De 5 bedste film til første date

Rigtig mange frygter pinlig tavshed på første date. Derfor er det populært at se en film i løbet af det første møde med ens potentielt udkårne. En film kan nemlig udfylde stilheden og sørge for, at det ikke bliver akavet – men hvilken film skal det lige være? Vi giver i denne artikel fem bud på første date-film med kvalitet, der appellerer til begge køn.

At se en film på første date er en sand klassiker. Filmen udfylder den potentielt pinlige tavshed, og den fungerer samtidigt som et godt samtaleemne.

Det kan dog være en udfordring at finde den perfekte film til en første date. Den perfekte date-film skal nemlig appellere til begge køn, så ingen keder sig. 

Herunder følger fem forslag til date-film, der er underholdende, rørende, sjove, og som appellerer til både drenge og piger. Disse film vil give dig og din date de bedste betingelser for et potentielt forhold, så hvis I er et godt match, og du sætter en af nedenstående film på, så varer det måske ikke mange år, før I sammen googler babyalarmer og pusletasker.

Vores bud på fem film, der er perfekte til første date

  • De urørlige

Den eneste ulempe ved denne film er, at der allerede er rigtig mange, som har set den, men hvis det ikke gælder for dig og din date, så lover vi dig, at det bliver en helt fantastisk date, hvis I sammen ser denne film, der er både sjov, rørende og exceptionelt godt fortalt.

Der er tale om en fransk film (lad dig ikke skræmme af det!), hvor man følger to meget forskellige karakterer, der udvikler et helt særligt venskab. Et venskab, hvor de gør hinanden bedre og forvandler deres svagheder til styrker. 

Skuespillet er eminent, og man skraldgriner flere gange undervejs, og det er jo aldrig dårligt at grine lidt i løbet af en date, vel?

Samtidig er det en film, der taler til eftertænksomheden. Den er meget tankevækkende, og din date og dig vil stensikkert have en masse at tale om efter at have set denne film sammen.

  • Crazy Stupid Love

Crazy Stupid Love er uden tvivl en af de bedste romantiske komedier, der er lavet i nyere tid. Den har mere eller mindre alt det, man kan forlange af en film i den genre. Historien er interessant og medrivende. Skuespillet er fejlfrit, der er flere sjove momenter, og så er der tilmed øjeguf for begge køn i form af Ryan Gosling og Emma Stone.

Det er en film, der appellerer bredt. Vi har endnu ikke mødt nogen, der ikke brød sig om filmen, så vi gætter på, at din date og dig også vil elske denne film.

  • The Notebook

The Notebook er rigtig mange pigers yndlingsfilm, og det er da også en bedårende, rørende og romantisk historie. Fortællingen trækker tråde til mange andre store fortællinger om kærlighed.

Noah og Allie, som er filmens hovedkarakterer, dyrker den udfordrende kærlighed, som vi også kender fra andre store fortællinger, blandt andet Romeo og Julie. Kærligheden er besværlig, fordi Noah og Allie kommer fra to vidt forskellige samfundslag – mon kærligheden er stærk nok til at overtrumfe forskellene imellem dem?

Langt de fleste piger har set denne film, men heldigvis er det en film, som de ikke kan få nok af. Du skal derfor ikke være bange for at vælge The Notebook, hvis du får besøg af en pigedate. Selvom hun har set filmen før, labber hun den meget gerne i sig endnu en gang.

  • The Hunger Games

Første filmen i Hunger Games-serien, der bygger på Suzanne Collins’ første roman af samme navn, er en super god film, der egner sig perfekt til en første date. 

Det gør den, fordi den er bredt appellerende, og fordi folkene bag har fuldstændigt styr på, hvilke virkemidler der skal benyttes, hvis man skal fange seeren fra start til slut.

Derudover er der indskrevet en rigtig sød kærlighedshistorie i filmen, og det er jo slet ikke så tosset til en datefilm, vel?

Jennifer Lawrence spiller hovedrollen, og det gør hun mildest talt rigtig, rigtig godt. Hun er forførende, sårbar, sympatisk, attråværdig og stærk i rollen som Katniss Everdeen, der bliver en del af livsens farlige Hunger Games, hvor der kun er en overlevende.

  • En frygtelig kvinde

Den sidste film på vores liste er den danske film ’En frygtelig kvinde’, som Christian Tafdrup står bag. Filmen viser alle skyggesiderne i et parforhold. Den viser, hvordan kvinder kan finde på at manipulere med mænd, og hvordan mænd kan miste sig selv og blive de største vatpikke i et parforhold, og den gør det på en hylende morsom og relaterbar måde.

Det hele er naturligvis sat på spidsen og taget til ekstremerne, og lige netop derfor kan den gå an som film på første date. Den behandler noget virkeligt, men på en forvrænget måde, og din date og dig vil stensikkert kunne blive enige om, at aldrig må ske for jer, hvis I skal ses igen. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *