Valentinsgaver til ham – Find den perfekte gave til manden i dit liv!

Det er blevet den tid på året igen. Tidspunktet, hvor du skal erklære din kærlighed til din udkårne.  Men ikke bare med kærtegn, ord eller en tjeneste. 

For langt de fleste skal der nemlig lidt mere til end et smækkys og et par søde ord. Efterhånden forventer flertallet nemlig også en lille fysisk gave fra deres bedre halvdel, når valentinsdag indtræffer.

Så langt, så godt. Men hvad skal du dog finde på? 

Fortvivl ej! 

Vi kommer dig til undsætning og giver dig inspiration til at finde den helt rigtige valentinsdagsgave til ham.  

Vær opmærksom på, at der optræder affiliate-links på siden, hvilket betyder, at vi får kommission, sæt du handler et af de steder, vi linker til. Vi garanterer dog for, at vi står inde for ethvert produkt, der anbefales i artiklen. Ligeledes er de forhandlere, vi linker til, yderst pålidelige.

Indholdsfortegnelse

Tøj
– en klassiker, der aldrig slår fejl

Herretøjsbutik indvendigt

Som barn var bløde pakker det værste. Men som voksen er det bestemt en godkendt gave at få. Så længe det ikke er mormors hjemmestrikkede og kraftigt stikkende halstørklæde, vil de fleste mænd blive glade for en blød pakke. Derfor kan du passende forkæle din store kærlighed med noget nyt tøj på valentinsdag. 

Hvis du har været sammen med din partner i lang tid, kender du sikkert hans stil indgående og vil have let ved at finde lidt tøj, der falder i hans smag. 

Er forholdet af nyere karakter, er du måske ikke helt sikker på, hvad han godt kan lide at gå i, og så må du tage en chance. 

Uanset hvad kan du stensikkert finde lidt lækkert via nedenstående links til nogle af vores favoritbutikker, når det kommer til herretøj. 

Accessoires
– giv ham en valentinsdagsgave, der pynter

Nu hvor vi er ved påklædning, kommer vi ikke udenom accessoires. Noget, som måske umiddelbart leder dine tanker hen på feminine pyntegenstande som ringe, armbånde og halskæder. Men accessoires til mænd behøver bestemt ikke være feminine. 

Tværtimod kan et flot, maskulint armbåndsur på en mandearm være noget af det mest tiltrækkende, lige såvel som en halskæde og et armbånd kan.

Hvis du synes, at ideen om at give din partner en eller flere accessoires i valentinsdagsgave lyder tillokkende, kan du formentlig finde, hvad du søger via et af nedenstående links.

Et computerspil
– den perfekte gave til ham, der elsker at game

Om du vil det eller ej, så er de fleste mænd, uanset hvad der står på dåbsattesten, stadigvæk nogle drengerøve inderst inde. 

Det betyder, at de ting, som de syntes var fantastisk sjove og underholdende, da de var børn, stadigvæk er de samme ting, de elsker som voksne. Med andre ord betyder det blandt andet, at mange mænd ikke vokser fra at game.

Hvis din kæreste holder af at forsvinde ind i en fantasiverden foran computerskærmen, så vil han stensikkert bliver hamrende glad for at få et spil i valentinsdagsgave. Via linket herunder kan du skabe et overblik over de nyeste spil på markedet. 

Måske har din kæreste talt varmt om et eller flere af disse?

Vær kreativ
– lav selv valentinsdagsgaven til ham

Hvis du er begunstiget af kreative egenskaber, vil din kæreste sikkert sætte pris på at få en hjemmelavet gave fra dig. Og gerne en, der viser din kærlighed til ham!

Måske er du en habil tegner? Det kan også være, at du er god med ord og kan skrive et digt om jeres kærlighed? 

En yderligere mulighed er at pynte og fylde en kurv med hans yndlingsslik og øl. 

Mulighederne er mange, når det kommer til hjemmelavede gaver. Faktisk er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser her.

En oplevelse
– en valentinsgave til ham, men også lidt til dig

Et par nye bukser, en PlayStation eller en ny cykel er måske meget fede gaver at pakke op, men med tiden vil bukserne revne, PlayStationen blive forældet og cyklen ruste. Med andre ord vil det alt sammen, et godt stykke tid ude i fremtiden, ende i skraldespanden. 

En oplevelse derimod, den er for livet. En fælles oplevelse, et minde, som I to vil have sammen til evig tid, kunne derfor være en oplagt gavemulighed. 

Når det kommer til oplevelsesgaver, er mulighederne mange, og herunder følger et par af mulighederne:

  • En tur i Tivoli
  • En tur i Zoologisk Have
  • Et hotelophold
  • En tur i biografen
  • En tur i Espace Room.

Se endnu flere muligheder via linket herunder:

Ifør dig frækt undertøj –
hvad med du selv er gaven?

Ifør dig frækt undertøj

Langt de fleste mænd vil sætte stor pris på, hvis deres kæreste iførte sig frækt undertøj til ære for dem på valentinsdag.

Vælger du at gå med denne løsning, vinder alle, for din handling vil formentlig føre til, at I kommer til at dyrke lækker, dejlig sex, og det gør bestemt ikke noget på den dag, hvor kærligheden skal fejres.

Vi har samlet et par links herunder, hvor du kan finde frækt lingeri.

Frækt legetøj
– giv en valentinsdagsgave, der gør det sjovere i soveværelset

Er din kæreste eventyrlysten og glad for sex, vil han sikkert ikke klage over, hvis du investerer i lidt frækt legetøj, der kan pifte jeres sexliv op.

Når det kommer til sexlegetøj, er mulighederne nærmest uendelige, så uanset hvilke præferencer du og din kæreste måtte have, burde du let kunne finde sexlegetøj, der understøtter disse præferencer. 

Herunder har vi samlet links til et par af de mest populære sexlegetøjsforretninger i Danmark.

Et romantisk ophold eller en miniferie
– kom lidt væk fra dagligdagen og nyd hinanden

Et hotelværelse med røde roser

Et sikkert hit, når det kommer til valentinsdagsgave, er et romantisk ophold. 

Alle elsker nemlig ferie, og der sker ganske enkelt altid noget helt særligt, når man tager på ferie med sin kæreste. Man får tid til at nyde vedkommende igen, og altid får man genopfrisket, hvorfor man forelskede sig i vedkommende i tidernes morgen.

Et ophold eller en miniferie er dog ikke til dig, der af og til har røde tal på bankkontoen. Det er nemlig ingen billig gave, og derfor bør du ikke forære din kæreste en sådan gave, hvis ikke du har luft i budgettet.

Eller bør du?

Det kan du faktisk godt. Det kan nemlig godt lade sig gøre at arrangere en billig ferie, hvis du er en smule kreativ. 

En mulighed i den henseende kunne være at tage på telttur i skoven. I så fald skal du dog være opmærksom på de gældende regler for teltning i Danmark. Læs reglerne her.

Herunder finder du en række konkrete forslag til romantiske ophold, du kan give din kæreste i valentinsgave:

En lækker middag
– vejen til en mands hjerte går gennem hans mave

Man siger, at vejen til en mands hjerte er via en god bøf eller anden god mad. Det er måske en lille overdrivelse, men ikke desto mindre er der mange mænd, som sætter pris på et godt måltid. Derfor er der også mange mænd, der vil værdsætte en god middag i valentinsdagsgave.

Hvis du er en ørn i køkkenet, er det måske oplagt, at du selv står for middagen. Du kan dække fint bord med stearinlys, og hvad der ellers sætter en romantisk stemning. 

På anlægget anbefaler vi lidt romantisk musik. Hvis din kæreste og dig har en sang, bør den næsten indgå på playlisten et par gange. 

Herunder følger en række forslag til lækre retter, du kan lave, sæt du skulle mangle lidt inspiration:

Foretter:

Hovedretter:

Desserter: