Ny app hjælper dig med det juridiske inden daten

I disse dage, hvor MeToo-kampagnen ruller for fuld skrald, og fælder lumre typer i massevis i Hollywood, er der ganske naturligt meget fokus på seksuelle overgreb. Men ikke kun i filmbyen, også i os almindelig menneskers dagligdag. Og selvom det er godt, at der bliver sat fokus på problemet med overgreb på kvinder, så er der også en skyggeside. En bagside af medaljen.
Det bliver pludselig lidt sværere at være mand…. Det er ikke fordi jeg er ude på at høste sympatipoint, men jeg ved fra mig selv, og mine singlevenner, at man lige har det i baghovedet, MeToo-kampagnen, hvis man gør tilnærmelser overfor en sød pige.
– For tænk nu hvis man går for langt. Tænk nu, hvis man ubevidst går over hendes grænse, og hun ender med at blive endnu en i den omfattende mængde af kvinder, som har meldt sig under MeToo-fanen.
Der er tidspunkter, hvor det er helt tydeligt, at man er trådt over grænsen. Der kan ikke være nogen tvivl om, at laver du en Donald Trump og grabber kasseekspedienten du lige har mødt “by the pussy” så er det over stregen.

Men hvad hvis I er på date. Du føler stemningen er god, så du vover pelsen og placerer din hånd på hendes lår.
Hvad nu hvis hun ikke synes det går godt, og derfor ikke har lyst til at din hånd skal parkeres lige der. Hvis hun føler sig befamlet og krænket.
Det ville nok ikke ske, i det mere eller mindre uskyldige tilfælde jeg nævner her. Men så tag den selv skridtet videre.

Pointen er, at det nogle gange kan være svært at spotte, hvor grænsen, i det specifikke tilfælde er.

Men det problem kan en ny app måske hjælpe med i fremtiden.
Appen hedder LegalFling, og går helt simpelt ud på, at du og din date, inden i kaster jer i armene på hinanden og gør det frække, lige swiper til højre for at bekræfte, at I begge går med til det. At begge er med på ideen om lagengymnastik. Så er alt på plads, i har mere eller mindre skrevet under på en form for kontrakt.
– Ikke særligt romantisk, nej. Men måske fremtiden.

Man kan desuden, i selv samme app, i den her kontrakt i begge “underskriver” også aftale andre vilkår. Eksempelvis om der skal bruges kondom eller ikke. Ikke der må fotograferes undervejs, om der er kønssygdomme involveret, osv.

På den måde undgår man at få kastet et sagsanlæg eller Metoo Hashtag i nakken efterfølgende, for nu har i indgået en aftale.
Altså ikke en aftale som ikke kan annulleres undervejs. Det er ikke fordi du er tvunget til at have sex med din date. Hvis han stadig bor hjemme, har dårlig ånde eller grimme sko, så er der naturligvis mulighed for at fortryde.

Det er smart med app’en, synes jeg. Men ærligt talt også en uheldig udvikling, hvis det i fremtiden bliver nødvendigt.
Jeg forestiller mig, at det formentlig er lidt en stemningsdræber på niveau med kondomet, når man lige skal swipe til højre inden man kan gå i gang. Og så går det også lidt udover romantikken og spontaniteten hver eneste gang, når man skal udfylde et mindre spørgeskema inden man tager bukserne af, så der ikke er nogen der bliver krænket undervejs.

Appen er stadig under udvikling, men forventes altså at ramme iTunes og Google Play i en nær fremtid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *