Introduktion til de fem bedste datingapps

Der er mange forskellige datingapps på markedet. Vi giver dig her en introduktion til de fem, der i vores øjne er de bedste.

Moderne eventyr kan sagtens starte således: “Der var engang en ulykkelig single med krampe i tommelfingeren… Men så hørte vedkommende den dejlige lyd, der indikerede, at vedkommende havde fået et match!” Rigtig mange forhold i dagens Danmark begynder nemlig på en af de mange forskellige datingapps.

Vi giver dig her en introduktion til de datingapps, som i vores øjne er de bedste. Alle apps, som vi præsenterer, er gratis at hente, men flere af dem forlanger penge, hvis man ønsker adgang til samtlige funktioner.

Tinder

Den mest populære datingapp. Tinder er let og simpelt. Den er yderst brugervenlig – man lærer hurtigt, hvordan man henholdsvis skal swipe til højre eller venstre, afhængigt af hvorvidt man ønsker at lære vedkommende, man ser et billede af, bedre at kende.

Du har mulighed for at smide op til seks billeder af dig selv op på din profil. Tilmed har du mulighed for at skrive en lille profiltekst om, hvem du er, og hvad du søger. Der er dog ingen garanti for, at din profiltekst bliver læst. På Tinder er det nemlig det ydre, der i først omgang tæller.

Der kommer løbende opdateringer til Tinder. En af de nyeste opdateringer vedrører muligheden for at købe sig adgang til at se, hvilke mennesker der allerede har liket en.

Fordele:

  • Tinder er ekstremt let at bruge
  • Appen er populær, så udvalget er stort
  • Man får ikke henvendelser fra folk, man ikke ønsker at komme i kontakt med

Ulemper:

  • Appen er meget overfladisk
  • Meget konkurrence – hvis du ikke fanger et matchs interesse med det samme, kan vedkommende hurtigt gå videre til den næste

Hent Tinder hos Google Play

Hent Tinder hos i Apples App Store

Happn

Happn fungerer ved hjælp af lokalitetsfunktionen i din telefon. Du har mulighed for like brugere, du har passeret. Du kan faktisk både like og charme. Hvis vedkommende også liker dig, får I besked om, at I er et crush, og I får mulighed for at chatte med hinanden. Hvis du vælger at charme en person, får vedkommende besked om dine tilnærmelser, uanset om personen også har liket dig eller ej.

Ligesom på Tinder har man på Happn også mulighed for at designe sin profil med både billeder og lidt profiltekst. Heller ikke på Happn er der nogen garanti for, at de andre brugere læser din profiltekst. Det er meget vigtigt, at man vælger sit bedste billede som billede nummer et, da det er det billede, som skal lokke folk ind på ens profil.

Fordele:

  • Appen er rigtig god, når man ærgrer dig over, at man ikke fik taget kontakt til en person til en fest, da appen sørger for, at man får en ekstra chance. Det kræver naturligvis, at vedkommende også har appen
  • Den viser dig folk omkring dig, så hvis du er i byen kan du hurtigt danne dig et overblik over, hvilke singler der befinder sig inden for din radius
  • Du kan blive eksponeret for de samme personer igen – nogle gange hjælper det på matchfrekvensen at skifte ens profilbillede

Ulemper:

  • Happn er ikke helt lige så populær som Tinder, så hvis du bor i provinsen, er der næppe meget at komme efter på denne app, da du skal passere andre brugere, før de dukker op

Hent Happn hos Google Play

Hent Happn hos i Apples App Store

Badoo

Badoo er lidt en blanding af flere af de mest populære datingapps. Badoo indeholder elementer fra Tinder, hvor man kan swipe i mellem andre brugere. Derudover har den også et menupunkt, der minder om Happn, hvor man præsenteres for brugere, der befinder sig i nærheden af en. Badoo har været yderst hurtigtvoksende. Tjenesten blev lanceret i 2006, og i dag har over 374.000.000 tilsluttet sig.

Badoos brugerflade er visuelt lækker, og appen er ganske let at benytte. I Danmark er appen endnu ikke helt lige så populær som Tinder og Happn, men den er fint på vej, og hvis man vil jagte kærligheden på så mange platforme som muligt, kan Badoo i højeste grad anbefales.

Fordele:

  • Mange forskellige sjove funktioner
  • Brugervenligt system

Ulemper:

  • Mange af de sjove funktioner kræver, at man har et betalingsmedlemskab
  • Endnu ikke helt lige så populært som Tinder og Happn – derfor er udvalget ikke så stort som på disse apps

Hent Badoo hos Google Play

Hent Badoo hos i Apples App Store

Yolo

Yolo er den nyeste datingapp af de fem, vi har medtaget. Appen er udviklet af Simon Lennet og Simon Frank. Appens formål har fra start været klart defineret: Den skal få folk til at mødes og ikke blot skrive.

Appen fungerer således: Man uploader en selfie af sig selv i tidsrummet torsdag-søndag. Ens selfie er offentlig i en time. I den periode har man mulighed for at matche med andre, der har uploadet selfies. Såfremt man får et match, har man mulighed for at aftale et mødested.

Fordele:

  • Chancen for at dit match kontakter dig hurtigt er stor, da muligheden forpasser, hvis vedkommende tøver
  • Kan lette kontaktskabelsen til en fremmede kæreste, når du er i byen

Ulemper:

  • Appen fungerer ikke samtlige dage
  • Der er endnu ikke vildt mange brugere af appen
  • Appen er ganske overfladisk
  • Mange vil formentlig benytte appen til at finde et knald frem for en kæreste

Hent Yolo hos Google Play

Hent Yolo hos i Apples App Store

Grindr

Grindr er for homoseksuelle mænd. Appen eksisterede faktisk før Tinder, og folkene bag Tinder har uden tvivl ladet sig inspirere af Grindr. 

Appen er ganske brugervenlig, og den giver dig mulighed for at finde en hurtig date. Det anslås, at Grindr har over fire millioner brugere på verdensplan. Det er derfor ikke utænkeligt, at du kan finde en sommerflirt via appen uden for Danmarks grænser også, hvis du ønsker det.

Fordele:

  • Det kan være svært at vide, hvem man som homoseksuel fyr kan gå efter i byen. Med Grindr ved man, hvordan spillereglerne er, og man slipper for at byde heterofyre på farverige drinks
  • Appen er ganske brugervenlig

Ulemper:

  • Appen er en smule overfladisk

Hent Yolo hos Google Play

Hent Yolo hos i Apples App Store

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *