Spring til indhold

Senior og single? Tips til at finde kærligheden

Hvis du er single og tilhører det grå guld, kan vi glædeligt informere dig om, at der er mange måder, hvorpå du kan finde kærligheden, og i artiklen her introducerer vi dig for de mest oplagte sammenhænge, hvorigennem du vil kunne finde en kæreste.

Det er aldrig for sent at finde kærligheden. Ej heller selvom du måtte have krydset de 50, 60 eller 70 somre.

Når det er sagt, er der dog ingen tvivl om, at din alder har stor betydning for, hvordan du mest effektivt jagter kærligheden.

Dengang du var ung, rendte du sikkert ofte i byen, og mon ikke også det hændte, at du sommetider fik sneget dig til et kys eller to med andre jævnaldrende singler under diskokuglens skær.

Som senior kan det godt lade sig gøre at finde kærligheden i byen, men der er ingen tvivl om, at de fleste beværtninger, diskoteker og barer er domineret af unge mennesker, så medmindre du er til kuvøseguf, mener vi, at der findes en række sammenhænge, hvor dine chancer for at finde en kæreste er markant større end i byen.

Hvis du er nysgerrig på, hvilke sammenhænge vi refererer til, skal du blot pudse læsebrillen og fortsætte med, hvad du har gang i. 

I de kommende afsnit dykker vi nemlig ned i de sammenhænge, platforme og arenaer, hvor vi mener, at chancen for at finde kærligheden som senior er allerstørst.

Indholdsfortegnelse

På en seniordating-side

Vidste du, at der findes datingsider målrettet seniorer?

Nå, ikke?

Men det gør der rent faktisk. På disse sider vil du kunne møde jævnaldrende ligesindede, der – ligesom dig – er på jagt efter en sjæleven.

På nuværende tidspunkt er Senior.dk den førende seniordating-side i Danmark, og det er da som regel også denne, vi anbefaler til seniorer, der ikke er afvisende over for at give netdating en chance i forsøget på at finde en ny livspartner.

Via en hobby

Det er aldrig for sent at få sig en ny hobby. Måske har du drømt om at blive god til skak hele livet? Så er det altså bare at komme i gang. Dels fordi det er sjovt at dyrke en hobby, men også fordi du måske vil kunne møde dit livs kærlighed via en hobby.

Mange finder kærligheden via en hobby, og noget af det fedeste ved hobbyer er, at du aldrig bliver for gammel til at få nye.

Hvis du ikke har nogen særlige hobbyer lige nu, er dette derfor ikke ensbetydende med, at du ikke vil kunne finde kærligheden via en hobby. 

Mulighederne er nærmest uendelige, når det kommer til hobbyer, der appellerer til seniorer, men trods dette kan det sagtens være, at du ikke lige har nogen umiddelbare ideer til, hvad du kunne kaste over.

Er dette tilfældet, leverer vi gerne et par forslag. Disse kommer herunder i punktform:

  • Dans
  • Kor
  • Frivilligt arbejde
  • Kroket
  • Bowling
  • Golf
  • Skak
  • Kortklub
  • Bogklub
  • Filmklub
  • Diskussionsklub
  • Musikundervisning
  • IT-kurser.

Via dit netværk

Rigtig mange mennesker finder kærligheden via deres netværk. 

Hvis du er træt af at være single og godt kunne tænke dig en at dele resten af livet med, kan du med fordel være åben omkring dette over for dine nære omgivelser og i samme ombæring informere disse om, at de hellere end gerne må introducere dig for bekendte og venner, som de tror, at du vil passe godt sammen med.

Via en datingapp

Der findes ekstremt mange datingapps på markedet, og selvom flere af dem har blakkede ry, er det vores erfaring, at rigtig mange mennesker faktisk finder kærligheden via en datingapp.

Dog er det også vores erfaring, at langt de fleste datingapps primært bruges af unge mennesker. 

På langt de fleste datingapps kan du dog segmentere efter alder, hvilket betyder, at hvis du udelukkende ønsker at blive eksponeret for profiler i alderen 50-70 år, kan dette sagtens lade sig gøre.

Via et speeddating-arrangement

Med jævne mellem afholdes der speeddating-arrangementer rundt omkring i landet, og en række af disse er målrettet seniorer, blandt andet de speeddating-arrangementer, som Ældre Sagen står bag.

Til disse arrangementer vil du kunne møde en masse jævnaldrende singler, og hvem ved? 

Måske er en af disse, præcis hvad du søger. 

Vores forretningsmodel

Vi er dedikerede til at hjælpe dig med at finde den rette datingtjeneste, der passer til dine behov og ønsker. For at sikre, at vores service forbliver 100% gratis at benytte for dig som bruger, opererer vi med en affiliate-model, som vi gerne vil gøre dig opmærksom på.

Hvordan vi tjener penge:

FindEnKæreste.dk modtager kommission fra udvalgte datingtjenester og partnere, når brugere som dig klikker sig videre fra vores side og tilmelder sig eller foretager et køb på deres platforme. Denne kommission er den måde, hvorpå vi finansierer driften af FindEnKæreste.dk, herunder vedligeholdelse af hjemmesiden, løbende opdateringer af anmeldelser og guider samt support til vores brugere.

  • Gratis for dig: Vores service vil altid være gratis for dig som bruger. Du betaler intet ekstra for at benytte vores guides, sammenligninger og anmeldelser.
  • Ingen bias: Selvom vi modtager kommission, er vores primære mål altid at give dig uafhængige, ærlige og retvisende anmeldelser og information. Vi stræber efter at fremhæve både fordele og ulemper ved de forskellige datingtjenester, så du kan træffe en informeret beslutning. Vores anmeldelser er baseret på grundig research og egne erfaringer.
  • Gennemsigtighed: Vi mener, at gennemsigtighed er nøglen til tillid. Denne disclaimer er vores måde at være helt åbne omkring vores forretningsmodel.

Ved at benytte FindEnKæreste.dk accepterer du vores brug af affiliate-links. Vi takker dig for din tillid og håber, at vi kan hjælpe dig på din rejse mod at finde kærligheden.

Har du spørgsmål? Hvis du har spørgsmål til vores forretningsmodel eller vores anmeldelser, er du altid velkommen til at kontakte os på info@findenkaereste.dk