Spring til indhold

Anmeldelse af Single.dk

Picture of Jesper Jensen

Jesper Jensen

Datingekspert og redaktør

Single.dk er en af de ældste datingsider på markedet. Datingsiden har nemlig eksisteret siden 1999, hvorfor det – af danske datingsider – kun er Dating.dk og Scor.dk, der er ældre. Disse blev nemlig lanceret året før. 

Folkene bag Single.dk har gennem tiden investeret meget i markedsføring, hvorfor kendskabsgraden til sitet i dag er rigtig, rigtig høj. 

På siden viser dette sig positivt i form af et fint aktivitetsniveau. Der er nemlig relativt mange brugere på Single.dk og faktisk i mange forskellige aldersgrupper. 

Det er dog ikke nogen hemmelighed, at Single.dk og andre datingsider mærker konkurrencen fra diverse datingapps. Adskillige vælger at søge kærligheden på disse frem for de traditionelle datingsider. 

Derfor har Single.dk også haft endnu flere brugere før i tiden end nu, og efter vores klare overbevisning kan Single.dk ikke matche de mest populære datingapps i forhold til aktivitetsniveau, når det kommer til yngre brugere.

Visuelt er Single.dk meget, meget lækker og overskuelig, hvorfor det er en fryd for både øjne og tålmodighed at navigere rundt på platformen.

Samlet bedømmelse

4.1

Bliv klogere på, hvordan vi bedømmer her.

Brugervenlighed

5.0

Single.dk er både lækker at se på og let at finde rundt på. Det overskuelige design gør det til en fornøjelse at bruge siden, og den velfungerende app gør det nemt at tage jagten på kærligheden med på farten.

Features

4.0

Single.dk byder på flere forskellige smarte og effektive funktioner. De mest bemærkelsesværdige er swipe-funktionen og match-systemet, der muliggør, at du kan se, hvor godt du passer sammen med andre brugere på platformen.

Aktivitet

4.0

Single.dk har relativt mange brugere og et fint aktivitetsniveau, så der er masser af singler at vælge imellem. Brugerne fordeler sig over flere aldersgrupper. 

Søger du en partner inden for en bestemt niche, er Single.dk dog ikke nødvendigvis det mest oplagte valg. Ligeledes er det vores klare opfattelse, at de mest populære datingapps har flere brugere i den unge kategori, end Single.dk har.

Seriøsitet

4.5

Single.dk henvender sig til singler, der er seriøse om at finde en kæreste. Sitet byder på en række fine funktioner, der er befordrende i forhold til at finde kærligheden.

Pris

3.0

Single.dk’s priser er højere end flere af de nærmeste konkurrenter, heriblandt Dating.dk. 

Single.dk er dog en overvejende fin datingplatform, så vi vurderer, at der – trods høje priser – er fornuftig værdi for pengene hos Single.dk. 

Uddybende anmeldelse af

Single.dk

I de følgende afsnit kan du læse en uddybende anmeldelse af en af Danmarks ældste og største datingsider, Single.dk.  

I anmeldelsen kan du læse mere om, hvad Single.dk’s premium-medlemskab koster, hvordan du opretter en profil samt udvalgte funktioner. Derudover har vi gennemgået Single.dk’s Trustpilot-side, således du kan få et indblik i, hvordan datingsidens omdømme er blandt forbrugerne. 

Efter en grundig gennemgang af Single.dk er du forhåbentligt bedre klædt på til at beslutte, hvorvidt denne datingside passer til dig og dine behov. 

Indholdsfortegnelse

Fordele

Ulemper

Single.dk priser

Priser hos Single.dk
PeriodePr. månedI alt
1 måned (Basis)295 kr.295 kr.
3 måneder (Basis)198,33 kr.595 kr.
6 måneder (Basis)165,83 kr.995 kr.
1 måned (Guld)395 kr.395 kr.
3 måneder (Guld)265 kr.795 kr.
6 måneder (Guld)215,83 kr.1.295 kr.

Der er flere forskelle mellem Basis og Guld.

En af de mere centrale er, at du med Basis kan skrive med dine matches. Med Guld kan du starte nye samtaler uden først at matche.

Begge medlemskaber fornyes automatisk. Opsigelse: løbende måned + én måned.

Oprettelse er gratis og nem

Hos Single.dk er det 100 % gratis at oprette sig.

Dog bliver dit ophold på platformen først rigtig sjovt, hvis du investerer i et premium-abonnement. Med en gratis profil vil du nemlig ikke have adgang til alle de sjove funktioner, heriblandt at kunne skrive til andre. 

Dog vil det – med en gratis profil – trods alt være muligt for dig at klikke dig ind på andres profiler og læse lidt profiltekster og deslige.

Når du skal oprette en profil, skal du tage stilling til en række småting. Du skal blandt andet vælge tre ord, der beskriver dig som præsentation. Med afsæt i dine valg skriver Single.dk et udkast til din profiltekst.  

Her ses et udsnit af et af trinnene i oprettelsesprocessen (oktober 2026)

Fine muligheder for at sætte sit eget præg på profilen

Hos Single.dk har du ganske fine muligheder for at vise, hvem du er, og hvad du søger. Via ‘Min side’ og ‘Redigér profil’ kan du tilføje billeder, skrive profiltekster og udfylde en række oplysninger om dig selv.

Der er fire forskellige tekstfelter at tage fat på: ‘Om mig’, ‘Det elsker jeg’, ‘Det vægter jeg hos en kæreste’ og ‘Det siger mine venner om mig’.

Det er i vores øjne en rigtig fin opdeling. Det er nemlig lettere at fortælle noget om sig selv, når man får et par konkrete emner at skrive ud fra, end hvis man blot bliver mødt af et tomt tekstfelt. Samtidig giver felterne dig mulighed for at fortælle om andet end dit udseende og din alder, hvilket forhåbentlig kan give de besøgende på din profil noget at spørge ind til.

Foruden profilteksterne kan du vælge tre ord, der beskriver dig. Her skal du vælge fra en liste med ord som ‘loyal’, ‘sjov’ og ‘eventyrlig’. Det giver et hurtigt indtryk af personen bag profilen, men vi savner muligheden for selv at skrive de tre ord. Man skal trods alt kunne genkende sig selv i de ord, der er på listen.

Du kan også udfylde en hel del faste oplysninger om blandt andet højde, øjenfarve, tøjstil, børn, rygevaner, uddannelse og bolig. Det er let at finde ud af, hvordan oplysningerne ændres. Hvert felt åbner dog på en ny side, så der skal klikkes en del frem og tilbage, hvis du vil udfylde det hele på én gang.

Mulighederne for at sætte sit eget præg på profilen handler altså først og fremmest om billederne og det, du fortæller om dig selv. Farver, skrifttyper og placeringen af de forskellige afsnit ligger fast.

De fire profiltekster på vores testprofil hos Single.dk i desktopudgaven
De fire profiltekster giver dig forskellige anledninger til at fortælle om dig selv (oktober 2026).
Valget af tre ord om personligheden hos Single.dk i desktopudgaven
Du kan vælge tre ord fra en fast liste. Her ses valgene på vores testprofil (oktober 2026).

Flotte profiler med meget fokus på billederne

Visuelt er profilerne hos Single.dk rigtig fine. De store billeder, de lyse tekstfelter og de afrundede hjørner giver et roligt og moderne udtryk, som vi er ret begejstrede for.

Det første, man møder på en profil, er et stort profilbillede. Længere nede finder man blandt andet navn, alder, bopæl, match-score og profiltekster. Har brugeren tilføjet flere billeder, indgår disse også undervejs på profilen.

Billederne fylder dog ganske meget. Også på desktop står profilen i en forholdsvis smal kolonne midt på skærmen, og man skal scrolle en del for at komme igennem en profil med flere billeder. Vi kunne godt have ønsket os, at Single.dk udnyttede den ekstra plads på en computerskærm lidt bedre.

Når man først kommer ned til teksterne, er de til gengæld lette at læse. De tydelige overskrifter gør det nemt at finde rundt, og under ‘Hurtige facts’ samler Single.dk en række af brugerens faste oplysninger i en tekst. Samlet set synes vi, at profilerne præsenterer brugerne rigtig fint, men billederne får meget af opmærksomheden.

Relevante partnerforslag med smart matchalgoritme

Single.dk har udviklet en matchalgoritme, der sørger for, at du får en masse gode, relevante partnerforslag. 

For at matchmaking-algoritmen skal fungere, skal du besvare en række spørgsmål.

Det tager rimelig lang tid at besvare samtlige af disse, men det kan virkelig anbefales, da det vil øge kvaliteten af de partnerforslag, som du får hos Single.dk, ligesom det gør, at du kan se, hvor godt du passer med alle de profiler, der også har udfyldt testen.

Du kan se en overordnet match-score samt se, hvor godt du passer sammen med andre profiler inden for forskellige kategorier, der har relation til matchtesten. Disse kategorier er lige nu (oktober 2026) følgende:

  • Personlighed
  • Sex & dating
  • Samliv
  • Livsstil
  • Etik & moral
  • Samfund.

Hvor gemmer funktionen sig?

Dine matches bliver præsenteret for dig en efter en, hvis du trykker dig ind på menupunktet ‘Match’. 

Her kan du – på bedste Tinder-manér – swipe dig igennem listen af profiler, du bliver præsenteret for. Et swipe til højre er et udtryk for et like, mens et swipe til venstre angiver, at du ikke er interesseret. 

Virtuelle blind dates

Du kender formentlig til konceptet blind dates. Hvis ikke kan vi fortælle, at en ‘blind date’ er en date, hvor man ikke ved, hvordan personen, man skal på date med, ser ud.

Som noget unikt tilbyder Single.dk, at du kan tage på en blind date på deres platform – eller i hvert fald at man kan skjule sin identitet for andre, så det kun er de personer, som får lov, der kan se ens profilbilleder.

Men hvad pokker skal den funktion gøre godt for? tænker du måske…

Blind date-funktionen kan benyttes af alle, men er som udgangspunkt tiltænkt de brugere, som ikke er komfortable med tanken om, at alle og enhver vil kunne finde deres datingprofil på nettet. 

I stedet er det kun de brugere hos Single.dk, som beder om og får lov, der kan se billederne. 

Ingen decideret søgefunktion

Langt de fleste datingsider har en søgefunktion, men det har Single.dk faktisk ikke. I stedet har Single.dk et menupunkt, der kaldes ‘Udforsk’, hvor du præsenteres for relevante profiler efter forskellige kategorier.

Her kan du blandt andet få præsenteret relevante brugere i nærheden af dig eller se de brugere, som systemet vurderer, er dine topmatches.

Funktionen fungerer ganske godt og byder på en fleksibilitet, der gør, at man egentlig ikke savner en traditionel søgefunktion. 

Er Single.dk pengene værd?

Der er – i vores øjne – ganske meget valuta for pengene, hvis man vælger at opgradere sit gratis medlemskab til et betalt et af slagsen hos Single.dk.

Prismæssigt placerer datingsiden sig nogenlunde i midten, da den hverken er blandt de dyreste eller billigste. Sitet er dog dyrere end en række af de nærmeste konkurrenter – eksempelvis Dating.dk.

Du kan nu vælge mellem Basis og Guld med perioder på 1, 3 og 6 måneder. Basis koster fra 165,83 kr. om måneden, mens Guld koster fra 215,83 kr. om måneden, når du vælger seks måneder.

Medlemskaberne fornyes automatisk, og opsigelse sker med løbende måned + én måned.

Brugere

380.000 (har været forbi sitet i hele dets levetid)

Kønsfordeling

49% mænd og 51% kvinder

Målgruppe

25-64 årige

Omdømmet på Trustpilot kunne være bedre

I skrivende stund (oktober 2026) har Single.dk fået mere end 2.150 anmeldelser på Trustpilot og opnået en samlet karakter på 2,4, hvilket ikke er prangende. 

Dog bør det bemærkes, at datingtjenester traditionelt set ofte får rigtig dårlige anmeldelser på Trustpilot. Flere af de største i verden ligger med en samlet score på under 1,5. Det gælder eksempelvis for både Happn og Tinder.

I det følgende dykker vi ned i, hvad Single.dk roses for på Trustpilot. Derefter kigger vi på, hvad datingplatformen kritiseres for.

Hvad roses Single.dk for?

Isolerer vi de mest positivt stemte anmeldelser af Single.dk, kan vi se, at tjenesten som regel roses for at være seriøs samt en tryg platform. Flere af dem, der har anmeldt Single.dk, giver også udtryk for, at de har fundet kærligheden via tjenesten. Derudover sendes der en række roser i retning af kundeservice.

Hvad kritiseres Single.dk for?

Isolerer vi de mest negativt stemte anmeldelser af Single.dk, kan vi se, at den kritik, der som regel rettes mod datingtjenesten, vedrører priserne og forretningsmodellen.

Mange af dem, der kritiserer Single.dk, fortæller, at de havde fået indtryk af, at de skulle betale væsentligt mindre, end det viste sig, de skulle. Derudover er der nogle, som hævder, at de er stødt på falske profiler på platformen.

Single.dk app

Dating på nettet begyndte godt nok med at foregå på datingsider i en browser på computeren, men i takt med at flere og flere benytter deres smartphones til at gå på nettet, er der også ganske naturligt rigtigt mange, som bruger mobilen til at date online.

Vi har endnu ikke oplevet et dating site, som ikke var optimeret til brug på en smartphone, men det er til gengæld langt fra alle datingsider, som tilbyder en decideret app, hvorigennem du kan få stimuleret dit online dating-behov, når du ikke lige er i nærheden af en computer.

Heldigvis er Single.dk en af de datingtjenester, som har set lyset, og derfor tilbyder de en yderst velfungerende datingapp, som er tilgængelig til både iOS og Android.

Appen har i skrivende stund en samlet vurdering på 4 stjerner ud af 5 i Apples Appstore, hvor lidt under 2.000 personer har anmeldt tjenesten.

Single.dk app - Appstore

Kort opsummering

Single.dk leverer rammerne til en rigtig god datingoplevelse. Siden er lækker og nem at navigere rundt på. Aktivitetsniveauet er højt, og der er mange fine funktioner, der gør det ekstra sjovt at date. Det er derfor ikke svært for os at anbefale datingsiden til alle de singler, som er seriøse omkring at finde en kæreste.

Single.dk’s matchalgoritme fungerer rigtig godt og er med til at gøre, at Single.dk adskiller sig fra flere af konkurrenterne. 

Det er dog ikke alt, der kører for Single.dk. Eksempelvis kommer vi ikke udenom, at tjenesten er dyrere end en række af de nærmeste konkurrenter. Vi kan ikke lukke øjnene for, at omdømmet på Trustpilot ikke er særligt prangende, og at en del kritiserer Single.dk for at trække væsentligt højere beløb end forventet. 

Rated 4.1 out of 5

4.1

/5

Single.dk 300x150
Rated 4.1 out of 5

4.1

Vores forretningsmodel

Vi er dedikerede til at hjælpe dig med at finde den rette datingtjeneste, der passer til dine behov og ønsker. For at sikre, at vores service forbliver 100% gratis at benytte for dig som bruger, opererer vi med en affiliate-model, som vi gerne vil gøre dig opmærksom på.

Hvordan vi tjener penge:

FindEnKæreste.dk modtager kommission fra udvalgte datingtjenester og partnere, når brugere som dig klikker sig videre fra vores side og tilmelder sig eller foretager et køb på deres platforme. Denne kommission er den måde, hvorpå vi finansierer driften af FindEnKæreste.dk, herunder vedligeholdelse af hjemmesiden, løbende opdateringer af anmeldelser og guider samt support til vores brugere.

  • Gratis for dig: Vores service vil altid være gratis for dig som bruger. Du betaler intet ekstra for at benytte vores guides, sammenligninger og anmeldelser.
  • Ingen bias: Selvom vi modtager kommission, er vores primære mål altid at give dig ærlige og retvisende anmeldelser og information. Vi stræber efter at fremhæve både fordele og ulemper ved de forskellige datingtjenester, så du kan træffe en informeret beslutning. Vores anmeldelser er baseret på grundig research og egne erfaringer.
  • Gennemsigtighed: Vi mener, at gennemsigtighed er nøglen til tillid. Denne disclaimer er vores måde at være helt åbne omkring vores forretningsmodel.

Ved at benytte FindEnKæreste.dk accepterer du vores brug af affiliate-links. Vi takker dig for din tillid og håber, at vi kan hjælpe dig på din rejse mod at finde kærligheden.

Har du spørgsmål? Hvis du har spørgsmål til vores forretningsmodel eller vores anmeldelser, er du altid velkommen til at kontakte os på info@findenkaereste.dk