjørne.
Denne menu består af menupunkter, der relaterer sig til din profil. Med andre ord er det via denne menu du eksempelvis kan redigere din profil, hvis du ønsker en ny profiltekst eller at tilføje nye billeder.

Enkelte særegne funktioner
Langt henad vejen byder SugarDaters blot på funktioner, der kan betegnes som standard-funktioner for en datingside. Det være sig eksempelvis en søgefunktion og muligheden for at udveksle beskeder med andre brugere.
Dog byder SugarDaters også på enkelte særegne funktioner, eksempelvis muligheden for at tilføje billeder til et privatgalleri, som kun kan ses af de brugere, som tildeles adgang hertil.
Verifikation er også et fokuspunkt
Foruden privatgalleri-funktionen er det værd at bemærke, at SugarDaters arbejder en del med verifikation af deres brugere, hvilket helt sikkert hænger sammen med, at specielt sugardatere ofte er meget interesserede i garantier for, at dem, de skriver med, nu engang også er dem, som de udgiver sig for at være.
På nuværende tidspunkt opererer SugarDaters både med muligheden for at tilføje et verifikationsfoto samt muligheden for at bekræfte ens mobilnummer.
De brugere, der vælger at blive verificerede på den ene eller anden måde, får et lille blåt badge, som er synligt for de andre brugere.
Pas på falske profiler
Vi har en stærk formodning om, at der er en del falske profiler på SugarDaters, hvilket naturligvis er en skam, men ikke noget særsyn på diverse sugardating-sider.
Desværre…
Der er to hovedårsager til mistanken.
Den ene er, at vi – allerede kort efter vi havde oprettet os – modtog en besked, selvom vi hverken havde tilføjet nogle billeder eller skrevet en god profiltekst. Noget, der ellers plejer at være centralt for ens chancer for at få henvendelser.
Derudover skyldes mistanken, at der – i vores øjne – var urealistisk mange sugarbabes bosiddende i det område, som vi havde angivet som vores hjemby (Aarhus).
Helt konkret talte vi langt over 700 sugarbabe-brugere inden for en radius af 10 km, hvilket – hvis du spørger os – virker som et urealistisk højt antal.
Priser hos Sugardaters
| Periode | Pr. uge | I alt |
|---|---|---|
| 2 uger | 132 kr. | 264 kr. |
| 4 uger | 99 kr. | 396 kr. |
| 12 uger | 87 kr. | 1044 kr. |
Gratis funktioner
- Søgefunktion
- Besøg profiler
- Tilføj profilbillede(r)
- Tilføj profiltekst
- Blokér profil(er)
- Læs blogindlæg
Betalte funktioner
- Læs beskeder
- Send beskeder
- Se, hvem der har besøgt dig
- Vær anonym
- Se, hvem der har angivet dig som favorit

C-date
C-date, der er målrettet dem, der søger noget uforpligtende, skal roses for at byde på en overskuelig brugerflade og nogle fine funktioner. Til gengæld skal tjenesten kritiseres for at byde på høje priser for premium-medlemskaber. Ligesom med Victoria Milan er C-date i højere grad en sexdating-side end en sugardating-side.
Vores bedømmelse af C-date
Klik på kriterierne for at læse vores begrundelse.
C-date er nem at komme i gang med og har et roligt, overskueligt design. Der er ikke et hav af funktioner at finde rundt i, og det gør siden let at bruge. Både mobiludgaven og appen fungerer også fint, hvis du helst vil date fra telefonen.
De personlige partnerforslag er C-dates vigtigste funktion, og du kan også skrive beskeder og foretage videoopkald. Vi savner dog en almindelig søgefunktion. Når dagens forslag ikke er interessante, er det frustrerende ikke selv at kunne lede videre blandt de øvrige profiler.
Det store internationale brugertal betyder ikke, at der nødvendigvis er mange relevante og aktive profiler i Danmark. Under testen var udvalget af partnerforslag begrænset, og vi stødte også på falske profiler.
De fleste på C-date søger uforpligtende forhold, så der er et klart fælles udgangspunkt for kontakten. Vi har dog væsentlige forbehold: Falske profiler og problemer med at opsige medlemskabet trækker ned.
C-date er i den dyre ende, og et betalt medlemskab er nødvendigt, hvis du vil skrive med andre. Hele abonnementsperioden betales på én gang, hvilket let kan overraske. Vi savner tydeligere information om betalingen og en nemmere opsigelse.
C-Date er – ligesom Victoria Milan – heller ikke et decideret sugardating-site.
Trods dette har også C-date dog fundet vej til vores oversigt, og det skyldes, at langt de fleste C-date-brugere søger frække bekendtskaber, og at vi ved, at mange sugardatere primært er betagede af det seksuelle aspekt, der ofte knytter sig til sugardating, hvorfor sexdating-sider passer mindst lige så godt til disse typer, som deciderede sugardating-sider gør.
Fordele
- Gode muligheder for at finde sexpartnere
- Fokus på diskretion
- Gratis oprettelse
- Brugervenligt site
Ulemper
- Pris i den høje ende
- Ingen decideret søgefunktion
- Dårligt ry på Trustpilot
- Lavt aktivitetsniveau
Rebrandede sig for nogle år siden
For nogle år rebrandede C-date sig en smule med henblik på i høj grad end tidligere også at appellere til kærlighedssøgende singler samt folk, der var på udkig efter venner, og altså ikke blot appellere til dem, der søgte frække bekendtskaber.
Trods rebrandingen har langt de fleste af C-dates brugere stadigvæk den dag i dag frække intentioner, og sitet benyttes af de fleste som et sexdating-site.
Dog kan du ikke forvente, at samtlige brugere søger det samme som dig, hvis du er på udkig efter uforpligtende dates.
Heldigvis forholder det sig dog sådan på C-date, at samtlige brugere angiver, hvad de håber at opnå med deres tilstedeværelse på platformen, hvorfor du let vil kunne isolere de brugere, som søger det samme som dig.
Yderst brugervenlig
Hvis du overvejer at give C-date chancen, vil det formentlig glæde dig at høre, at platformen er dejligt brugervenlig, hvilket blandt andet skyldes, at sitet byder på en yderst overskuelig menu samt generelt slipper godt fra – via tekst og symboler – at oplyse brugeren om, hvordan diverse funktioner og deslige fungerer.

Derudover vil det sikkert også være sød musik i dine ører at høre, at C-date byder på en række interessante funktioner, såsom muligheden for at foretage videoopkald.
Desværre har platformen også en række mangler i vores øjne.
Eksempelvis byder den ikke på nogen søgefunktion, hvilket er en skam. Ligeledes er det også en skam, at aktivitetsniveauet ikke er synderligt højt.
Et alternativ til den klassiske søgefunktion
Som bemærket finder du ikke nogen klassisk søgefunktion hos C-date.
Til gengæld finder du et menupunkt, der hedder ‘Mine kontaktforslag’, hvor du hver dag vil finde en række profiler, som C-dates algoritme mener, at du passer godt sammen med.
Denne algoritme fungerer blandt andet via inputs fra dig, der relaterer sig til dine krav og ønsker til en kommende partner.
På den ene side synes vi, at det er en skam, at den klassiske søgefunktion er fraværende hos C-date, men på den anden side bifalder vi også strategien med kontaktforslagene, hvor platformen udfører det hårde benarbejde, der relaterer sig til at finde potentielle partnere. Noget, der kan være en yderst tidskrævende proces.
Dog er relevansen af kontaktforslagene ikke altid lige høj, hvilket hænger sammen med, at aktivitetsniveauet hos C-date i Danmark ikke er vildt højt.
Noget, der helt konkret kom til udtryk ved, at vi – da vi testede platformen – fik kontaktforslag bosiddende i København, selvom vores testprofil havde base i Aarhus.
Med andre ord skal du derfor formentlig være indstillet på at køre lidt langt efter dine dates af og til, hvis du vælger C-date som din kommende datingplatform.

Ikke noget særligt godt ry på Trustpilot
Udfordrende at opsige sit abonnement
En del af den kritik, som C-date får på Trustpilot, vedrører, at det – ifølge flere Trustpilot-anmeldere – er for vanskeligt at opsige sit abonnement hos C-date.
Derudover hævder nogle Trustpilot-anmeldere, at de er stødt på falske profiler på C-date.
Priser hos C-date
| Periode | Pr. måned | I alt |
|---|---|---|
| 3 måneder | 359 kr. | 1.077 kr. |
| 6 måneder | 269 kr. | 1.614 kr. |
| 12 måneder | 179 kr. | 2.148 kr. |
Gratis funktioner
- Besøg profiler (begrænset, hvad du kan se)
- Tilføj profilbillede(r)
- Tilføj profiltekst
- Tilføj oplysninger om udseende med mere
- Se, hvem der er online nu
- Modtag kontaktforslag
- Tilføj oplysninger om udseende med mere
Betalte funktioner
- Se komplette profiler
- Send beskeder
- Læs beskeder
- Se alle billeder
- Tilføj kontakter til favoritter
- Videoopkald

Todayters.dk
Todayters er en overvejende brugervenlig sugardating-side, der byder på en række interessante funktioner. Ligeledes byder siden på et hæderligt aktivitetsniveau.
Vi samarbejder ikke med Todayters.dk
Vores bedømmelse af Todayters.dk
Klik på kriterierne for at læse vores begrundelse.
Todayters er let at finde rundt på, og gode forklaringer og tydelige symboler hjælper dig med at bruge funktionerne. Menuen kunne dog godt være kortere. Flere punkter findes både i toppen og i siden, og det gør den mere omfattende end nødvendigt.
Invitationer til blandt andet middage og rejser samt private billedgallerier passer godt til sugardating. Du får også de sædvanlige muligheder for beskeder og profilsøgning. Vi savner dog flere søgefiltre, da du kun kan sortere efter alder og geografi.
Der er nogenlunde godt gang i Todayters, og siden har tiltrukket en pæn mængde brugere. Vi fandt dog også inaktive profiler. Der er altså nogen at skrive til, men du kan ikke regne med, at alle profilerne stadig bliver brugt.
Du bestemmer selv, hvem der må se dine private billeder, og det er et plus. Todayters lægger vægt på diskretion. Vi er dog mindre begejstrede for de inaktive profiler, og siden får heller ikke særligt gode anmeldelser på Trustpilot.
Det er gratis at oprette en profil, og et betalt medlemskab er billigere end på mange af de dyreste datingsider. Vi synes, priserne er rimelige. Flere aktive brugere og bedre søgefiltre ville dog gøre det mere oplagt at betale.
Todayters.dk, der blev lanceret i 2019, er uden tvivl blandt de førende danske sugardating-sites. At Todayters.dk har opnået den status, som sitet har, skyldes blandt andet, at Todayters.dk har udviklet sig til at blive en ganske brugervenlig platform, som byder på en række rigtig fine funktioner, og at sitet byder på et fornuftigt aktivitetsniveau.
For alle typer sugardatere
Todayters.dk henvender sig både til sugardaddies, sugarmamas, sugarbabes og toyboys, så uanset hvilken gruppe du tilhører, vil du være velkommen på Todayters.dk.
Fordele
- Mange nyttige funktioner
- Fokus på diskretion
- Gratis oprettelse
- Brugervenligt site
Ulemper
- Ikke alle profiler er aktive
- Ikke det bedste ry på Trustpilot
Lækker brugerflade
Hvis du er på jagt efter en sugardating-side med en overskuelig og veludviklet brugerflade, så diskvalificerer Todayters.dk på ingen måde sig selv.
Dette site er nemlig langt henad vejen yderst let at navigere rundt på, hvilket blandt andet skyldes, at Todayters.dk generelt slipper godt fra – ved hjælp af tekst og symboler – at kommunikere, hvordan de forskellige funktioner fungerer og lignende. Med andre ord er man som bruger sjældent i tvivl om noget på Todayters.dk relateret til funktionaliteten.
Derudover skyldes det, at Todayters.dk byder på en overvejende overskuelig venstrestillet menu, der sikrer, at du altid blot er et klik væk fra platformens vigtigste funktioner.
Dog er et lille kritikpunkt af denne menu, at den består af mange menupunkter, og at nogle af disse med fordel kunne have været udeladt, da disse kan tilgås via en menu i toppen. Det være sig eksempelvis menupunkterne ‘notifikationer’ og ‘beskeder’.

Mange fine funktioner
Todayters.dk byder på alle de funktioner, der er nødvendige for, at du kan få en god online dating-oplevelse, eksempelvis en fin søgefunktion, hvor du ved hjælp af få klik kan finde potentielle partnere.
Denne søgefunktion er yderst let at betjene og byder på en række filtreringsmuligheder. Skal vi være en smule kritiske, kunne den dog med fordel have budt på endnu flere filtreringsmuligheder.

Foruden muligheden for at søge efter potentielle partnere er det naturligvis også muligt at udveksle beskeder med andre brugere på Todayters.dk.
Ovenstående funktioner tilhører kategorien standard-funktioner og kan derfor ikke siges at være særegne og specielle.
Funktioner, der kan siges at være netop dette, byder Todayters.dk dog også på. En af disse funktioner finder du via menupunktet ‘Invitationer’, hvor du kan finde opslag fra folk, der ønsker at blive inviteret på middage, rejser og deslige. Noget, der i vores øjne passer rigtig godt ind på en sugardating-platform.
Derudover er en særegen funktion muligheden for at lave et privatgalleri, som du kan give særligt udvalgte brugere adgang til. Også denne funktion harmonerer rigtig fint med sugardating-universet generelt, hvis du spørger os.
Fokus på diskretion
Foruden alle de ord, vi allerede har brugt til at beskrive Todayters.dk, er ord som ‘diskretion’ og ‘sikkerhed’ også begreber, der beskriver platformen rigtig godt.
Todayters.dk værner nemlig meget om brugernes sikkerhed og anonymitet, og det ved vi, at mange sugardatere værdsætter.
Priser hos Feeld
| Periode | Pr. måned | I alt |
|---|---|---|
| 1 måned | 150 kr. | 150 kr. |
| 3 måneder | 118 kr. | 358 kr. |
| 6 måneder | 104 kr. | 626 kr. |
Gratis funktioner
- Søgefunktion
- Besøg profiler
- Tilføj profilbillede(r)
- Tilføj profiltekst
- Tilføj billeder til privatgalleriet
- Læs beskeder
- Tilføj til favoritter
- Se favoritter
- Blokér brugere
Betalte funktioner
- Send beskeder
- Giv adgang til privatgalleri
- Anmod om adgang til privatgalleri
- Slå invitationer op eller svar på andres invitationer
- Gør din profil usynlig for profiler fra udvalgte lande

Sugarfar
Sugarfar byder på et flot design og gode muligheder for at udfylde sin profil. Brugervenligheden halter dog flere steder, og vi tvivler på, at alle profiler er ægte.
Vi samarbejder ikke med Sugarfar
Vores bedømmelse af Sugarfar
Klik på kriterierne for at læse vores begrundelse.
Sugarfar er pænt at se på, og de vigtigste funktioner er lette at finde. Der er dog plads til forbedringer. Region og by er slået fra i områdesøgningen, og på en computer virker de smalle paneler med profilindstillinger unødigt besværlige.
Udvalget af funktioner er ganske fint. Foruden søgning og chat kan du blandt andet bruge SugarSwipe, besøge opslagstavlen og oprette private album. Vi synes også godt om mulighederne for at gøre profilen personlig med billeder, tekst og interesser. En del funktioner kræver dog et premium-abonnement.
Der er mange danske profiler, men vi kan ikke se, hvor mange der er aktive, og vi mistænker også nogle af dem for at være falske. På SugarWall var det nyeste synlige opslag 14 dage gammelt under vores test. Vi savner mere liv, men kan ikke ud fra opslagstavlen alene vurdere aktiviteten på resten af sitet.
Foto- og ID-verifikation samt blokering og anmeldelse er positive muligheder. To henvendelser til vores uudfyldte profil uden billeder og profilfotos, der efter vores vurdering lignede AI-billeder, giver dog anledning til mistanke om falske profiler. Det er en mistanke, som vi ikke kan dokumentere.
Vælger du seks uger som SugarDaddy, er ugeprisen 49 kr. Det placerer Sugarfar i midterfeltet prismæssigt. Der er dog flere forhold ved platformen, som kunne være bedre, og prisen udløser derfor ikke nogen topkarakter.
Sugarfar er et rendyrket sugardating-site, hvor både sugarbabes, sugarboys, sugardaddies og sugarmamas er velkomne. Sitet skal roses for sit flotte design og sine mange funktioner. Der er dog også en række forhold, som trækker ned, heriblandt flere irritationsmomenter ved brugerfladen og usikkerhed om profilernes ægthed.
Fordele
- Flot design
- Gode muligheder for at udfylde sin profil
- Mulighed for foto- og ID-verifikation
- Gratis oprettelse
Ulemper
- Områdesøgningen er delvist slået fra
- Usikkerhed om profilernes ægthed
- Begrænset aktivitet på opslagstavlen
Gratis oprettelse
Det er gratis at oprette sig på Sugarfar, og selve oprettelsen er hurtigt klaret. Vi forsøgte os med både en SugarBoy- og en SugarDaddy-profil, og i begge tilfælde kom vi let igennem forløbet.
Hvilken profiltype du vælger, har dog betydning for, hvad du får adgang til uden at betale. Som SugarDaddy kræver ubegrænset kommunikation et premium-abonnement. Ifølge Sugarfar kan du med et godkendt profilbillede sende én gratis første besked i hver ny samtale, op til tre om ugen.
