10 tegn som afslører, om han er tiltrukket af dig

Ligesom mænd kan have svært ved at blive kloge på kvinder, gør det sig også gældende med modsat fortegn. Det er nemlig langt fra alle mænd, der er som åbne bøger, og derfor kan det eksempelvis være svært at lure, hvorvidt en mand er tiltrukket af en eller ej, men frygt ej. Hjælpen er nær. 

Har du et godt øje til en fyr, men kan ikke lure, hvorvidt dette er gengældt? 

I så fald vil du lappe resten af artiklen i dig, som var denne en iskold softice på en sommerdag. 

I det resterende af artiklen præsenterer vi dig nemlig for 10 signalmarkører, der antyder, hvorvidt en fyr er tiltrukket af en anden person eller ej.

Indholdsfortegnelse

Han skaber øjenkontakt med dig

Tegn på at han er tiltrukket af dig

Når der er noget en mand godt kan lide, kan han typisk ikke lade være med at kigge på det. Det kan være en bil, hans PlayStation eller en smuk kvinde. Er du så heldig, at det er dig, han godt kan lide, vil hans blik derfor ofte hvile på dig. 

Det behøver ikke nødvendigvis være skjulte blikke, han sender, for særligt selvsikre mænd vil forsøge at få øjenkontakt med den person, de kan lide. 

Gengælder du en selvsikker mands øjenkontakt, vil han som oftest opfatte det som et tegn på, at du også er interesseret i ham.

LÆS OGSÅ: Så mange snager i kærestens telefon

Kigger en fyr ofte på dig, vil det derfor ofte være et tydeligt tegn på, at han er tiltrukket af dig. Eller også kan det være et tegn på, at du har noget siddende mellem tænderne – så tjek eventuelt lige gebisset i spejlet på badeværelset, inden du går i gang med at forberede din kærlighedserklæring til ham.

Han har åben mund, når han ser på dig

Du kender måske til udtrykket, at man kan ‘tabe underkæben’, når man ser noget flot, vildt eller fascinerende. Udtrykket er ikke helt ved siden af, for det sker faktisk for de fleste af os, uanset om vi er bevidste om det eller ej. 

Det er en meget normal reaktion, at munden åbnes, når man ser noget, man godt kan lide. For kvinder kan det være et par flotte stilletter, en lækker håndtaske eller måske en lækker fyr i bar overkrop. 

Mænd er ligesådan. Faktisk er de ofte lidt dårligere til at holde munden lukket, fordi de helt simpelt ikke tænker over, at de står og lufter gabet, mens de fortabt stirrer på en smuk kvinde. Eller også er de bare ligeglade. 

Som kvinde kan du derfor tage det som et ret sikkert tegn på, at en mand er tiltrukket af dig, hvis han står med med åben mund og stirrer din vej. 

Han behøver ikke nødvendigvis ligne en, der er ved at få tjekket tænderne hos tandlægen, for den åbne mund kan sagtens diskret og subtil.

Hans øjenbryn kommer i vejret

Vi bliver ved de små ubevidste tegn lidt endnu. Det er nemlig ikke kun munden og øjnene, som kan afsløre, om en mand er tiltrukket af dig. Også øjenbrynene kan indikere fascination.

Når en fyr ser en kvinde, han er tiltrukket af, vil hans øjenbryn nemlig typisk blive hævet. Ikke nødvendigvis meget, men er du opmærksom, er det tydeligt nok til, at du let kan bemærke det. 

Det vides ikke, hvorfor mænd gør sådan, men en teori er, at det kan være for at gøre øjnene større, så en mand bedre kan se den kvinde, han drages af.

Han søger din opmærksomhed

Mand med megafon
Kæmper en mand en brav kamp for din opmærksomhed, er han sandsynligvis interesseret i dig

Hvis en fyr er vild med dig, vil han gøre alt, hvad han kan for at få din opmærksomhed. Der findes adskillige strategier, som mænd bevidst eller ubevidst bruger for at tiltrække sig opmærksomhed fra en person, de godt kan lide. 

Eksempelvis kan en mand finde på at:

  • Fortælle sjove historier for at få den person, han godt kan lide, til at smile
  • Skrive til den person, han godt kan lide, på SMS, datingside, Messenger osv.
  • Tale om ting som ikke nødvendigvis interesserer han, men fordi han ved, at det interesserer den person, han kan lide
  • Gøre mærkelige/dumme/fjollede ting når den person, han kan lide, er i nærheden
  • Tale ekstra højt, så han er sikker på, at den person, han kan lide, hører ham.

Listen kunne sagtens udbygges med flere eksempler, for der er mange måder at få opmærksomhed på. Ligesom et barn kan nogle mænd også finde på at opsøge negativ opmærksomhed, fordi det er bedre end ingen opmærksomhed. 

Det er lidt ligesom i folkeskolen, hvor drengene kunne finde på at drille og irritere de piger, som de var vilde med. 

Vær opmærksom på, at en mand ikke nødvendigvis er tiltrukket af dig, bare fordi han eksempelvis fortæller jokes i din nærhed. Sådan noget kan mænd også sagtens finde på over for venner eller bekendte for at skabe samt opretholde den gode stemning. 

Ligeledes kan mange mænd sagtens finde på at spørge ind til emner, der ikke interesserer dem, selvom de ikke nødvendigvis er tiltrukket af deres samtalepartner.

Han giver dig komplimenter

Hvis en mand taler godt om dig, roser dit hår, komplimenterer dit tøj eller fortæller dig, at du er sød, er det måske, fordi han er tiltrukket af dig. 

Et tegn, som du muligvis allerede var bevidst om, at du skulle kigge efter med henblik på at opklare, hvorvidt en mand er tiltrukket af dig eller ej. 

LÆS OGSÅ: Hvordan opfører en forelsket mand sig?

Når vi, nu hvor dette signal formentlig var et, du kendte til i forvejen, alligevel har det med i artiklen, skyldes det i høj grad, at nogle komplimenter kan være så diskrete, at du ikke nødvendigvis har tænkt over dem. 

Med andre ord har vi altså medtaget signalet med henblik på at få dig til at skærpe fokus og reflektere over, om du måske har overset en række subtile, diskrete komplimenter, der er fløjet din vej.

Han rødmer

En mand der rødmer
Hvis en mand rødmer i din nærhed, er han muligvis tiltrukket af dig

Når man er vild med en person, kan det være svært at finde ud af, hvad man skal sige og gøre, når man er sammen. Det kan derfor blive en smule akavet og let føre til en smule rødmen. Dette gælder kvinder såvel som for mænd. 

Hvis du gerne vil opklare, hvorvidt en mand er tiltrukket af dig eller ej, kan du derfor med fordel observere, om han rødmer i din nærhed. Gør han dette, kan det sagtens være et tegn på, at han synes, du er lidt sød.

Han prøver at imponere dig

I naturen er det ofte hannerne, som skal vinde hunnernes gunst, eksempelvis ved at fremvise flotte fjer, besejre rivaliserende hanner eller ved at give gaver. 

Selvom vi er væsentligt mere civiliserede end dyreriget, føler mange mænd også, at de skal imponere en kvinde for at overbevise hende om, at de er værd at avle på. 

Når mænd forsøger at imponere kvinder, kan dette foregå på mange forskellige måder, eksempelvis kan en mand:

  • Vise, hvad han er god til
  • Fremstå som en alfahan, når andre mænd er i nærheden
  • Give dyre gaver
  • Prale om egne evner og bedrifter.

Han prøver at være i nærheden af dig så meget tid som muligt

Hvis en mand skal imponere dig og gøre indtryk, er han naturligvis nødt til at være i din nærhed. Et tegn på, at han måske er tiltrukket af dig, kan derfor være, at han gør en ekstra indsats for at være i nærheden af dig så meget som muligt. 

LÆS OGSÅ: Sådan finder du ud af, om det er ægte kærlighed

Sidder han altid ved siden af eller tæt på dig, stiller han sig i nærheden af dig, når I er flere der står og taler sammen, eller kommer han med undskyldninger for, at I kan være lidt alene sammen, kan det meget vel være et tegn på, at han er vild med dig. 

Han smiler når han ser dig

Mand smiler til kvinde på cafe

Hvis du før har været forelsket, kan du sikkert relatere til, at det er svært ikke at smile, når man ser på sin udkårne. Selvom man måske er rasende på personen, ryger mundvigende alligevel ubevidst i vejret, når man ser på ens store kærlighed.

Et smil fra en mand kan betyde mange ting, og det kan naturligvis også være af høflighed, eller fordi han blot er smilende som person. 

Smiler han hver gang, han ser på dig, kan det dog også være en ubevidst reaktion på, at han synes, du er dejlig at tilbringe tid med, og at han har et særligt godt øje til dig.

Han sidder med spredte ben

Det lyder måske lidt fjollet, men hvis en mand sidder med spredte ben, imens han kigger på dig, kan det være et ubevidst forsøg på at vise sit underliv frem for dig. 

Det er en smule vulgært og primitivt, det ved vi godt, men når han sidder og ‘viser varerne frem’, er det formentlig, fordi han vil have dig til at bemærke, hvad han slæber rundt på i underbukserne, så du får lyst til at gå i seng med ham. 

Vi vil meget gerne understrege, at det ofte er helt ubevidst, når mænd signalerer den slags. 

Det behøver derfor ikke betyde, at han er vulgær og kun tænker på sex, eller at han har en ordentlig bandit i bukserne, som han vil have dig til at se. 

Når eller hvis han sidder med spredte ben, er det en scoreteknik, der ligger dybt begravet i hans natur og derfor noget, han gør aldeles ubevidst. Hvor om alting er, kan spredte ben fra en mand være en indikation af, at vedkommende er tiltrukket af en anden person i rummet. Det kan dog også være et spørgsmål om tilfældighed og komfort, hvorfor du skal være lidt forsigtig med at drage for mange konklusioner alene på baggrund af denne signalmarkør.