Efter et brud er kærestesorger uundgåelige. Der er mange forskellige måder at håndtere modgangen på, og nogle måder er uden tvivl bedre end andre. Her får du vores hjælp til, hvordan du kan gøre bruddet så smertefrit som muligt. Tilmed giver vi dig overblik over sorgprocessen, du gennemgår.
Vi vil ikke lyve for dig. Det er aldrig let at komme over et forhold. Det gør ondt nu, og det kommer til at gøre ondt i fremtiden. Sådan er det. Det er prisen for de mange timers glæde, som man havde, mens man var i forholdet.
Heldigvis vil man på et tidspunkt komme over på den anden side, hvor man igen er glad og klar til at date. Vejen dertil kan være via adskillige ruter, og vi vil forsøge at udstikke kortet til den mindst smertefulde af slagsen via denne artikel.
Der er fire forskellige faser, man gennemgår, når man har kærestesorger. Disse vil vi gerne gennemgå nu. Undervejs giver vi tips til, hvad man kan gøre for at lindre smerten i de forskellige faser.
Første fase: Chokket – alt er kaos, og det gør så ondt i ens hjerte
Langt de fleste vil ramme en chokfase lige efter et brud. Chokfasen er særligt stærk, hvis bruddet kommer uventet.
I chokfasen vil man føle, at bruddet er en smule uvirkeligt. Det vil være svært for en at erkende, at ekskæresten er en ekskæreste og ikke en kæreste. Man vil føle sig fortvivlet, apatisk, trist og muligvis aggressiv.
Følelsesmyldret skyldes, at en masse stresshormoner farer rundt i kroppen på en. Disse stresshormoner kan føre til decideret fysisk smerte, og det er blandt andet derfor, man kan tale om, at hjertesorger giver decideret ondt i hjertet.
LÆS OGSÅ: Sådan får du en kæreste
Det er ikke atypisk, at man i chokfasen vil mangle appetit. Man vil generelt mangle ret meget, når det kommer lyster. Man vil være ugidelig og trist, men tro os, når vi siger, at det heldigvis bliver bedre med tiden.
Vi anbefaler, at man ser sine nærmeste i denne periode, så man bliver mindet om, at man stadigvæk har en masse gode mennesker i sit liv. Når man tilbringer tid med andre, er det også lidt lettere at slippe de tyngende bekymringer.
Anden fase: Reaktionsfasen – her går det op for dig, at du nu er alene
Første fase varer heldigvis sjældent særligt længe. Efter et par dage plejer det for alvor at gå op for de fleste, at ekskæresten ikke længere er kæresten.
Når man erkender dette, kommer man til reaktionsfasen, hvor man for alvor begynder at forholde sig til, hvad der egentlig er sket.
I denne fase vil ens tanker kredse om tabet og savnet til ens ekskæreste. Der vil stadigvæk være stresshormoner i ens krop, hvorfor man vil blive ramt af adskillige negative følelser på en gang, og man kan også risikere at føle fysisk smerte.
Det er meget vigtigt, at man får talt om ens indre kaos i denne fase. Det er nødvendigt at få lettet sit hjerte, så man kan få afløb for nogle af alle ens følelser, tanker og frustrationer, der er ved at drive en til vanvid.
Når man taler om bruddet, vil man sandsynligvis helt automatisk få en masse medfølende støtte, og det er altid rart. Så mærker man, at man ikke er alene.
LÆS OGSÅ: 4 datingeksperter: Sådan finder du kærligheden
Tilmed er det realistisk, at ens venner og familie vil give en gode råd, sæt de har stået i en lignende situation før. Dette er et sympatisk nok træk, men typisk vil man i denne fase ikke være i stand til at respondere positivt på rådene, da man vil være for følelsesmæssigt påvirket at situationen til at kunne overskue de mange velmenende råd.
Den tredje fase: Reperationsfasen – forkæl dig selv
Efter i noget tid at have befundet sig i reaktionsfasen vil man på et tidspunkt blive i stand til at rette noget af sin opmærksomhed mod andet, end det kæresten og en havde sammen, og det, der gik galt.
Når man føler sig klar til at ændre fokus, vil man sandsynligvis være i fase tre, reparationsfasen. I denne fase begynder man at sige ja til alverdens arrangementer, som man ikke kunne overskue, da man befandt sig i fase to. Behovet for at tale om bruddet svinder ind, og tankerne om bruddet bliver færre.
Selvom man føler fremgang, er man stadigvæk sårbar, og man bør i denne fase holde sin verden lidt lille, hvilket betyder, at det kan være smart kun at tage til arrangementer med ens nærmeste, så de kan støtte en, hvis man begynder at vakle.
I denne fase, hvor man begynder at kunne overskue andet, end at ligge og fugte ens lagner i tårer, anbefaler vi, at man gør noget godt for sig selv.
LÆS OGSÅ: Sådan vælger du det rette billede til din datingprofil
Man skal finde ud af, hvad der gør en glad, og så skal man bruge tid på det. Mange begynder at træne, og det kan i høj grad også anbefales, da træning vil frigøre dopamin og øge ens lykkefølelse. Tilmed vil motion næppe skade ens udseende, og inden længe skal man jo ud på kødmarkedet igen, så hvorfor ikke øge ens værdi mest muligt?
Der er naturligvis også mange andre måder at forkæle sig selv på. Hvis du holder af god mad, så brug penge og tid på det område. Hvis du elsker gode film og tv-serier, så giv dig selv tid og plads til at se en masse Netflix.
Trejde fase er, som bemærket, lige inden, man er klar til at indtage kødmarkedet igen. I denne fase giver det måske også mening at investere i parforholdsekspert Maj Wismanns lydkursus Single – på den fede måde, der blandt andet beskæftiger sig med, hvordan man kommer over et brud, og hvordan man giver sig selv de bedste vilkår for at finde den rette, næste gang der er bid på kærlighedskrogen.
Fjerde fase: Nyorienteringsfasen – nu er du klar til at date igen
Når man når fjerde fase, er man kommet sig så meget over bruddet, at man er klar til at lade et nyt menneske komme sig nært.
Man har ikke længere problemer med at overskue nogen arrangementer overhovedet, og man kan trygt tage til alverdens begivenheder, der ikke nødvendigvis kun involverer ens nærmeste, som har kendskab til bruddet og ens sindstilstand.
Tankerne om ekskæresten er næsten forstummet, og man er ikke plaget af savn eller fysisk smerte længere.
Selvom man føler sig ovenpå, er der dog risiko for tilbagefald. Hvis man får tilbagefald til en af de tidligere faser, kan vi berolige med, at man hurtigt kommer videre anden gang, og det vil ikke tage en mange dage, før man igen er i fjerde fase.
Hvis du har været ramt af kærestesorger og føler, at du er nået til fjerde fase, er du stensikkert klar til at date, og det kan vi hjælpe dig med. Hos os finder du både:
Jeg bliver ved med at være ked af det – hvad gør jeg?
Nogle gange kan et brud medføre en depression, og hvis dette er tilfældet, vil et symptom være, at man ikke vil føle nogen fremgang.
Hvis man rammes af en depression, vil man få negative tanker om sig selv og nedgøre sig selv. Man vil blive mere og mere handlingslammet, og man vil miste motivationen til at gøre noget ved ens kærestesorger.
Hvis du rammes af en depression, har du brug for hjælp til at komme op fra dybet. Det vil du ikke selv kunne klare. I givet fald skal du søge rådgivning hos en læge, terapeut eller psykolog. Er du det mindste i tvivl om, hvorvidt du er ramt af en depression, bør du også opsøge læge.