På vores SugarBoy-profil kunne vi få gratis kommunikation ved at tilføje et billede, skrive en profiltekst og gennemføre et selfie-tjek. Det synes vi er en attraktiv ordning. Vælg dog din profiltype med omhu, da den ikke kan ændres efter oprettelsen.
Gode muligheder for at udfylde sin profil
Når det kommer til mulighederne for at udforme sin profil, har vi en del positivt at sige om Sugarfar. Du kan tilføje en profiltekst og oplysninger om blandt andet dit udseende og din livsstil. Der er også plads til 20 offentlige og 20 private fotos ud over profilbilledet.
Derudover kan du vælge op til fem mærkater i hver af kategorierne interesser, personlighed og det, du søger. Sammen med profilteksten giver det gode muligheder for at vise lidt mere af sig selv, end et billede og en alder gør.
Du kan også oprette et privat album og selv bestemme, hvem der får adgang til billederne heri. Det er en fin mulighed for de sugardatere, som ønsker at være lidt diskrete og derfor ikke vil dele alle billeder med samtlige brugere på sitet.
Med en gratis profil skal du have et godkendt profilbillede for at se de andre brugeres billeder skarpt. Ellers bliver de vist sløret, medmindre du har et premium-abonnement.
Flot design, men plads til forbedringer
Rent visuelt slipper folkene bag Sugarfar ganske godt fra deres arbejde. Den mørke baggrund, de store billeder og de lilla detaljer giver et flot og moderne udtryk, som vi synes godt om.
Et flot design er dog ikke ensbetydende med, at et site er yderst brugervenligt. På Sugarfar oplevede vi eksempelvis, at flere indstillinger blev åbnet i smalle sidepaneler, hvor vi skulle frem og tilbage for at finde det, vi søgte. På en computer kunne pladsen efter vores mening godt have været udnyttet bedre.

To menuer med genveje til funktionerne
Sugarfar opererer med to menuer. I hovedmenuen øverst finder du blandt andet søgning, SugarWall, favoritter og chat. Menupunkterne er lette at få øje på, og som udgangspunkt er der altså kort vej til de vigtigste funktioner.
Den anden menu finder du ved at klikke på dit profilbillede øverst til højre. Herfra kan du blandt andet åbne din profil og ændre billeder, profiltekst og øvrige oplysninger.

Søgefunktionen har sine styrker og svagheder
En grundsten på Sugarfar er søgefunktionen, som på flere områder fungerer ganske fint.
Det er eksempelvis let at angive sine søgekriterier, og udvalget af filtre er fornuftigt. Du kan blandt andet sortere efter alder, profiltype, udseende og livsstil. Resultaterne præsenteres desuden på overskuelig vis, så det er let at få et overblik over de profiler, der matcher dine valg.

Det er dog et væsentligt kritikpunkt, at områdesøgningen ikke fungerer fuldt ud. Du kan vælge land, mens felterne til region og by er slået fra. Ønsker du at finde nogen i dit nærområde, er det naturligvis ikke optimalt.
Afstandssøgningen fungerer derimod ganske fint. Da vi valgte Aarhus og angav en afstand, fik vi vist profiler fra byen og de omkringliggende byer.

Find andre brugere med SugarSwipe
Foruden søgefunktionen kan du benytte SugarSwipe til at finde andre brugere. Her præsenteres du for én profil ad gangen, som du skal swipe til enten højre eller venstre, afhængigt af om du er interesseret i personen eller ej.
Grundlæggende fejl, vi måtte gøre opmærksom på
Da vi første gang prøvede Sugarfar, forsvandt hovedmenuen, når vi besøgte SugarWall. SugarSwipe foreslog desuden profiler meget langt fra Danmark, selv om der var danske profiler at vælge imellem. Begge problemer er fikset, efter at vi påpegede dem i vores anmeldelse. Menuen bliver stående, og danske profiler vises først i SugarSwipe.
Det er fedt, at Sugarfar lytter og forbedrer platformen. Vi undrer os dog over, at de ikke selv havde fanget så grundlæggende UX-fejl. Det giver anledning til bekymring over, hvad der ellers kan være overset.
Mange profiler, men er de ægte?
Der er mange profiler at vælge imellem på Sugarfar. Vores søgning viste over 1.000 danske SugarBabe-profiler og 598 SugarBoy-profiler. Det er dog svært at vide, hvor mange der er reelle og aktive.
Vi fik to henvendelser, før vi havde lagt billeder på og udfyldt profilen ordentligt. Det er efter vores erfaring usædvanligt og får os til at mistænke, at der kan være bot-profiler, som skal få siden til at virke mere aktiv. Henvendelserne beviser dog hverken, at profilerne er falske, eller at Sugarfar står bag dem.
Profilbilleder vækker også mistanke
Det var ikke kun henvendelserne, der gjorde os mistænksomme. En del af profilbillederne lignede AI-billeder, så vi besluttede os for at lave et lille eksperiment: Kunne vi finde billederne andre steder på nettet?
Vi lavede omvendte billedsøgninger på 40 forskellige profilfotos, men fandt ikke et eneste af dem i de synlige søgeresultater. Det synes vi ærlig talt er spøjst. Folk genbruger jo ofte deres billeder på eksempelvis sociale medier, så vi havde forventet at kunne genfinde i det mindste nogle af dem.
Eksperimentet styrkede vores mistanke om, at en del af profilerne benytter AI-genererede billeder. Det er dog en tese, som billedsøgningerne ikke beviser.
Vi savner mere liv på SugarWall
Ud over tvivlen om profilernes ægthed er der også spørgsmålet om, hvor aktive brugerne er. På SugarWall, som er sitets fælles opslagstavle, var det nyeste opslag, vi kunne se under vores test, 14 dage gammelt. Flere opslag var desuden på andre sprog end dansk.
Opslag koster som udgangspunkt SugarCoins, mens premium-brugere får det første daglige opslag gratis. Brugerne kan desuden vælge, hvilke profiltyper der skal kunne se deres opslag. Vi har derfor ikke nødvendigvis set alle opslag, men savner mere liv og flere aktuelle danske indlæg på den del af opslagstavlen, vi havde adgang til.
Priser hos Sugarfar
| Periode | Pr. uge | I alt |
|---|---|---|
| 2 uger | 89 kr. | 178 kr. |
| 4 uger | 59 kr. | 236 kr. |
| 6 uger | 49 kr. | 294 kr. |
Gratis funktioner
- Søgefunktion
- Besøg profiler
- Tilføj profilbillede(r)
- Tilføj profiltekst
- Del eget private album
- Opret privatgalleri
- Blokér brugere
Betalte funktioner som SugarDaddy
- Læs beskeder uden begrænsninger
- Send beskeder uden begrænsninger
- Se billeder uden selv at tilføje et billede
- Emblem på din profil, der viser, du er premium-bruger
Tre tjenester har fået under 3 i karakter hos os og er derfor ikke kommet med på listen. Se dem her
Før du går i gang
Det skal du vide om sugardating
Sugardating er ikke almindelig dating. Der er penge og gaver med i billedet, og det giver nogle regler og risici, du skal kende, før du opretter en profil.
Loven
Sugardating mellem voksne over 18 år er ikke forbudt. Men det er strafbart at købe sex af unge under 18 og at tjene penge på andres prostitution. Reglerne er ikke helt entydige. Læs mere hos lex.dk.
Skat
Gaver og penge fra en, der ikke er nær familie, er som udgangspunkt skattepligtige. Skattestyrelsen ser på, hvad pengene reelt dækker over – ikke på, hvad I kalder dem.
Dine grænser
Aftal på forhånd, hvad forholdet indebærer – og hvad det ikke gør. Du skylder aldrig nogen sex, fordi du har fået en gave eller en middag.
Din psyke
Sugardating kan være hårdt mentalt, især når følelser og økonomi blander sig. Tal med nogen, du stoler på, og stop, hvis det ikke føles rigtigt.
Generel information – ikke juridisk eller skattemæssig rådgivning. Er du i tvivl, så kontakt en advokat eller Skattestyrelsen.
Gratis funktioner
Hvad får du med en gratis profil?
Du kan oprette en gratis profil hos alle 4 sider, men på næsten alle kræver det et betalt medlemskab at læse og skrive beskeder. Det er godt at vide, før du bruger tid på din profil.
Vil du læse beskeder gratis? Det kan du kun hos Todayters.dk – de andre kræver betaling, før du kan læse dine beskeder.
| Datingside | Se profiler | Læse beskeder | Skrive beskeder |
|---|---|---|---|
| SugarDaters | Ja | Nej | Nej |
| C-date Kun dele af profilerne | Delvist | Nej | Nej |
| Todayters.dk | Ja | Ja | Nej |
| Sugarfar Billeder kun, hvis du selv har et profilbillede | Delvist | Nej | Nej |
Fra vores test med en gratis profil. Vilkårene kan være forskellige for sugarbabes og sugardaddies, så tjek, hvad der gælder for dig.
Priser
Hvad koster sugardating?
Sugardating-sider er ofte dyrere end almindelige datingsider, og flere tager betaling pr. uge eller med kreditter. Her er det korteste abonnement og den laveste månedspris hos alle 4 sider i oversigten.
Priserne kommer fra vores anmeldelser. Tjek altid, om abonnementet fornyes automatisk, før du køber.
Vores vurdering
Sådan vurderer vi sugardating-siderne
Vi har oprettet profiler på siderne i oversigten og bedømt dem på brugervenlighed, funktioner, aktivitet, seriøsitet og pris. På sugardating-sider ser vi især på, om profilerne virker ægte, og om det er tydeligt, hvad du betaler for.
Plads til forbedring på samtlige sider
Vi synes ikke, at der findes en decideret eminent sugardating-side. Todayters.dk og SugarDaters er de bedste af de rendyrkede sider, men begge kunne blive bedre: SugarDaters med flere funktioner og lavere priser, Todayters.dk med mere aktivitet. Sider med under 3 ud af 5 står ikke i oversigten, men længere nede på siden.
C-date er ikke en ren sugardating-side, men en side til affærer og uforpligtende møder. Vi har taget den med, fordi nogle sugardatere primært søger det.

Gennemgået af Jesper Jensen, redaktør og datingekspert. Vil du vide mere om, hvad vi lægger vægt på? Læs om vores karaktersystem.
- Brugervenlighed 5,0
- Funktionsmuligheder 4,0
- Aktivitetsniveau 4,0
- Brugernes seriøsitet 3,5
- Pris 3,5
Gennemsnittet af de fem delkarakterer.
Karaktererne
Alle sugardating-sider efter karakter
Her står siderne efter vores samlede karakter. Ingen af dem kommer over 3,5 – det er et område med plads til forbedring.
Står to sider lige, følger de oversigtens rækkefølge. Klik for at læse anmeldelsen.
Ikke med i oversigten
Andre sugardating-sider, som vi ikke anbefaler
Disse tjenester har fået under 3 ud af 5 i vores vurdering. Derfor står de ikke i oversigten ovenfor.
Victoria Milan 2,8 ud af 5Læs anmeldelsen af Victoria MilanVictoria Milan skriver selv i sine vilkår, at nogle profiler kan være fiktive og oprettet af tjenesten selv, og at beskederne fra dem er computergenererede. Det er også dyrt at blive betalende medlem.
DanskSugardating.com 2,1 ud af 5Læs anmeldelsen af DanskSugardating.comVores tomme testprofil fik mistænkelige henvendelser, og vi fandt identiske sætninger i forskellige profiltekster. Du betaler for hver besked, og ifølge vilkårene kan tjenesten selv oprette profiler og sende beskeder fra dem, blandt andet til support.
Sugardating.dk 1,6 ud af 5Læs anmeldelsen af Sugardating.dkVi stødte på mange profiler uden billeder og ordentlige profiltekster, og mange af dem virkede inaktive. Brugervenligheden trækker også ned.
Forbrugernes erfaringer
Hvad siger Trustpilot om sugardating-siderne?
Trustpilot giver et indblik i, hvad andre brugere har oplevet, og er et godt supplement til vores egne tests. Sådan står syv af de sider, vi har vurderet:
Sugardating-siderne på Trustpilot
| Side | Karakter | Anmeldelser |
|---|---|---|
| Sugarfar | 4,6 | 221 |
| DanskSugardating.com | 2,2 | 20 |
| Sugardating.dk | 2,2 | 9 |
| Todayters.dk | 2,2 | 8 |
| SugarDaters | 1,3 | 65 |
| C-date | 1,2 | 183 |
| Victoria Milan | 1,1 | 145 |
Sugarfar skiller sig ud med 4,6 på Trustpilot, mens vores egen karakter er 3,3. 213 af de 221 anmeldelser er skrevet inden for det seneste år. Trustpilot oplyser selv, at Sugarfar ikke har inviteret kunder til at anmelde for nylig, så anmeldelserne muligvis ikke er repræsentative. Vi bemærkede desuden, at 10 af de 20 seneste anmelderprofiler kun havde skrevet en eller to anmeldelser. Det er ikke dokumentation for falske eller købte anmeldelser, men vi ville ikke lade stjernerne stå alene. Du kan læse mere i vores anmeldelse af Sugarfar.
Todayters.dk, Sugardating.dk og DanskSugardating har kun mellem 8 og 20 anmeldelser, så der er for få til at sige ret meget. Læs derfor gerne selve anmeldelserne, og se, om flere nævner de samme problemer.
Sugarfars tal er opdateret den 29. oktober 2026. De øvrige tal er hentet på Trustpilot den 8. oktober 2026. Tallene ændrer sig løbende – følg linkene i tabellen for at se de aktuelle anmeldelser.
Pas på
Sådan genkender du sugardaddy-svindel
En af de mest udbredte former for svindel på sugardating-sider er den falske sugardaddy, der lover lommepenge – men selv er ude efter dine. Vær på vagt, hvis han:
- vil betale dig en ”allowance”, men først skal du betale et gebyr, et medlemskab eller købe et gavekort
- sender dig et beløb og beder dig sende en del af det videre til en anden
- beder om dine bankoplysninger, dit MitID eller et billede af dit betalingskort
- vil hurtigt over på WhatsApp eller Telegram og presser på for at få intime billeder
Sådan beskytter du dig
- Betal aldrig for at få penge – en rigtig sugardaddy beder ikke om noget først
- Del aldrig MitID, koder eller kortoplysninger
- Send ikke penge videre for andre, heller ikke ”bare denne gang”
Er du blevet snydt, så anmeld profilen til siden og kontakt politiet på 114.
Debatten
Er sugardating prostitution?
Spørgsmålet blev for alvor diskuteret, da DR3 fulgte sugardateren Gina Jaqueline i en dokumentarserie. Hos FindEnKæreste.dk svarer vi ikke kategorisk ja eller nej – sugardating-forhold er meget forskellige.
To syn på sagen
Kønsforsker Christian Groes skrev i 2017, at sugardating kan være en form for gaveøkonomi med plads til ligeværd – men at det bliver til en handel med sex, når indholdet er aftalt på forhånd i en noget-for-noget-logik. Ender en middag med sex, fordi begge ønsker det, er det i hans øjne ikke prostitution. Læs debatindlægget i Politiken.
SF’s Signe Munk skrev i 2018, at al sugardating er prostitution, når der er en økonomisk ydelse for sex – uanset hvad man kalder det. Læs blogindlægget i Jyllands-Posten.
Vi mener, at begge synspunkter fortjener at blive hørt. Og uanset hvor du står: Tænk dig grundigt om, før du kaster dig ud i sugardating.
Gå i dybden
Søger du noget andet?
Vil du hellere møde nogen uden et økonomisk element i forholdet, sammenligner vi også siderne inden for andre typer dating.
Spørgsmål og svar
Ofte stillede spørgsmål om sugardating
Hvad er sugardating?
Sugardating er et forhold mellem to voksne, hvor den ene – typisk ældre og mere velhavende – forkæler den anden med gaver, middage, rejser eller penge. Hvad forholdet ellers indebærer, er forskelligt og bør altid aftales åbent mellem jer.
Er sugardating lovligt?
Sugardating mellem to voksne over 18 år er ikke ulovligt i sig selv. Men det er strafbart at købe sex af en person under 18 år, og det er strafbart at tjene penge på andres prostitution (rufferi). Reglerne er ikke helt entydige, så søg juridisk rådgivning, hvis du er i tvivl.
Skal man betale skat af sugardating?
Som udgangspunkt ja. Gaver og penge fra en person, der ikke er nær familie, er normalt skattepligtige, og Skattestyrelsen ser på, hvad pengene reelt er betaling for – ikke på, hvad I kalder dem. Spørg Skattestyrelsen eller en rådgiver, hvis du er i tvivl.
Hvordan undgår jeg svindel på sugardating-sider?
Betal aldrig et gebyr, køb aldrig gavekort, og del aldrig dine bankoplysninger eller dit MitID for at få en ”allowance”. En rigtig sugardaddy beder ikke om penge. Vær også på vagt, hvis nogen sender dig penge og beder dig sende en del af dem videre.
Hvad koster en sugardating-side?
Omregnet til månedspris ligger et abonnement fra 104 kr. til ca. 377 kr. ved den længste periode, og billigst er Todayters.dk.
Er sugardating prostitution?
Det er der delte meninger om. Kønsforsker Christian Groes mener, at det bliver til en handel med sex, når indholdet aftales på forhånd, mens SF’s Signe Munk ser al sugardating som prostitution. Vi har samlet debatten længere oppe på siden.