Hvornår kan du kalde en anden person for din kæreste? Er du i tvivl, så er det letteste altid at spørge den anden part direkte. Er det svært eller grænseoverskridende for dig, kan du dog også kigge efter en række tegn, som ofte indikerer, om I er kærester eller ej.
Som voksen er det ikke altid nemt at afkode, hvornår man er kærester, og hvornår man ikke er. Kæresteriet foregår nemlig sjældent, som da man var lille, hvor man sendte et kærestebrev, hvor modtageren kunne krydse af i en boks med henholdsvis ‘ja’ eller ‘nej’.
Ligeledes er det de færreste, som rent faktisk spørger, om en anden person har lyst til at være kærester.
Som voksen er kærester noget, man bliver med tiden – ofte helt automatisk uden man nødvendigvis har aftalt det. Netop fordi mange ikke italesætter statussen for et forhold, kommer mange i tvivl om, hvorvidt de kan en flirt for en kæreste.
Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, og du gerne vil have indsigt i, hvorvidt din flirt blot er en flirt eller en decideret kæreste, er du landet det helt rette sted.
Kort herunder dykker vi nemlig ned i en række tegn på, at du og din flirt har opnået kæreste-status.
Indholdsfortegnelse
Sådan ved du, om I er kærester
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du og din flirt er kærester eller ej, er den mest oplagte måde, hvorpå du kan mane tvivlen til jorden som sagt ved at spørge vedkommende.
Hiv ham/hende til side og spørg direkte: “Betragter du os som kærester?”
LÆS OGSÅ: Sublime ideer til dateaktiviteter
Vi ved dog godt, at det kan være svært at spørge direkte, især hvis I ikke kender hinanden så godt endnu. Et lille trick kan derfor være, at du allierer dig med en ven eller veninde, som kan spørge ind til jeres forhold, næste gang I er sammen.
Hvis ingen af ovenstående forslag fungerer for dig, så frygt ej. Der er – som sagt – også en række tegn, du kan være opmærksomme på. Tegn, der kraftigt kan antyde, at du og din flirt er blevet kærester.
Tegn på at I er kærester
I det følgende gennemgår vi en række signaler, der typisk antyder, at der er tale om et kæresteforhold mellem to personer.
I er eksklusive
Forskellen på at date hinanden og at være kærester er for mange, at man kun ser hinanden – altså at man er eksklusive.
Så snart I har aftalt, eller du ved, at din partner ikke ser andre, giver det god mening at kalde jer for kærester.
Vær dog opmærksom på, at der findes undtagelser – eksempelvis hvis man indleder et åbent forhold. Indgår man i et sådant, kan man sagtens se andre, selvom man har en kæreste.
Du har mødt forældrene

Det er ofte først, når forholdet er seriøst, at man introducerer sin partner for sine forældre.
Har du mødt svigerfamilien, måske endda ved flere lejligheder, er der derfor gode chancer for, at din flirt ser dig som hans/hendes kæreste.
I mødes med hinandens venner
Ligesom man først introducerer familien for en ny kvinde/mande i sit liv, når det er seriøst, er det oftest først, når man er nogenlunde sikker på et eventuelt forhold, at vennerne bliver involveret.
LÆS OGSÅ: Sådan giver du det perfekte kys
Har du mødt din partners venner og måske endda været til parmiddag, er det sandsynligvis et tegn på, at I er – eller at I er ved at blive – kærester.
I har ting liggende hos hinanden
Man kan sagtens overnatte hos sin date, uden man nødvendigvis kan betegnes som kærester.
Hvis I begynder at efterlade ting hos hinanden af praktiske årsager – det kan være en tandbørste, undertøj eller sminke – er dog en indikator for, at man forventer at komme igen, hvilket kan antyde, at I betragter hinanden som faste partnere – altså kærester.
I viser jeres kærlighed offentligt

Det er én ting at være fysiske derhjemme, hvor I snaver og kærtegner hinanden, når der ingen nysgerrige blikke er. Det er dog noget andet, hvis I også viser jeres kærlighed offentligt ved fx at holde i hånd eller kysse hinanden.
Når I er kærlige ved hinanden i det offentlige, er det typisk, fordi I ikke har noget imod, at omverdenen ved, at I har noget kørende.
I er mere afslappede i hinandens selskab
Når man er kærester, er man som regel ganske afslappet i hinandens selskab.
Som kærester skal man nemlig ikke i samme grad forsøge at overbevise modparten om sit værd, hvorfor man tager det hele lidt mere stille og roligt.
Typiske tegn på, at I er afslappede i hinandens selskab, er:
- Du/din kæreste er ikke længere bekymret for at vise sig uden makeup
- I er mere afslappede omkring påklædningen – træningsbukser og sweatshirts er ikke noget problem
- Stilhed føles ikke akavet
- I prutter måske endda i hinandens selskab.
I ses ofte, og I planlægger sammen
Når I planlægger ting sammen et godt stykke ude i fremtiden, er det et tegn på, at I også forventer at tilbringe tid sammen i fremtiden – nøjagtigt ligesom kærester gør.
LÆS OGSÅ: De 10 bedste film til første date
Hvis I både har planer for ting, I skal lave sammen på et senere tidspunkt, og I ses jævnligt, er der ret stor sandsynlighed for, at I begge anser jeres romantiske relation for værende ganske seriøs.