Valentinsgaver til ham – Find den perfekte gave til manden i dit liv!

Det er blevet den tid på året igen. Tidspunktet, hvor du skal erklære din kærlighed til din udkårne.  Men ikke bare med kærtegn, ord eller en tjeneste. For langt de fleste skal der lidt mere til, end et klap bagi, et ”jeg elsker dig” og en støvsugning. De fleste vil formentlig have en lille forventning om, at blive forkælet med en gave.

Så langt, så godt. Men hvad skal du dog finde på? Fortvivl ej! Vi kommer dig til undsætning og giver dig inspiration til at finde den helt rigtige valentinsgave til ham. Vi har bevidst undladt at komme med alt for specifikke forslag, fordi vi mener, at det at finde den rigtige gave er en væsentlig del af traditionen. Til gengæld guider vi dig i den rigtige retning, så du er mere eller mindre garanteret at gå herfra med en klar idé om, hvad han skal forkæles med.

Vær opmærksom på, at der optræder affiliate-links på siden, hvilket betyder, at vi får kommission, sæt du handler et af de steder, vi linker til. Vi garanterer dog for, at vi står inde for ethvert produkt, der anbefales i artiklen. Ligeledes er de forhandlere, vi linker til, yderst pålidelige.

Tøj – En valentinsgave der glæder jer begge!

Som barn var bløde pakker det værste. Men som voksen er det bestemt en godkendt gave at få. Så længe det ikke er mormors hjemmestrikkede og kraftigt stikkende halstørklæde, vil de fleste mænd blive glade for en blød pakke. Derfor kan du passende forkæle ham med noget nyt tøj. 

Gave til kæresten - Gave til ham - Giv ham tøj - Find en kæreste

De fleste mænd vil synes godt om, at de slipper for selv at shoppe ny påklædning, og samtidig viser du ham også hvad du selv godt kan lide han går i. Hvilket har den positive sideeffekt, at du kan præge ham lidt i den retning du behager. Går han for ofte i et par hullede gamle jeans, selvom du mener at han får en lækker røv i et par chinos, så forær ham et par. Med andre ord er tøj til ham, en gave som i begge får glæde af.

Hvis du beslutter dig for at give ham tøj, støder du på næste udfordring – nemlig at udpege det helt rigtige. Du kender ham naturligvis bedst, hvorfor det i sidste ende er din vurdering der tæller, men når det så er sagt, så kan du med fordel søge inspiration på en af de utallige tøjbutikker på internettet, hvor du med garanti kan finde noget der vil falde i hans smag.

Tjek eventuelt:
2Trendy – For seneste herremode til den unge mand
Hardcasa – For modetøj til fornuftige priser, ligeledes til den unge mand
Kaufmann – For det store udvalg af herretøj til alle aldre 

Accessoires – Giv ham en valentinsgave der pynter

Nu hvor vi er ved påklædning kommer vi heller ikke udenom accessoires, som måske umiddelbart leder dine tanker hen på feminine pyntegenstande som ringe, armbånde og halskæder. Men accessoires til mænd behøver bestemt ikke være feminint. 

Gave til kæresten - Gave til ham - Lækkert ur eller en accesorie - Find en kæreste

Tværtimod kan et flot, maskulint armbåndsur på hans arm være med til at give det sidste strejf af mand, som du går og sukker lidt efter.
Overvej også et råt, maskulint armbånd, som kan være prikken over i’et, der løfter din mand fra Hans Pilgaard til Ryan Gosling niveau på macho-skalaen.

Ligesom med tøj er der masser af inspiration at hente på de mange webshops på nettet. Tjek:
Watchbands.dk – Som tilbyder herre- og dameure til fornuftige priser

Marjoe.dk – Som sælger smykker til mænd

Spil – En valentingsgave til ham, der er lidt af en drengerøv

Om du vil det eller ej, så er de fleste mænd, uanset hvad der står på dåbsattesten, stadig drengerøve inderst inde. Det betyder, at de ting de synes var fantastisk sjove og underholdende stadig er det den dag i dag, selvom han er blevet gift, blevet far, har fået en familievenlig Citroën og generelt virker meget lidt som et legebarn. Lad dig ikke narre. Inderst inde er han stadig en ung knægt på 12 der elsker at køre på skateboard og bøvse alfabetet. Også selvom han ikke viser det.

Derfor kan du med fordel være den gode, opmærksomme kæreste, som anerkender det indre legebarn, og lader ham kigge frem i ny og næ.

Gave til ham - Gave til kæresten - Giv ham et computerspil - Find en kæreste

Derfor foreslår vi, at du forærer ham et computer – eller konsolspil i valentinsgave. Lad ham køre vanvittigt i GTA, udleve sin landsholdsdrøm i det nyeste FIFA eller skyde sine frustrationer ud gennem et maskingevær i det seneste Call of Duty.

De fleste mænd vil elske at kunne fortælle til drengene, hvor cool en partner du er, fordi du har foræret ham et nyt spil.

Hvis førnævnte spil ikke falder i hans smag, kan du finde mange flere hos:
Coolshop.dk – Som formentlig har Danmarks største udvalg af spil, film, elektronik osv. 

Vær kreativ – Lav selv valentinsgaven til ham

Er der ingen andre, der kan give din mand lige præcis dét han fortjener, kan du altid gå en tur i værkstedet og være kreativ selv. Lav en unik valentinsgave til ham, som er helt specielt fra dig.

Gave til ham - Gave til kæresten - Lav selv en gave - Find en kæreste

Vi ved godt, at den slags forslag straks giver associationer til det askebæger du lavede til dine ikke-ryger forældre da du gik i folkeskole, men det behøver slet ikke være kikset bare fordi du laver gaven selv.

Er du ikke den kreative type der kan lide at skabe med hænderne kan du også skabe med dit kreditkort i dit lokale supermarked, hvor du sørger for at købe stort ind af hans favorit slik, chips, snacks, sodavand osv. Som du samler til en romantisk kurv af varer, som du har købt med ham for øje. Alle kan bruge at få fyldt slikskabet op med lidt lækkert, og samtidig viser du ham også, at du kender ham rigtig godt, fordi du har købt det han bedst kan lide.

En oplevelse – En valentinsgave til ham, men også lidt til dig!

Et par nye bukser, en PlayStation eller en ny cykel er måske meget fedt at pakke op, men med tiden vil bukserne revne, PlayStation blive forældet og cyklen ruste. Med andre ord vil det alt sammen, et godt stykke tid ude i fremtiden, ende i skraldespanden. 

Gave til kæresten - Glæd din kæreste med en oplevelse - Tivoli - En tur i biffen - Hotelophold

En oplevelse derimod, den er for livet. En fælles oplevelse, et minde, som I to vil have sammen til evig tid, kunne derfor være en oplagt gavemulighed. Ikke nok med, at I får jer et minde i kan tænke tilbage på resten af livet, så har en fælles oplevelse også den fordel, at I undervejs kan lære hinanden bedre at kende, genfinde kærligheden eller måske udfordre hinanden, afhængigt af, hvilken type oplevelse du vælger at give i valentinsgave til ham.

Af oplevelser foreslår vi et romantisk hotelophold, en udfordrende dag med klatring eller måske noget så simpelt som en middag på jeres fælles favoritrestaurant.

Find eventuelt inspiration hos:
DuGlemmerDetAldrig.dk – Som har et ret imponerende udvalg af spændende oplevelser. Både de store og de lidt mindre. 

Sexet undertøj – Giv ham en valentinsgave du også selv kan bruge

Mænd kan godt lide sex. Så reelt set kan du nå langt ved bare at smide bukserne og lade ham gå ombord.  Men hvorfor ikke gå et par skridt længere og lade mormortrussen blive i undertøjsskuffen for en dag og i stedet iklæde dig nogle frække blonder? Forkæl ham (og dig selv) med et sæt frækt undertøj, og vi garanterer, at han vil logre lystigt med halen i begejstring.

gaver til hende - Undertøj er en sikker vinder

Og lad os nu bare være ærlige, det er en genial gaveidé fordi i begge vinder. Han får noget lækkert at kigge på, og du har en undskyldning for at købe nyt undertøj til dig selv. Alle vinder og alle er glade. Især ham!

Find noget lækkert, sexet undertøj hos:
Netlingeri.dk – Som forhandler de fleste brands af undertøj

Eller måske undertøj til ham?
Intimo.dk – Har et stort udvalg af lækkert undertøj til ham og hende

Frækt legetøj – Giv en valentinsgave der gør det sjovere i soveværelset

Er du i det lumre hjørne og frisk på noget ekstra frækt, kan du overveje at krydre lagengymnastikken med frækt krydderi i from af sexlegetøj, en valentinsgave til ham, som i begge kan få stor glæde af. Mænd er af natur nysgerrige og ganske eventyrlystne når det kommer til sex, så medmindre det er postbuddet du slæber med ind i sengen, vil han med garanti blive begejstret. Sexlegetøj i form af dildo, håndjern, bind for øjnene eller måske en penisring er garanteret at gå rent hjem hos de fleste mænd.

Gave til ham - Gave til kæresten - fræk gave - find en kæreste

Vi forstår godt, hvis du ikke har lyst til at stå og shoppe sexlegetøj i en fysisk butik, hvor du kan risikere at løbe ind i din gamle gymnasielærer (det er formentlig præcis ligeså pinligt for jer begge) så overvej at klare shoppingen over internettet, hvor du kan shoppe uden risiko for at møde din nabo. Langt de fleste forhandlere af sexlegetøj gør en dyd ud af diskretion, så du ikke behøver frygte at postbuddet fniser når han leverer din pakke med sexlegetøj til dig.

Se udvalget af frække valentinsgaver på:
Sinful.dk – Som er førende indenfor salg af sexlegetøj i Danmark.
Sexshop.dk – Som tilbyder stort udvalg af frække ting til ham og hende
 

Giv ham et romantisk ophold – Den perfekte valentinsgave til ham, du elsker at tilbringe tid sammen med

Et sikkert hit, når det kommer til valentinsgaver, er et romantisk ophold. Alle elsker en ferie, og der sker altid noget helt særligt, når man tager på ferie med kæresten. Dels skaber man en masse dejlige minder, men derudover får man også lov at tilbringe tid med sin kæreste på anden måde end i hverdagene. Ofte vækkes forelskelsen til live på ferier, hvor de vante rammer bliver skiftet ud med spændende nye.

Valentinsgave til ham - Romantisk ophold

Et ophold eller en miniferie er dog ikke til dig, der af og til har røde tal på bankkontoen. Det er nemlig ingen billig gave, og derfor bør du ikke forære din kæreste en sådan gave, hvis der ikke er luft i budgettet.

Eller bør du?

Det kan du faktisk godt. Man kan nemlig sagtens arrangere en yderst billig ferie. I så fald skal du være en smule kreativ, når du skal udtænke løsningen. En mulighed kunne være at tage på telttur i skoven. I så fald skal du dog være opmærksom på de gældende regler for teltning i Danmark. Læs reglerne her.

Herunder finder du en række konkrete forslag til romantiske ophold, du kan give din kæreste i valentinsgave:

En lækker middag er en perfekt valentinsgave til ham, der gør dig blød i knæene

Man siger, at vejen til en mands hjerte er via en god bøf eller anden god mad. Det er måske en lille overdrivelse, men ikke desto mindre er der mange mænd, som sætter pris på et godt måltid. Derfor er der også mange mænd, der vil værdsætte en god middag i valentinsgave.

Gave til kæresten - Gave til ham - Lav selv maden - Find en kæreste

Hvis du er en ørn i køkkenet, er det måske oplagt, at du selv står for middagen. Du kan dække fint bord med stearinlys, og hvad der ellers sætter en romantisk stemning. På anlægget anbefaler vi lidt romantisk musik. Hvis din kæreste og dig har en sang, bør den næsten indgå på playlisten et par gange. Herunder følger en række forslag til lækre retter, du kan lave:

Foretter:

Hovedretter:

Desserter:

Hvis du ikke er nogen ørn i køkkenet, er en anden mulighed naturligvis at invitere din kæreste/flirt på restaurant. Vi anbefaler, at du bestiller bord i god tid, da der er kamp om pladserne på de gode restauranter, når det er Valentinsdag. Herunder følger en række mulige restauranter i de to største byer:

København:

Aarhus:

Vi håber, at vores oversigt over mulige valentinsgaver til ham har gjort det legende let for dig at finde den perfekte valentinsgave til ham, du kalder skat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *