Mand – Omgiv dig med kvinder for at finde en kæreste

Har du nogensinde haft fornemmelsen af, at mængden af interesserede kvinder steg, så snart du fik en kæreste? I så fald har du næppe taget fejl. Adskillige studier mere end antyder nemlig, at mænd med fast partner er i højere kurs end dem uden. 

Som mand er der adskillige ting, du kan gøre, for at fremstå mere attraktiv over for kvinder.
Du kan få en smart frisure, køre i en dyr bil, være sjov, spontan og romantisk, være en god far, blive rig og så videre….

– Men intet er tilsyneladende lige så effektivt, når det kommer til at tiltrække kvinder som at få sig en kæreste. 

Det virker måske ulogisk, for hvordan skulle det, at få en kæreste, pludselig gøre dig mere attraktiv over for andre kvinder? Du er jo optaget og formentlig uinteresseret i andre kvinder, hvorfor de andre hunkøn vil spilde deres tid i jagten på din gunst.

Men til trods for, at det ikke virker intuitivt, så er det nu engang sådan, virkeligheden er. 

Du har sikkert selv prøvet det; at være single og lede med lys og lygte efter en kæreste. Du har forsøgt sig via alt fra netdating og datingapps til ‘blind-dates’ arrangeret af venner, men intet har for alvor givet pote.

Lige indtil det en dag gør, og du støder ind i et et perfekt match, hvor interessen mellem jer er gensidig.

Og når det sker, er fortællingen næsten altid den samme. Herefter – nærmest med et trylleslag – står andre kvinder pludselig i kø for at få en bid af dig.

LÆS OGSÅ: Guide til det perfekte kys

Du går fra at være en, som næsten ingen kvinder lægger mærke til, til pludselig at være det mest interessant menneske i verden i mange kvinders øjne. Og det eneste, du har gjort, er, at få en kæreste. Ellers er du 100 %, som du var før, hvor det – at finde en bejler – sommetider føltes som en ørkenvandring. 

Men hvorfor hænger det sådan sammen?

– Godt du spørger! … Eller at jeg gør. Godt jeg spørger!

En mulig forklaring kommer nemlig her. 

Blandt mange kloge hoveder har der i lang tid været enighed om, at forklaringen på den mekanisme, vi beskrev ovenfor, muligvis kan findes i noget, der kaldes for ”mate-choice copying” eller ’kopiering af partner-valg’ på dansk.

Dette går i grove træk ud på, at hvis én kvinde har valgt dig som partner, så er du blevet blåstemplet. 

Med andre ord har hun offentligt givet dig stemplet som ‘egnet som partner’, hvilket gør, at andre kvinder kommer til at opfatte dig sådan. Noget, de ikke nødvendigvis gjorde tidligere.

Videnskaben indikerer, at vores holdning til ting og mennesker generelt påvirkes af andres holdninger

I et nyt forsøg har forskere fundet frem til, at kvinder muligvis bliver mere tiltrukket af mænd, som andre kvinder også finder tiltrækkende. Studiet åbenbarer dog, at dette langt fra begrænser sig kvinders forhold til mænd.

I studiet antydes det nemlig, at mennesket generelt er mere tilbøjeligt til at synes om noget, der er populært eller anerkendt hos andre. I studiet gives et konkret eksempel herpå i form af abstrakt kunst. Hvis andre kunne lide et kunstværk, var de fleste kvinder, der medvirkede i studiet, mere tilbøjelige til også at synes godt om det. 

LÆS OGSÅ: Scoretricks fra en af landets førende scorekarle

Lidt af et paradoks

Godt så… 

Selvom der er tale om en generel mekanisme hos os mennesker om, at vi er mere tilbøjelige til at kunne lide noget, som andre også kan lide, ændrer dette ikke på, at det tilsyneladende er lettere at få kvinders opmærksomhed, når man er afsat.

Det betyder altså, at hvis du vil have succes med kvinderne, så du kan få dig en kæreste, så skal du få dig en kæreste… 

Ja, det er et paradoks. Men et effektivt paradoks! 

Og hvad kan DU så bruge det til, tænker du måske. Det var jo derfor, du klikkede herind. Fordi du IKKE har en kæreste. 

Men der er faktisk en vigtig lektie. Du kan nemlig bruge førnævnte pointe om, at kvinder tager beslutninger på baggrund af andre kvinders beslutninger, til at validere dig selv. 

Når du er i byen, kan du omgås andre kvinder, uanset om det så bare er veninder, søstre eller fremmede; det er stort set lige meget (men lad mor blive derhjemme).

Hvis din udkårne ser, at andre kvinder har lyst til at bruge tid med dig, så smitter det formentlig straks af på hende, og gør dig mere attraktiv. 

Samme princip kan også bruges, når du jagter kærligheden på en eller flere af diverse datingsider. 

Når du udformer din datingprofil, kan du nemlig med fordel tilføje et billede af dig selv sammen med en eller kvinder. Billederne bør dog ikke antyde, at der er en romantisk relation mellem dig og den/de kvinde/kvinder, der optræder på billedet. 

God jagt!